Key Account Manager til vedligehold og udvikling
KARSBERG rekruttering og headhunting
Du bliver ELCEEs ansigt udadtil på det danske marked og driver salget tæt på kunderne. Du arbejder selvstændigt og struktureret, planlægger din egen tid, plejer relationer samt er med til at åbne nye muligheder. Du bruger tegninger aktivt i din dialog med kunderne, oversætter behov til løsninger i form af metal og mekaniske komponenter og følger sagerne helt til dørs. Hvad end du har base hjemmefra eller på kontoret i Nørresundby er helt op til dig selv.
Dine vigtigste opgaver
- Besøge kunder, finde og kvalificere leads samt lukke aftaler.
- Rådgive ud fra tegninger og krav til materialer og drift.
- Sælge komponenter på tværs af relevante industrier.
- Opbygge og vedligeholde pipeline, forecast og tilbud.
- Udvikle eksisterende kunder og åbne nye døre hos potentielle kunder.
Det forventer vi af dig
Du trives med selvbestemmelse og har et stort drive og engagement i en kundeopsøgende rolle og taler lige så let med produktionslederen som med indkøb. Du lytter, stiller skarpe spørgsmål og sætter dit aftryk på markedet. Derudover forestiller vi os at du har:
- Minimum 5 års salgserfaring inden for B2B med dokumenterede salgsresultater.
- Solid teknisk forståelse og rutine i at læse og arbejde ud fra tekniske tegninger.
- Erfaring med at arbejde med metal og mekaniske komponenter.
- Udviser tillid, troværdighed og ordentlighed overfor kunderne
Sådan søger du
Hvis du finder stillingen interessant, så upload dit CV og evt. ansøgning snarest muligt. OBS: VI MODTAGER KUN CV + ANSØGNING PÅ ENGELSK. Vi behandler ansøgninger løbende, indtil den rette kandidat er fundet. Spørgsmål omkring stillingen kan rettes til senior konsulent Rasmus Kjeldgaard.
Søg stillingen ELCEE
ELCEE udvikler og leverer kundetilpassede metal- og mekaniske komponenter lige fra idé til færdigt produkt. Deres portefølje rummer bl.a. støbegods, smedegods, glidelejer, svejset konstruktioner og forskellige former for bearbejdede emner.
Med mere end 100 års erfaring og et gennemprøvet netværk af produktionssteder, leverer ELCEE til brancher, hvor metal og mekanik er afgørende ved alt lige fra fødevarer og maskinbygning til maritim/offshore, elektronik og lufthavne. Fællesnævneren er samarbejdet om at finde den helt rigtige løsning til det miljø, som komponenterne skal arbejde i.
ELCEE arbejder desuden målrettet med ansvarlig drift, bl.a. med solceller på deres hovedkontor og grøn strøm, uden at gå på kompromis med den gode kvalitet.
LÆS MERE
Ansøgning:
Finder du dette job interessant, så send dit CV og eventuelt ansøgning. OBS: BEDES FREMSENDES PÅ ENGELSK. Jobannoncen genindrykkes automatisk på Jobindex hver 4. uge. Dette betyder ikke at stillingen er genopslået, men blot at processen endnu ikke er afsluttet.
Søg stillingen Geografi:
Nørresundby eller base hjemmefra
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
Vil du vide mere om stillingen?
Senior Consultant Rasmus Kjeldgaard
+45 2441 2151
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

