Få opslag som dette inden alle andre

Rybners søger en content creator med strategisk blik og stærk fortællekraft

Rybners



Brænder du for at skabe engagerende indhold, der både rammer og rykker? Har du styr på storytelling, SoMe og strategi – og kan du bringe det hele i spil på tværs af platforme og formater? Så er det måske dig, vi leder efter på Rybners.

Hos Rybners søger vi en digital kommunikationskonsulent, der både kan få idéerne og føre dem ud i livet. Du bliver en del af vores kommunikationsafdeling og kommer til at arbejde med alt fra sociale medier, hjemmeside og nyhedsbreve til video, kampagner og intern kommunikation.

Din opgave bliver at skabe relevant og værdiskabende indhold, uanset om det handler om at engagere elever og medarbejdere, styrke vores brand eller positionere Rybners som en markant uddannelsesinstitution lokalt og nationalt.

Din baggrund er ikke så vigtig, så længe du har erfaring med at udvikle og forløse strategisk kommunikation og indhold, der skaber værdi på tværs af målgrupper, kanaler og formater.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • udvikle og producere indhold til sociale medier (primært LinkedIn, Facebook, Instagram – og måske noget, vi ikke har tænkt på endnu?), hjemmeside, nyhedsbreve og intranet
  • skabe og drive kampagner, både strategisk og praktisk
  • spotte og formidle de gode historier fra hele Rybners på tværs af uddannelser og målgrupper
  • bidrage til employer branding og elevrekruttering gennem kreativt indhold
  • udvikle og producere mindre videoer og grafisk materiale til opslag og kampagner
  • bidrage til udviklingen af vores kommunikationsstrategi og sikre, at den bliver foldet ud i praksis.

Vi forestiller os, at du:

  • er en stærk formidler med en dyb forståelse for digital kommunikation og målgrupper
  • kan arbejde strategisk med indhold og samtidig producere det selv – fra idé til færdigt produkt
  • har erfaring med contentproduktion og sociale medier (herunder annoncering) og gerne flair for video, foto og grafik
  • er nysgerrig, proaktiv, har et stort servicegen og mod på at tage initiativ og ansvar for at skabe fremdrift og løse dine opgaver
  • er en god kollega, som tror på, at vi som team kan opnå mest, når vi samarbejder og hjælper hinanden for at nå vores fælles mål
  • er en positiv person, der bidrager med god energi til teamet og i de samarbejdsrelationer, du indgår i
  • har et sikkert greb om det danske sprog og et skarpt blik for det visuelle.

Hvem er vi?
Rybners er en af landets største ungdomsuddannelsesinstitutioner uden for København. Vi har fokus på læring, udvikling og trivsel samt stærke relationer, og vi arbejder for at skabe uddannelse i øjenhøjde med både elever, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Du bliver en del af et mindre, engageret kommunikationsteam i Direktionssekretariatet og får mulighed for at præge vores kommunikation, både internt og eksternt. Vi tilbyder fleksible rammer og en hverdag med variation, ansvar og højt til loftet. Du får faglig reference til presse- og kommunikationschefen.

Du får en grundig introduktion til dine opgaver, og vi sørger for, at du får den bedste start.

I forbindelse med arrangementer og andre aktiviteter på Rybners kan der i særlige tilfælde være behov for at arbejde uden for normal arbejdstid. Dette reguleres og honoreres efter gældende overenskomst på området.

Er du klar til at skabe synlighed, engagement og stolthed gennem stærk kommunikation? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter Cirkulære om overenskomst mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund for journalister i statens tjeneste og aftale for praktikanter, der under deres uddannelse til journalist ansættes i staten af 18. maj 2025 eller Overenskomst for Akademikere i staten af 11. april 2025. Lønnen bliver fastlagt efter principperne for Ny Løn.

Der er tilknyttet en attraktiv pensionsordning til jobbet.

Forud for ansættelse vil du elektronisk blive bedt om at give samtykke til, at vi kan indhente straffeattest samt børneattest.

Ansættelsesstedet omfatter alle Rybners’ adresser i Esbjerg.

Ansøgning
Hvis du synes, at jobbet lyder spændende, og passer ovennævnte kvalifikationer på dig, kan du søge jobbet ved at klikke på "Søg jobbet" og udfylde skemaet efter den givne anvisning.

På Rybners vil vi gerne modtage ansøgninger elektronisk via vores rekrutteringssystem, da vi ønsker at sikre den bedst mulige og mest effektive behandling af ansøgningerne, herunder at efterleve persondataforordningens krav.

Når du har sendt din ansøgning, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på at denne e-mail og senere e-mails fra Rybners kan være modtaget i din mappe "uønsket post".

Alle interesserede, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge jobbet.

Samtaler forventes afviklet den 15. december.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte presse- og kommunikationschef Tobias Dinnesen på telefon 29 13 06 79 eller mail [email protected].

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 7. december 2025

Lokation: 6700 Esbjerg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rybners



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (07.12.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rybners

Hovedkontor: Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg

Rybners er den ungdomsuddannelsesinstitution uden for København, som har det bredeste udvalg af ungdomsuddannelser. Med fire gymnasiale uddannelser: Alment Gymnasium, Teknisk Gymnasium, Handelsgymnasium og HF samt vores mange erhvervsuddannelser på Teknisk skole og Handelsskolen (HG), tilbyder Rybners en meget bred palette af ungdomsuddannelser.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2931880//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.