Få opslag som dette inden alle andre

Vil du arbejde med kritisk IT? Vi søger en Storage/VMware-specialist med passion!

Region Sjælland



Brænder du for at arbejde med Storage/VMware i et komplekst og enterprisepræget miljø?
Er du en alsidig specialist, der både elsker at gå i dybden med tekniske detaljer og samtidig trives i samarbejde på tværs af fagområder? Så er du måske vores nye kollega i Region Sjællands IT-infrastruktur.

I vores Core Systems-team brænder vi for at levere en sikker, stabil og fremtidssikret IT-infrastruktur, der understøtter de kritiske sundhedssystemer i hele regionen.

Region Sjælland har en kompleks og kritisk IT-infrastruktur, der understøtter sundhedsvæsenet i hele regionen. Vi arbejder med høj oppetid, sikkerhed og performance og vi har brug for dig, der vil være med til at sikre stabil drift og udvikling af vores platforme.

Du bliver en del af Infrastrukturenheden i Koncern Digitalisering, hvor vi har fokus på samarbejde, videndeling og faglig udvikling.

Om stillingen
Vi søger en specialist med stærke kompetencer inden for Storage og VMware. Du får ansvar for drift, optimering og videreudvikling af vores virtuelle miljøer og storage-løsninger sammen med områdes 5 andre kollegaer.

Som en del af teamet får du ansvar for drift og administration af VMware-platforme, herunder vSphere, vCenter og ESXi. Du kommer til at arbejde med vedligeholdelse og udvikling af enterprise storage-løsninger (SAN/NAS) samt implementering af VMware vSAN og storage-replikering.

Derudover vil du stå for performanceoptimering og kapacitetsplanlægning, automatisering af driftsopgaver og fejlfinding i komplekse miljøer. Dokumentation og vidensdeling er en naturlig del af din rolle, så vi sikrer høj kvalitet og kontinuerlig forbedring.

Din profil

  • Erfaring med VMware-virtualisering og storage-teknologier
  • Forståelse for netværk og sikkerhed i virtuelle miljøer
  • Erfaring med scripting og automatisering
  • Gerne kendskab til backup og disaster recovery
  • Struktureret, proaktiv og samarbejdsvillig

Vi tilbyder
Hos os får du en central rolle i en organisation med stor samfundsmæssig betydning, hvor dit arbejde gør en reel forskel.

Vi prioriterer din faglige udvikling og giver dig mulighed for at styrke dine kompetencer gennem spændende opgaver og læring. Du bliver en del af et stærkt team, der har fokus på trivsel, samarbejde og videndeling.

Samtidig tilbyder vi fleksible arbejdsforhold, så du kan skabe den rette balance mellem arbejdet og privatliv.

”Vi har vi en alsidig og spændende hverdag, hvor vi husker at have det sjovt også selvom vi ofte har travlt. Vores hverdag varierer meget og vi vægter samarbejde og trivsel højt, det er vigtigt at vi har lyst til at kende hinanden” – Teamleder Michael Sommerlund.

Læs mere om os og vores arbejdsplads.

Interesseret?
Send os din ansøgning og CV senest den fredag den 19. december 2025. Vi holder samtaler løbende og ønsker ansættelse fra februar 2026 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flextidsordning.

Har du spørgsmål til stillingen eller Koncern Digitalisering generelt, er du velkommen til at kontakte Teamleder Michael Sommerlund på tlf.: 9356 6987.

Koncern Digitalisering - stærkest til digitalisering
Vi er 500 medarbejdere, der drifter, udvikler og supporterer digitale løsninger til gavn for medarbejdere, patienter og borgere. Vi er fundamentet i fremtidens sundhedsvæsen og former lige nu Region Østdanmark. Det er spændende og udfordrende - og du kan være med til at skabe innovative teknologiske løsninger, der sætter borgerne i centrum.

#stærkesttildigitalisering

Lær os bedre at kende
Vores arbejdsplads | Hjemmeside | LinkedIn

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Michael Sommerlund

Email
[email protected]

Stilling
Teamleder

Telefon
9356 6987

ARBEJDSSTED
Ringsted Sygehus

QUICKNR.
047430

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
19. november 2025

ANSØGNINGSFRIST
19. december 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. februar 2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Hovedkontor: Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2930226//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.