Sagsbehandler til materielelementet i Hjemmeværnskommandoens Logistikafdeling
Forsvaret
Har du mod på et spændende job der understøtter den historisk store vækst af Danmarks frivilligstyrke? Vil du være med til at tilsikre, at vores enheder får de bedst mulige rammer til at udøve deres frivillighed i?
Så har vi et spændende job med indflydelse, selvstændighed og gode kollegaer.
Om os
Hjemmeværnskommandoen er en selvstændig styrelse under Forsvarsministeriet. Vi varetager ledelse og styring af Hjemmeværnet på styringsniveau I og II. Logistikafdelingen er placeret i Planlægningsdivisionen og består af en chef og fem elementer.
Vi beskæftiger os med logistik og materieladministration, sikkerhedsrådgivning, etablissement, kommunikations- og informationssystemer samt vedligeholdelse, og netop nu har vi fuld fart på styrkelsen af Hjemmeværnet såvel kvalitativt som kvantitativt.
Om stillingen
Materiel- og logistikelementet er bindeleddet mellem Hjemmeværnskommandoen, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse samt Hjemmeværnets myndigheder. Vi varetager Hjemmeværnets materieldrift på styrelsesniveau med henblik på at optimere rådighedsgrad til gavn for vore enheder og soldater.
Sagsområdet har stor betydning for Hjemmeværnets udviklingsmuligheder og således betydeligt fokus fra såvel chefer som vores soldater, og giver fra første dag stor berøringsflade i Hjemmeværnskommandoen, Forsvarskommandoen og Hjemmeværnets NIV-III myndigheder.
Da Hjemmeværnskommandoen samtidigt er en relativt lille stab, varetager Logistikafdelingen en bred vifte af opgaver fra langsigtet udvikling, over planlægning og til drift. Det giver stor berøringsflade og ikke mindst indflydelse.
Dine primære arbejdsområder vil være:
- Sagsbehandling på det logistiske område inden for primært materialestyring af Hjemmeværnets køretøjs- og containerflåde, men også andre mindre materielgrupper.
- I dialog med både interne og eksterne interessenter, som øvrige afdelinger i Hjemmeværnskommandoen, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, leverandører mv. at implementere rigtige løsninger til gavn i ”den skarpe ende”.
- Bidrage til udvikling af, og opfølgning på, Hjemmeværnskommandoens logistiske planer, bestemmelser og procedurer.
Sekundære arbejdsområder omfatter tillige:
- Bidrage til øvrige afdelinger om udviklingen af dine fagområder, herunder støtte med dataleverancer i nødvendigt omfang.
- Deltage i logistiske besøg ved vores enheder.
- Deltage i relevante mødefora internt og eksternt.
- Deltage i relevant efteruddannelse.
Om dig
Du er chefsergent ellerseniorsergent med et godt udviklingspotentiale.Du har teknisk god forståelse for køretøjer, gerne faglig baggrund/erfaring med drift af køretøjer, men intet krav.
Lysten til at være tovholder i implementering af nye køretøjer – Fra beslutning om anskaffelse til de er implementeret ved slutbruger, er dog en forudsætning. Du skal interessere for området, herunder processen med udvikling af specialopbygninger.
Du har et godt kendskab til DeMars/SAP som logistisk styringsværktøj og særligt MM og PM modulerne.
Du er ansvarsfuld, selvstændig og tager ejerskab for de opgaver, som du løser. En af dine væsentlige kompetencer er samarbejde og helhedssyn.
Som person er du initiativrig, målrettet, systematisk, analytisk og samarbejdsorienteret. Du er serviceminded og kan lide at have en stor menneskelig berøringsflade. Du er fleksibel og fungerer godt i en hverdag, som er præget af mange forskellige arbejdsopgaver. Du nyder at arbejde selvstændigt med vide rammer og er god til at prioritere din tid og dine opgaver så sidstnævnte løses både tilfredsstillende og rettidigt.
Du evner at formulere dig kort og præcist i såvel skrift som i tale, og du giver åbent udtryk for dine holdninger og idéer.
Kendskab til Hjemmeværnets struktur samt forsvarets generelle organisation vil være en fordel, men ikke et krav.
Vores ansvarsområder spænder vidt og har stor indflydelse på de soldaternære forhold. Det er derfor vigtigt, at du har et stort drive, tænker i helheder og følger sager helt til dørs. Gør du det, kvitterer vi med udstrakt frihed under ansvar, i et godt fagligt og kollegialt miljø med gode muligheder for sparring og personlig udvikling.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en seniorsergent med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevante uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Dit faste arbejdssted er Vordingborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte Dennis Olsen på telefon 728 20068.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Personelkommandoen på telefon 72 81 90 42 eller på mail [email protected].
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 10. december 2025 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er med tiltrædelse den 2. februar 2026.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Hjemmeværnskommandoen
Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.
HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder. HJK står for information om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og fastholdelse af frivillige, planer, programmer og studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har til huse på Vordingborg Kaserne.
Fakta
Application due
10-12-2025
Start date
02-02-2026
Work hours
37
Position category
Position type
Militære stillinger
Workplace
Vest- og Sydsjælland
Workplace
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

