Bliv en nøgleperson på aftenholdet hos et slagteri i vækst
TICAN FRESH MEAT A/S
Har du lyst til en alsidig rolle, hvor du både arbejder med administrative opgaver og er tæt på produktionen? Trives du med ansvar, og kan du holde hovedet koldt, når det går stærkt? Så er det måske dig, vi leder efter!
Om jobbet
Vi søger en engageret og handlekraftig medarbejder til vores aftenhold i Brørup. Du bliver en vigtig støttefunktion i driften og vil referere til både fabrikschefen og driftslederen på aftenholdet. Du vil desuden også delvist referere til direktøren for Shipping, idet dele af opgaven vedrører logistik.
Stillingen er ideel for dig, der kan lide at have mange bolde i luften og være bindeled mellem kontor og produktion. Du kommer til at arbejde tæt sammen med en kollega, så I kan sparre og løse opgaverne i fællesskab.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Bistå med shipping og afsendelse af varer – herunder håndtering af korrektioner og forskydninger i dokumenter
- Assistere med ændringer og tilretninger i produktionsplanlægningen
- Hjælpe med løn- og akkordregistreringer, og bistå i at følge op på henvendelser omkring løn sammen med lønkontoret
- Være bindeled og problemløser, når der opstår behov for assistance uden for normal bemanding
- Deltage i både kontorarbejde og praktiske opgaver i produktionen
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra en produktionsvirksomhed – gerne slagteri eller lignende
- Er struktureret, fleksibel og god til at samarbejde
- Har flair for IT og administrative systemer
- Er klar på en rolle, hvor opgaverne kan udvikle sig over tid
Vi tilbyder:
- En spændende stilling i en virksomhed i vækst
- Et stærkt fællesskab og opbakning fra kolleger og ledelse
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- En hverdag med både ansvar og variation
Praktisk information
Arbejdssted: Brørup
Arbejdstid: Aftenhold
Ansøgningsfrist: 21.12.2025
Ansøgning sendes til: [email protected]
Ved spørgsmål kontakt
Driftleder Steffen Eriksen (træffes mellem 11-20) tlf Nr 29 48 55 29 eller
Logistik – og Shipping Direktør Søren Pedersen ( træffes mellem 8 og 16 ) tlf 99 19 23 31
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
