Få opslag som dette inden alle andre

Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked & Indenrigsanliggender søger en Økonom - Namminersorlutik Oqartussat

Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre



Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning

Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked & Indenrigsanliggender søger en Økonom

Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender søger dig, som vil stå i spidsen for den økonomisk faglige del af de kommende reformer af de sociale ydelser, herunder offentlig hjælp, boligsikring og pensionsområderne.

Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender varetager det sociale område, herunder udarbejdelse, fortolkning og tilsyn med sociallovgivningen. Du vil blive placeret som fagansvarlig for ydelsesområdet i afdelingen for sociale anliggender.

Afdelingen for Sociale Anliggender er en afdeling i Departementet, der har til opgave at udarbejde bl.a. det økonomiske beslutningsgrundlag for politiske lovtiltag, strategier og handlinger. Du vil være med i hele processen fra de første modelnotater til en lov udarbejdes, hen over den politiske beslutning til loven både implementeres og efterfølgende evalueres. Du vil derudover skulle indgå i departementets daglige drift ift. budgetstyring, udarbejdelse af høringssvar og tillægsbevillinger, opdatering af cirkulærer osv.

Du vil derfor få en central position i et departement, hvor du kommer til at sidde tæt på beslutningsprocesserne. Arbejdet byder på masser af udfordringer og tværfagligt samarbejde. Herudover indgår du i tværdepartementale opgaver og i arbejdsgrupper i relation til socialpolitiske, økonomiske spørgsmål.

Arbejdsdagen består både af små og store opgaver, og du vil have gode muligheder for også at forfølge dine egne ideer og initiativer.

I Departementet har vi som mål at opbygge en kultur, hvor alle har mulighed for at bidrage med udvikling og nytænkning til organisationen. Derfor er det en fordel, hvis du er en samarbejdsorienteret person, der møder dine kollegaer med humør og interesse. Vi er et departement der vægter trivsel og mulighed for udvikling meget højt.

Du skal være interesseret i at arbejde i en politisk styret organisation, hvor tempoet ofte er meget højt og leveringsfristerne er korte. Det er en fordel, hvis du er god til at formidle, såvel skriftligt som mundtligt og har en evne til at gennemskue komplicerede sammenhænge.

Om stillingen
Opgaverne vil bl.a. omfatte:

  • Tovholderfor de kommende reformer af de sociale ydelser, herunder offentlig hjælp, boligsikring og pensionsområderne
  • Tovholder for økonomiske analyser og konsekvensberegninger af nye tiltag på Departementets område, herunder af ny lovgivning, ifm. budgetanalyser, modelnotater m.v.
  • Generel ministerbetjening, herunder orienteringsnotater, oplæg til møder, oplæg til finanslovsforhandlinger m.v.
  • Tovholder for udarbejdelse af finanslovsbidrag for Departementets område
  • Tovholder for budgetlægning og budgetopfølgning for Departementet
  • Økonomistyring for Departementets budget
  • Lovforberedende arbejde
  • Implementering, evaluering og opfølgning på reformer og strategier
  • Medvirke til udarbejdelse og kvalitetssikring af diverse redegørelser til Inatsisartut (Landstinget)
  • Udarbejdelse af svarnotater, høringssvar, svarbreve mv. på vegne af Naalakkersuisoq (Landsstyremedlemmet)
  • Deltage og varetage koordinerende arbejdsopgaver i forbindelse med div. arbejdsgrupper inden for Departementets ressortområde.

Vi forventer, at du har:

  • Kandidateksamen som cand.oecon., cand.scient.pol, cand.polit. eller anden relevant økonomisk uddannelse
  • Bred erfaring inden for området eller lignende områder
  • Interesse i at arbejde i en politisk styret organisation
  • Gode evner til at kommunikere klart, tydeligt og struktureret, såvel skriftligt som mundtligt
  • Evner at gennemskue og beregne økonomiske data
  • Erfaring eller evner ift. økonomi- og budgetstyring
  • Lyst til at tage et selvstændigt ansvar i løsningen af departementets opgaver
  • Lyst til at arbejde i et tværfagligt miljø, hvor den enkelte bidrager til helhedsorienterede løsninger
  • Godt humør, gåpåmod og samarbejdsevne

Vi ser gerne, at du

  • brænder for at betjene det grønlandske samfund og følger med i udviklingen i det grønlandske samfund.

Stillingen besættes i udgangspunktet som konsulent, men alt efter dokumenterbare kvalifikationer kan stillingen besættes som Specialkonsulent, hvis man er akademiker vil der alt efter kvalifikationer også være mulighed for ansættelse som Chefkonsulent.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Karen Kiær Jakobsen tlf: 34 56 88 email: [email protected]

Ønsker du yderligere information om Grønland og Selvstyret, kan du læse mere på http://naalakkersuisut.gl, under Job.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 12. 12. 2025 Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”. Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Previous Next

Ansøgningsfrist:
12. december 2025 12:00

Kontaktperson:
Karen K Jakobsen
345688

Ansættelsestype:
Fuldtid

Ansættelsesform:
Overenskomstvilkår

Arbejdsområde:
Økonomi og Finans

Geografisk område:
Kommuneqarfik Sermersooq

Departement:
Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender
Imaneq 4

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre

Hovedkontor: Namminersornerullutik Oqartussat - Grønlands Selvstyre Aningaasaqarnermut Sulisoqarnermullu Aqutsisoqarfik - Økonomi- og Personalestyrelsen Sulisunik Ineriartortitsivik - HR Udvikling< Aqqusinersuaq 5 Postboks 1039, 3900 Nuuk

Naalakkersuisut er Grønlands regering, valgt af Inatsisartut, Grønlands lovgivende forsamling. Naalakkersuisut - regeringen - er ansvarlig for den daglig drift af Grønlands regering. Naalakkersuisut arbejder året rundt. Lederen af Naalakkersuisut kaldes Formanden for Naalakkersuisut, mens de enkelte medlemmer af Naalakkersuisut kaldes for Medlemmer af Naalakkersuisut.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2931550//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.