Få opslag som dette inden alle andre

Projektassistent til Tværgående Drift og Byg i Center for Ejendomme

Region Hovedstaden



Er du udadvendt, serviceminded og trives med "mange bolde i luften"? Vil du være med til at understøtte bygge- og renoveringsprojekter i Psykiatrien i Region Hovedstaden? Så er du måske den rette til stillingen som projektassistent i Tværgående Drift og Byg, hvor du får din daglige gang I Tværgående Drift & Bygs lokaler på Glostrup Hospital, men må også forvente at skulle kunne arbejde fra forskellige matrikler i regionen.

Om stillingen
Vi søger en serviceminded projektassistent, der trives med at varetage en bred vifte af opgaver i løbet af dagen, og som kan fungere som sektionens bindeled i et stærkt fagligt og socialt fællesskab.

De primære arbejdsopgaver vil være at:

  • Bistå vores projektlederne med administrative og koordinerende opgaver som fx projekt- og mødekoordinering, opfølgning, udarbejdelse af projektansøgninger, budgetter m.m.
  • Bistå kolleger i Drift og Byg i forbindelse med koordinering i samarbejde med psykiatriernes afdelinger i alle faser af projekterne.
  • Bistå Drift og Byg med økonomiopfølgning og fakturabehandling.
  • Deltage i projektadministration og styring i vores projektværktøj – Projekt App.
  • Varetage egne mindre projekter.
  • Justere og opdatere designmanualer
  • Sikre og bidrage til, at de strategiske hovedindsatser gennemføres.
  • Have ansvaret for at indsamle, systematisere og formidle oplysninger om tiltag bredt i Drift og Byg.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en administrativ og koordinerende baggrund og har erfaring med projektledelse fra lignende stillinger – gerne i sundhedsvæsenet.

Vi forventer, at du:

  • Kan arbejde struktureret og bevare overblikket.
  • Kan arbejde selvstændigt samt planlægge og prioritere opgaver.
  • Kan håndtere mange interessenter i en stor organisation.
  • Har talforståelse og er hjemmevant i brugen af Microsoft Office-programmer, herunder Word og Excel.
  • Har kendskab til SAP og DALUX – det er en fordel.
  • Har gode samarbejdsevner og kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt, som skal benyttes på tværs af organisatoriske skel og faglige grænser.
  • Har god forståelse for de politiske og administrative processer i en offentlig virksomhed.
  • Har en positiv tilgang til nytænkning og har et stærkt fokus på kerneydelsen (kunderne i fokus).

Vi tilbyder
Som projektassistent i Center for Ejendomme – Tværgående Drift og Byg vil du blive en del af en spændende arbejdsplads med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. Du vil arbejde sammen med engagerede og kompetente kollegaer i et fagligt miljø og fællesskab, hvor åbenhed, samarbejde, sparring, tillid samt et helhedsorienteret perspektiv er kerneværdier.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionschef Allan Klitgaard Sørensen på 2172 7064 eller [email protected]

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Din daglige arbejdsdag vil foregå på Tværgående Drifts & Bygs lokaler på Glostrup Hospitals matrikel, men der vil forekomme opgaver og møder på andre af regionens matrikler.

Ansættelsen er en fuldtidsstilling.

Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfrist er den 4. januar 2026.

Samtaler afholdes d. 22. januar 2026 – Forventet opstart d. 1. marts 2026

Om os
Center for Ejendomme er et koncerncenter i Region Hovedstaden, som siden den 1. januar 2017 har varetaget regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter med alt fra fredede ejendomme til hospitalsbyggeri. Sammen skaber, driver og optimerer vi de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samtidig med, at vi står for de relaterede ejendomsservices. Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ventede og velkomne, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.

Vi er i fuld gang med at skabe et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder for Center for Ejendommes ca. 850 medarbejdere. Ambitionen er at være en stærk og værdsat samarbejdspartner, så vi sammen med regionens øvrige medarbejdere skaber en god oplevelse for patienterne. I Center for Ejendomme skaber vi en vigtig del af grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen. Vores arbejde giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?

Se og læs mere om Center om Ejendomme her.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 4. januar 2026

Afdeling: Stationsalleen 42, 2. 2730 Herlev

Lokation: Koncerncentre

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2931661//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.