Få opslag som dette inden alle andre

Socialrådgiver til Behandlingsinstitutionen Grenen-Glesborg

Region Midtjylland



Er det vigtigt for dig, at du arbejder et sted, hvor du kan gøre en forskel? Og har du lyst til at udvikle dine faglige kompetencer i et job, der udfordrer dig hver dag?
”Det er meget tilfredsstillende at hjælpe unge mennesker i en svær periode af deres liv. Grenen-Glesborg har rammerne, fagligheden og kollegerne til at gøre det til et rigtigt spændende og meningsfuldt job for dig” oplyser Tilbudsleder Michael Aakjær

Velkommen til DOK
Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge (DOK) er en del af Socialområdet i Region Midtjylland. DOK består af behandlingsinstitutionerne: Grenen-Glesborg, Grenen-Dalstrup, Koglen og MultifunC.

Grenen-Glesborg er en delvis lukket behandlingsinstitution med 26 godkendte pladser. De unge mennesker der bor på Grenen-Glesborg er anbragt på baggrund af eksempelvis udsathed, kriminalitet, misbrug eller anden skadelig adfærd. På Grenen-Glesborg arbejder faggrupperne sammen for at løse en vigtig samfundsmæssig opgave, i forsøget på at hjælpe de sårbare unge på rette vej i livet.

Foruden bo-delen tilbyder vi også dagtilbud i form af skole- værkstedsundervisning, vi tilbyder misbrugsbehandling samt andre behandlingsindsatser.

Behandlingsinstitutionen Grenen-Glesborg i Region Midtjyllands Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge, også kaldet DOK, søger en socialrådgiver på fuld tid (37 timer) med tiltrædelse hurtigst muligt eller senest pr. 1. februar 2026.

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med afdelingsledere, og den anden socialrådgiver som er på Grenen-Glesborg.

Som socialrådgiver i DOK bliver du tilmed en del af en gruppe med i alt 7 socialrådgiver. Du har i det daglige reference til tilbudslederen på Grenen-Glesborg.

Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads med stor politisk bevågenhed
  • Et udviklende mono- og tværfagligt fællesskab med fokus på resultater og et godt arbejdsmiljø
  • En arbejdsplads, hvor sparring og faglig dygtighed er i højsæde og med gode muligheder for efteruddannelse
  • Monofaglig supervision med andre socialrådgivere i DOK
  • Engagerede kollegaer og stærkt socialt fællesskab mellem medarbejderne
  • Onboarding forløb med mentor
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
  • Løn og pension efter overenskomst med DS

Dine primære opgaver

  • Bistå med socialfaglig viden og koordinere samarbejdet med interne og eksterne samarbejdspartnere herunder kommuner, kriminalforsorg, samt deltage i indskrivnings- og statusmøder som mødeleder
  • Ansvarlig for visitation (salg af pladser), herunder målgruppevurdering og indskrivning af unge på Grenen-Glesborg
  • Varetagelse af visitationen for de sikrede pladser i DOK, Region Midtjylland
  • Kvalitetssikring af vores dokumentation, også af magtanvendelsesindberetninger med særligt fokus på inddragelse af den unge
  • Administrative opgaver i forbindelse med ind- og udskrivning, samt løbende dialog med anbringende kommune og ungekriminalforsorgen i Århus
  • Yde råd og vejledning til de anbragte unge om de lovgivningsmæssige rammer, anbringelsesgrundlag, klagemuligheder m.v.
  • Udarbejde udtalelser/status og underretninger vedrørende den unge til anbringende kommune
  • Være en tæt og tydelig sparringspartner til ledelsen i de socialfaglige indsatser, visitation og behandlingen af de unge.

Vi udvikler os konstant, og det vil dine arbejdsopgaver også gøre i samarbejdet med dig.

Dine kvalifikationer

  • Uddannet socialrådgiver
  • Faglig indsigt i arbejdet med unge med psykiske lidelser, adfærdsforstyrrelser, misbrug, kriminel adfærd og andre problematikker
  • Erfaring fra det kommunale og / eller døgninstitutionsområdet
  • At du er løsningsorienteret, har kreativ tankegang inden for rammerne, handlings-/ressourceorienteret, kan lide at arbejde selvstændigt, systematisk i dit arbejde, har en mentaliserende og anerkendende tilgang
  • Gode danskkundskaber såvel skriftligt som mundtligt
  • Gerne erfaring med kognitive og multisystemiske behandlingsformer, men ikke et krav
  • Ambitiøs, fleksibel og med lyst til at skabe resultater for en målgruppe, der oplever udfordringer og ofte er opgivet af andre instanser
  • Erfaring med tværfagligt samarbejde og koordinering
  • Kørekort er et krav. Der er bil til rådighed, når du har møder på andre matrikler

Som person er du tydelig og nærværende i mødet med de unge og dine kolleger, og du kan bevare overblikket i pressede situationer. Du kan nogle gange opleve en hverdag, hvor du har planlagt nogle opgaver, som du skal kunne lave en ny prioritering af, da der kan opstå akutte opgaver og situationer, der kræver handling her-og-nu.

Det er nødvendigt, at du kan den gode dialog og vil samarbejdet i opgaveløsningen, med afsæt i vores vision og værdier. Der vil være stor frihed under ansvar, og mange hjælpsomme kolleger med godt humør.

Flere oplysninger om stillingen
Du kan få flere oplysninger om jobbet ved at kontakte tilbudsleder Michael Aakjær på telefonnummer: 2937 9726 eller via mailadressen: [email protected]

Alle relevante ansøgere opfordres til at søge jobbet uanset køn, alder, religion, seksualitet eller etnisk oprindelse.

Der indhentes straffeattest, og det forudsættes, at du kan godkendes til arbejdet på baggrund af denne.

Den primære arbejdsplads vil være på Grenen-Glesborg, Hemmedvej 1 8585 Glesborg. Der kan være aktiviteter på vores andre behandlingsinstitutioner, eller i forbindelse med eksterne opgaver.

Søg stillingen
Du sender din ansøgning via vores rekrutteringssystem. Du vil blive guidet igennem rekrutteringsprocessen ved at trykke på knappen "Søg stilling".

Alle ansøgninger læses og behandles via rekrutteringssystemet, hvorfor en ansøgning sendt på en anden måde, ikke kan forventes at blive behandlet

Ansøgningsfrist onsdag 10. december
Samtaler forventes afholdt mandag 15. december
Vi ser frem til at læse din ansøgning med foto, bilagt relevant dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: DOK Grenen-Glesborg Tværgående

Ansøgningsfrist: 10 December 2025

Placering: Hemmedvej 1, 8585, Glesborg, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.12.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Hovedkontor: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2933954//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.