Vil du have en central rolle i økonomifunktionen hos en international virksomhed – hvor kvalitet, ansvar og samarbejde er nøgleord?
BASICO P/S
Hos Dole bliver du en betroet sparringspartner i en økonomifunktion med stor forretningsmæssig betydning. Her kommer du tæt på driften og får mulighed for at præge både processer og rapporteringsgrundlag, samtidig med at du bliver del af en organisation, hvor man hjælper hinanden i mål – og hvor faglighed og trivsel vægtes lige højt.
Om stillingen
Som Senior Accountant indgår du i Doles økonomiteam i Danmark, hvor du får ansvar for centrale regnskabs- og controllingopgaver. Du bliver en vigtig støtte for ledelsen ved at sikre korrekt, rettidig og værdiskabende rapportering. Rollen kombinerer hands-on opgaver med analytiske indsigter og giver dig reelle muligheder for at påvirke måden, tingene gøres på.
Dine primære ansvarsområder
- Drive dele af måneds-, kvartals- og årsafslutninger
- Udarbejde og kvalitetssikre rapportering til lokale og globale stakeholders
- Sikre compliance med US GAAP og lokale regnskabsregler
- Håndtere afstemninger, periodiseringer og regnskabstekniske opgaver
- Udarbejde analyser og rapporter, der understøtter beslutninger
- Deltage i budget- og forecastprocesser
- Forberede materiale og dialog til revision
- Identificere og gennemføre forbedringer i processer og systemer
Din profil
Du har allerede opbygget et solidt økonomifagligt fundament og trives i en rolle, hvor struktur, kvalitet og forretningsforståelse går hånd i hånd. Du navigerer ubesværet i en international kontekst og formår at kommunikere klart med både økonomi- og forretningsfolk.
Vi ser gerne, at du har:
- En relevant økonomisk uddannelse
- Minimum 8 års erfaring fra økonomifunktionen i en mellemstor eller større – gerne international – virksomhed
- Stærke kompetencer inden for regnskab, controlling og rapportering
- God systemforståelse – erfaring med Hyperion er en fordel
- Flydende dansk og engelsk i skrift og tale
Som person er du:
- Selvstændig og ansvarlig med blik for kvalitet og detalje
- Analytisk, nysgerrig og åben for at udvikle måden, vi arbejder på
- God til at samarbejde og formidle dine indsigter
- Proaktiv og motiveret af at skabe forbedringer, der gør en forskel over tid
Om Dole
Dole Nordic er Nordens største frugt- og grøntvirksomhed. Vi arbejder dedikeret med at dyrke, indkøbe, forædle, pakke, markedsføre, sælge og transportere friske frugter, grøntsager og bær – samt optimere logistikken omkring det – på tværs af hele verden. Vores vision er en mere velsmagende og grønnere verden, hvor alle får mindst den anbefalede daglige mængde. Vi bruger viden og forbrugerindsigter til at udvikle vores udbud, inspirere og øge både forbruget og salget.
Dole Nordic er en del af Dole plc, som er verdens førende virksomhed inden for frisk frugt og grøntsager. Dole har produktion flere steder i verden og samarbejder globalt med nøje udvalgte producenter. Igennem dette netværk forsyner vi detailhandlen, foodservice og grossister i hele Nordeuropa.
Læs mere på: www.dolenordic.com
Kontoret ligger på Sleipnersvej 3, 4600 Køge, med nem adgang fra motorvejen.
Ansøgning
Send venligst din ansøgning, dit CV og eventuelle relevante eksamensbeviser via linket nedenfor til Basico.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Jakob Schmidt-Hansen på [email protected].
Bemærk, at svartider kan være lidt længere i ferieperioder.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

