Er du vores nye pædagog med timer i både skole og fritidsordning?
Furesø Kommune
Vi søger med lys og lygte efter dig, som sammen med andre dygtige kolleger, vil være med til at skabe den bedste fritidsordning (FFO) og trygge skolestart for vores yngste børn.
Som pædagog på Lyngholmskolen træder du ind i et stort tværfagligt fællesskab med engagerede voksne, der brænder for alle børns ret til at høre til i fællesskabet. Vi arbejder tæt sammen og ser faglig forskellighed som en styrke, der kan skabe synergi til gavn for vores børn.
Vi søger en pædagog til vores yngste børnegruppe i 0. og 1. klasse samt førskolebørnene, som er samlet i skolens MiniUnivers og FFO Bakkehuset.
I både skole og FFO arbejder vi målrettet pædagogisk og har høje ambitioner på alle børns vegne. Vi har et stærkt børnesyn og som certificeret Play@Heart-skole, har vi et særligt fokus på den legende og eksperimenterende tilgang til læring i alle afdelinger.
Vi arbejder ud fra en tydelig struktur, hvor vi er fælles om udgangspunkt og mål. Vi tilrettelægger vores aktiviteter efter børnegruppens behov, interesser og de voksnes passion. Hvis du er kreativ, brænder for musik, udeliv, håndværk, sport, teknologiforståelse eller noget andet fedt, er det en klar fordel, da vi ønsker at have en bred vifte af kompetencer i vores medarbejdergruppe. Vi er åbne over for gode idéer og er altid interesserede i, at vi sammen udvikler vores pædagogik og vores valg af aktiviteter.
Du vil blive medtilrettelægger af sjove og spændende dage, hvor alle børn skal opleve at trives og lykkes i små og store fællesskaber. Vi har et skarpt blik for at fremme deltagelsesmuligheder i vores planlægning og refleksion over praksis. Vores børnegruppe er bredt sammensat, og det er væsentligt, at du som pædagog er fagligt velfunderet og har gode specialpædagogiske kompetencer og interesser i at møde forskellige børn bedst muligt.
Vi forventer, at du er en tydelig, omsorgsfuld og stabil pædagog, som skaber trygge relationer til og mellem børn og forældre. Det er vigtigt, at du har et ressourcesyn på vores familier og er aktiv i forældresamarbejdet, da vi anser det for en vigtig faktor i alt trivselsarbejde.
Er du en pædagog med lyst og mod på pædagogiske drøftelser og udvikling, og ser du nysgerrighed som en forudsætning for at lære med og forstå andre omkring dig - både børn og voksne - så passer du rigtig godt ind hos os.
Lyngholmskolen ligger smukt placeret i Farum i Furesø Kommune. Vi har dejlige udearealer og egen sø, hvor vi tilbyder glade og aktive børn masser af leg, sjov og ballade. Vores børn er fordelt i to huse i fritidsordningen (Bakkehuset og Lærkehuset), og de går fra 0. til 3. klasse i skolen.
Send os din ansøgning
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer med en arbejdstid, der senest går til kl. 16:45 mandag-torsdag og til kl. 16:15 fredag. Du kommer ikke til at arbejde alle eftermiddage til lukketid på FFO’en, da du også har timer i skoletiden. Hvis du har særlige ønsker til dit skema, forsøger vi at være imødekommende.
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn. Tiltrædelse er 1. februar 2025 eller snarest muligt. Vi kan dog være fleksible i forhold til opstartsdato, hvis vi har fundet den rigtige kandidat.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder for FFO'en Anne Kristine Kajberg Riis på telefon 72165870 eller mail [email protected].
Hvis du mener, at du er den pædagog vi spejder efter, og du gerne vil være en del af vores fællesskab, så affyr din ansøgning om 5-4-3-2-1...
Ansøgningsfristen er torsdag den 11.12.25 kl. 12.00. Vi afholder ansættelsessamtaler tirsdag d. 16.12.25 fra kl. 11:30.
Venlig hilsen
Alle os fra Lyngholm
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Afdeling: Lyngholm FFO
Ansøgningsfrist: 11 December 2025
Placering: Hvilebækgårdsvej 1, 3520, Farum
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
