Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren Jordemoder med særlige kompetencer indenfor amning eller anden specialkonsultation eller lyst til at være med i hjemmefødselsteamet

Region Hovedstaden



Er du en erfaren jordemoder med interesse og kompetencer indenfor amning eller andre specialkonsultationer som f.eks. gemelli, diabetes eller sårbare familier? Eller vil du være med i hjemmefødselsteamet?

Vi søger 5 dygtige jordemødre til at blive en del af vores forskellige specialiserede tilbud for gravide, fødende og barslende på Hvidovre Hospital fra 1. februar 2026.

Om stillingen
I en stilling hos os vil du være en vigtig del af ét af vores team af jordemødre indenfor netop det områder, du brænder for. Du kan enten arbejde med:

  • Efterfødselskonsultationer (amning, trivsel og screeningstilbud)
  • Specialkonsultationer (gemelli, GDM, sårbare familier)
  • Hjemmefødsler – som en del af den regionale hjemmefødselsordning

Ud over dine vagter i hjemmefødselsteamet, efterfødselsklinikken eller specialkonsultation vil du have faste vagter på fødegangen og eventuelt i akutmodtagelsen for gravide, afhængig af dine ønsker.

Hvem er du?
Vi søger dig, der har:

  • Flere års erfaring som jordemoder, gerne med erfaring for og særlig interesse i f.eks. en af følgende områder: amning, gemelli-gravide, gravide med GDM eller sårbare gravide/familier som følger vores udvidet tilbud i graviditeten.
  • Dygtighed i kommunikation og evnen til at tilpasse dig den enkelte families behov.
  • Interesse for at arbejde tæt sammen med et tværfagligt team af læger og andre sundhedsprofessionelle.
  • Mod på at bidrage med oplæg/undervisning i afdelingen eller til personalemøder omkring temaer, som kan fremme de gode forløb.
  • Eventuelt en videreuddannelse inden for amning eller anden specialisering.

Vi tilbyder:

  • Et alsidigt og udfordrende job i et fagligt stærkt team.
  • Mulighed for at præge udviklingen af vores specialkonsultationer. Det kunne f.eks. være i vores efterfødselsklinik, hvor hjemmebesøg fremadrettet igen skal være en del at tilbuddet.
  • Mulighed for normnedskrivning, hvilket betyder at du ved ansættelse på fuld tid, fast afspadserer optjente afspadseringstimer
  • Løbende faglig sparring og mulighed for videreudvikling gennem kurser og workshops, samt supervision med dine kollegaer.
  • Mulighed for stor indflydelse på dit skema. Du kan f.eks. vælge imellem at arbejde hver 2. eller hver 3. weekend.

Arbejdstid:
Stillingen er en fuldtidsstilling med skiftende vagter. Du vil kunne have en ugentlig konsultationsdag, som kan ligge på en fast dag. Hvis du er med i hjemmefødselsteamet, vil nogle af dine vagter være døgnvagter fra hjemmet.

Hvem er vi?
Fødeafdelingen på Hvidovre Hospital er Danmarks største fødested med ca 7.000 fødsler om året. Derfor er det det helt rigtige sted at arbejde som erfaren jordemoder, da du får stillet din appetit på faglige udfordringer – og glæder.

Vi er lige nu ca. 170 jordemødre på en arbejdsplads med højt til loftet, et knaldgodt tværfagligt samarbejde med obstetrikere, SOSU-assistenter, sekretærer og sygeplejersker, og en helt særlig Hvidovre-ånd.

Vi prioriterer tid til den enkelte fødende og arbejder målrettet på, at man som jordemoder får mulighed for at varetage hele forløbet, fra den fødende kommer ind, til den nybagte familie forlader fødegangen.

Se meget mere om Hvidovre som arbejdsplads her: www.hvidovrehospital.dk/jordemoder

Kig evt. forbi inden du søger
Du er velkommen til at besøge os og få en rundvisning og en kop kaffe, inden du søger.

Ring eller skriv til en af vores Vicechefjordemødre: Louise Munk på tlf. 3862 2547, Bodil Bjørg Korsgaard på tlf. 3862 0521, Sisse Kammann 3862 2614, Stine Tobiasen 2962 6769 eller Malene Bergmann 3862 2446 for at høre mere om jobbet eller aftale et besøg. Du kan også booke os til et online møde.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre mellem RLTN og Jordemoderforeningen m.fl.

Ansøgningsfrist: 11. december 2025
Samtaler: 15. december 2025
Se mere om jobbet og afdelingen på afdelingens hjemmeside www.hvidovrehospital.dk/baby og læs om hospitalets strategi på www.hvidovrehospital.dk/om-hospitalet/visioner-og-maal

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 11. december 2025

Lokation: Hvidovre Hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2930901//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.