Få opslag som dette inden alle andre

Museumsinspektør / Middelalderarkæolog til Nordjyske Museer

Aalborg Kommune



Museumsinspektør / Middelalderarkæolog til Nordjyske Museer
Er du klar til at grave dybt – både i jorden og i historien? Hos Nordjyske Museer får du chancen for at arbejde i et af Danmarks mest spændende arkæologiske ansvarsområder, hvor fortiden konstant overrasker os. Vi er et dynamisk team på ca. 20 engagerede arkæologer, og vi leder nu efter en ny kollega, der vil være med til at forme fremtidens arkæologi.

Hvorfor Nordjyske Museer?
Vi har en stærk tradition for byarkæologiske undersøgelser i middelalderbyerne Aalborg, Nibe, Hobro og Mariager – men vi arbejder også med vikingetidens og renæssancens landbebyggelser. Aalborgs massive kulturlag og unikke bevaringsforhold giver optimale rammer for udgravninger, der rummer alt fra komplekse problemstillinger til fantastiske fund.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads i udvikling med projekter, der spænder fra feltarbejde til forskning og formidling.
  • Mulighed for at arbejde med alt fra forundersøgelser og udgravninger til beretning og historiefortælling, men du vil også indgå i afdelingens øvrige arbejde.
  • Gode perspektiver for faglig udvikling og specialisering – vi støtter dine arkæologiske interesser og ambitioner.
  • Et stærkt fagligt fællesskab, hvor sparring og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.

Vi søger en arkæolog, der

  • Har en relevant universitetsuddannelse – gerne med ph.d. og specialisering i middelalderarkæologi.
  • Har solid erfaring som feltarkæolog og gerne som daglig leder med beretningsansvar.
  • Er selvstændig, struktureret og trives i et team.
  • Har styr på IT og GIS og brænder for at formidle de gode historier fra udgravningerne.
  • Har lyst til at indgå i – eller skabe – forskningsprojekter med udgangspunkt i Nordjyllands rige kulturarv.

Praktisk
Din primære arbejdsplads bliver Samlingshuset i Vestbjerg, og du skal have kørekort, da en del af arbejdet foregår på forskellige udgravningslokaliteter i museets ansvarsområde.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt og vi ser frem til at byde dig velkommen fra 1. marts 2026 eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Arbejdstiden er primært på hverdage, men aften- og weekendarbejde kan forekomme.

Sådan søger du
Vi skal have din motiverede ansøgning (max 1 side) samt CV senest 15. januar 2026.
Samtaler afholdes løbende.
Alle ansøgninger behandles fortroligt og i henhold til gældende GDPR-forordninger.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt kulturarvschef Torben Sarauw på tlf. nr. 2519 7435 eller teamleder for middelalder Stig Bergmann Møller på tlf. nr. 2519 7412.

Om Nordjyske Museer
Vi er et statsanerkendt museum med i alt 11 forskellige udstillingssteder herunder Koldkrigsmuseet REGAN Vest, Vikingemuseet Fyrkat og Aalborg Historiske Museum.
Derudover dækker vi det arkæologisk ansvarsområde i Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild og Aalborg kommuner.

Nordjyske Museer beskæftiger cirka 180 personer svarende til ca. 95 fuldtidsstillinger. Vi omsætter årligt for ca. 80 mio. kr. Heraf er ca. 30% tilskud fra kommuner og stat.

Læs mere på vores hjemmeside: www.nordjyskemuseer.dk

Vores kerneværdier
På Nordjyske Museer giver vi historien liv.

Med udgangspunkt i de autentiske steder, genstande og fortællinger formidler vi vores fælles fortid – både den nære og den, der kigger ud i verden.

Vi skaber indblik og udsyn for vores gæster, så vores forskning bliver nærværende, og formidlingen bliver identitetsskabende.

Vi møder vores gæster i øjenhøjde, og vi har fokus på at give dem og vores mange samarbejdspartnere den bedst mulige service – både på museerne og i det digitale møde.

Afdeling: Museets samlingshus

Ansøgningsfrist: 15 January 2026

Placering: Vang Mark 25, 9380, Vestbjerg, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Kommune

Hovedkontor: Boulevarden 13, 9000 Aalborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2933088//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.