Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren sårsygeplejerske søges til sårklinik

Lolland Kommune



Er du erfaren sårsygeplejerske med specialiseret viden og lyst til at stå i spidsen for vores ene sårklinik? Vil du bringe dine kompetencer inden for sårbehandling i spil – og samtidig få en central rolle i udviklingen af sårindsatsen i Lolland Kommune?

I Team Sygepleje Maribo søger vi en erfaren sårsygeplejerske med relevant videreuddannelse, som vil tage fagligt ansvar, skabe kvalitet i behandlingen og styrke de sammenhængende borgerforløb.

Stillingen er på 32–37 timer med opstart 1. februar 2025 – og hvis du ønsker det, kan stillingen tilrettelægges som udelukkende dagvagter mandag til fredag.
Om Team Sygepleje Maribo
Vi er et velfungerende sygeplejeteam med høj faglighed, stærkt samarbejde og stor grad af selvstændighed i opgaveløsningen. Vi har specialister inden for bl.a. palliation, borgernær sygepleje og sårbehandling – og vi løser et bredt klinisk opgavefelt både i borgernes eget hjem og i vores tre sygeplejeklinikker: to i Maribo og én i Rødby, hvor du primært vil have din klinikfunktion.

Du møder altid ind i Maribo, hvor vi hver dag har faglig sparring og fælles opstart. Herefter kører du i en af vores biler til sårklinikken i Rødby. Det betyder, at du har tæt daglig kontakt med dine kolleger, som også alle kører ud og vender tilbage til kontoret om eftermiddagen.

Der er desuden rig mulighed for løbende sparring i løbet af dagen – både telefonisk og med de sygeplejersker, der arbejder i Rødbyområdet.

Se mere om teamet - mød koordinerende sårsygeplejerske, planlægger, AMR, teamleder - og hør mere om stillingen i denne video (4 min.)

Din primære rolle – ansvar for sårklinikken i Rødby
Som vores nye sårsygeplejerske vil du få:

  • Ansvar for den daglige drift af sårklinikken i Rødby: Du bliver den bærende faglige kraft i klinikken og står for vurdering, behandling og opfølgning af borgere med alle slags sår – i tæt samarbejde med sårambulatoriet på Nykøbing Falster Sygehus, praktiserende læger, specialister, kollegaer og øvrige faggrupper.
  • Besøg hos borgere i hjemmet: Når en borger ikke er i stand til at møde op i klinikken, vil du varetage sårbehandling i borgerens eget hjem for at sikre kontinuitet og faglig kvalitet i hele forløbet.
  • Faglig sparring og kvalitetssikring: Du bliver en vigtig ressource for teamet og kan bidrage med undervisning, sparring og vejledning til kolleger både i eget og hjemmeplejeteam.

Vi tilbyder dig

  • En grundig introduktion og mulighed for kompetenceudvikling
  • Et stærkt fagligt miljø med sparring fra både generalister og specialister
  • Indflydelse på tilrettelæggelsen af dine arbejdsdage
  • Mulighed for primært eller udelukkende dagvagter mandag til fredag
  • Mulighed for at præge og udvikle sårindsatsen i kommunen
  • Arbejde både i klinik og hos borgere med behov for hjemmebesøg
  • Et team præget af humor, hjælpsomhed og godt kollegaskabDu kan læse mere om at være ansat i Lolland Kommune (lolland.dk)

Om dig
Vi søger en sårsygeplejerske, der:

  • Har solid erfaring med sårbehandling og gerne relevant videreuddannelse
  • Har lyst til at tage ansvar for drift og udvikling af sårklinikken
  • Arbejder selvstændigt, systematisk og med høj faglig kvalitet
  • Er god til at skabe tillid i mødet med borgerne
  • Trives med både klinikarbejde og hjemmebesøg
  • Bidrager positivt til samarbejdet i teamet
  • Har kørekort (bil stilles til rådighed)

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.

Der indhentes straffeattest inden ansættelse, på den person der tilbydes stillingen.
Vil du vide mere eller besøge os?
Du er meget velkommen til at kontakte: Teamleder Bette Balschmidt på mail [email protected] eller telefon 29 27 82 53.
Ansøgningsproces
Ansøgningsfrist: 14. december kl. 23.59.

Samtaler afholdes: tirsdag d. 16. december 2025 på Maribo Sundhedscenter.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Søg stillingen

Ansøgningsfrist:
14. december 2025

Tiltrædelse:
1. februar 2026

Afdeling:
Team Sygepleje Maribo

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Ansættelsesvilkår:
Fuldtid

Kontakt:
Bette Louise Balschmidt
Tlf.: 29 27 82 53

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Lolland Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Lolland Kommune

Hovedkontor: Torvet 3, 4930 Maribo

Hver dag leverer vores 3.500 medarbejdere professionel offentlig service til godt 42.000 borgere. Samtidig forbereder vi os på en fremtid, hvor vi skal finde bedre og billigere måder at løse velfærdsopgaver med fokus på ny teknologi, innovation, forebyggelse og digitalisering.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2932417//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.