IT-Løsningsarkitekt til dao
dao Distribution Øst A/S
Er du en stærk teknisk profil med blik for helheden – og brænder du for at skabe robuste, skalerbare og fremtidssikrede it-løsninger? Vil du være med til at forme den tekniske retning for dao’s digitale platforme? Så er du måske vores nye IT-Løsningsarkitekt.
Rollen – med ansvar for den tekniske retning
Som IT-Løsningsarkitekt bliver du ansvarlig for at designe og definere den overordnede arkitektur for dao’s softwareløsninger og sikre sammenhæng mellem forretningens behov og den tekniske implementering.
Du bliver en central brobygger mellem forretning, product owners og udviklingsteam – og omsætter komplekse krav til solide, skalerbare og sikre løsninger. Rollen er afgørende for at sikre teknisk konsistens på tværs af platforme, etablere arkitekturprincipper og understøtte den digitale strategi.
Dine nøgleopgaver
- Arkitektur & strategi: Design og dokumentér system- og løsningsarkitektur, og sikr sammenhæng med vores teknologistrategi.
- Teknologievaluering: Anbefal frameworks og værktøjer, og fastlæg arkitekturprincipper og standarder.
- Rådgivning & sparring: Guid udviklingsteamet i komplekse tekniske udfordringer og best practices.
- Kravanalyse & løsningsdesign: Omsæt forretningsbehov til skalerbare og sikre tekniske løsninger.
- Kvalitet & review: Gennemfør arkitekturreviews og sikr performance, sikkerhed og vedligeholdbarhed.
Dine kvalifikationer
Fagligt:
- 5–7+ års erfaring med softwareudvikling og design af enterprise-arkitekturer
- Solid erfaring med backend (Java/Spring Boot) og gerne frontend-teknologier
- Indgående forståelse af system- og integrationsarkitektur
- Erfaring med microservices, API-design, messaging og integration patterns
- Stærke kompetencer inden for database- og dataarkitektur (SQL og NoSQL)
- God forståelse for sikkerhedsarkitektur, authentication/authorization og compliance
- Erfaring med cloud, containerisering, CI/CD og moderne deployment-strategier
Personligt:
- Strategisk, analytisk og pragmatisk problemløser.
- Stærk kommunikator på tværs af tekniske og ikke-tekniske teams.
- Naturlig autoritet med evne til at guide og inspirere uden formelt ledelsesansvar.
- Teamplayer, der deler viden og skaber engagement omkring teknisk excellence.
Er du klar til at sætte retningen for dao’s fremtidige it-landskab?
Hvis du kan se dig selv i rollen, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt – vi kalder løbende ind til samtaler.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT Udviklingschef Jeppe Schmidt på +45 60 36 08 65 | [email protected]
Vi glæder os til at møde vores nye IT-Løsningsarkitekt!
Om dao
Dao er en danskejet virksomhed, der leverer pakker, aviser, breve og magasiner direkte hjem i kundernes postkasser eller til en pakkeshop – præcis som kunden ønsker det.
Hos dao står tiden aldrig stille! Vi er mere end 1.200 medarbejdere fordelt på vores to hovedkontorer i Vejle og Rødovre, vores fire terminaler og over 35 distributionscentre i hele landet. Sammen med vores eksterne samarbejdspartnere sørger vi for, at produkterne kommer sikkert frem – 365 dage om året, og det har vi gjort i mere end 100 år.
Afdeling: IT-udvikling
Ansøgningsfrist: 12 December 2025
Placering: Islandsvej 1, 7100, Vejle
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

