Få opslag som dette inden alle andre

Økonomimedarbejder til affaldsområdet i Roskilde Kommune

Roskilde Kommune



Vil du være med til at fortsætte vores sikring og gode styring af økonomien på affaldsområdet? Kan du kombinere jura og økonomi, samt skabe overblik over budgetter og takster? Trives du med at være midtpunkt for økonomien i vores afdeling og være kontakten til økonomiafdelingen? Kan du foretage budgetopfølgninger og skrive budgetnotater? Så er du måske vores nye kollega i Miljø- og Byggesagsafdelingen.

Affaldsområdet er i konstant udvikling og udgør en væsentlig del af afdelingens økonomi med en samlet omsætning på ca. 150 mio. kr. årligt. Derfor søger vi en økonomimedarbejder til en nyoprettet stilling, med fokus på økonomistyring og afrapportering af affaldsområdets mange takster og regler.

Jobbeskrivelse
Som økonomimedarbejder får du mulighed for at dykke ned i mange forskellige opgaver. Du skal have en god forretningsforståelse, så du kan kombinere økonomistyring med lovgivningen og virkeligheden. Du skal samtidig være med til at løfte den daglige drift og kunne begå dig i en politisk drevet organisation. Arbejdsopgaverne vil bl.a. bestå i:

  • Udvikling og styring af budgettet for affaldsområdet, samt beregning af takstopkrævning og implementering af nye regler for økonomistyring
  • Forestå analyser og beregninger til kvalificering af beslutningsgrundlag, samt udarbejde kvalitetssikrede politiske indstillinger
  • Bidrage til kontering og justeringer til kontoplanen
  • Sikre robust økonomistyring for brugerbetaling for især styrket affaldstilsyn
  • Sikring af budgetopfølgning, inkl. årsregnskab, reguleringsregnskab og opfølgning på over-/underdækning.
  • Løbende bogføring, månedsafslutninger og støtte til årsafslutningen
  • Løbende koordinerer økonomistatus til afdelingens ledelse
  • Øvrige økonomiopgaver og administrative ad-hoc opgaver

Hvem er du?
Vi forventer du har erfaring med at arbejde med tal og økonomi, samt kan omsætte tungt juridisk stof til praksisnær anvendelse. Derudover forestiller vi os, at du har en relevant uddannelse inden for ha.jur., cand.polit., cand.merc. mv., eller HK med mange års erfaring. Det tæller som et plus, hvis du har erfaring inden for affaldsbranchen, eller et andet forsyningsområde. Vi anvender KMD-OPUS som regnskabssystem, så kendskab hertil er også en fordel.

Du er glad for at dykke ned i data, excel-ark, regnskaber og økonomisystemer. Du er fleksibel ift. arbejdsopgaver og påtager dig gerne store som små opgaver. Du er selvstændig og struktureret i din tilgang til opgaverne og god til at samarbejde med andre mennesker på tværs af faglighed og organisatorisk placering. Du har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Du vil blive tilknyttet afsnittet Virksomheder og Affald, som i dag består af tre teams. Økonomiopgaven har primært ligget fordelt i afsnittet og vil nu blive samlet i denne økonomistilling. Du vil derfor kunne spare med nære kollegaer om den eksisterende økonomihåndtering, samt myndighedsbehandling. Vi tilbyder samtidig:

  • En uformel omgangstone med fokus på god trivsel og faglig sparring
  • Fleksibel arbejdstid, med mulighed for hjemmearbejde 1 dag ugentligt mandag eller fredag, såfremt det passer med opgaveløsningen
  • Muligheder for kompetenceudvikling
  • Sundheds- og kantineordning

Hvem er vi?
Vi er en del af direktørområdet By, Kultur og Miljø, som er centralt placeret på Rådhuset, sammen med hovedparten af kommunens administrative medarbejdere. Her er et dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af organisationen. Det vægtes og prioriteres højt, at vi har kendskab til hinanden og hinandens opgaver. Dette både i forhold til at stå stærkt sammen og for at medvirke til, at vi arbejder mod fælles mål på tværs af afdelingerne.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er til besættelse den 1. marts 2026 eller snarest muligt herefter. Løn forhandles efter principperne i Ny Løn. Der indhentes straffeattest ved ansættelse.

Ansættelsesprocessen
Ansøgningsfristen er onsdag den 7. januar 2026 klokken 23.59.
1. og evt. 2. samtale forventes afholdt i uge 3 - 4.

Vil du vide mere om stillingens indhold, kan du kontakte Jacob Arp Fallov på tlf. 2920 0574. Har du øvrige spørgsmål er du velkommen til at kontakte afsnitsleder Annette Lyngbye på tlf. 2164 5414 eller afdelingschef Kim Dahlstrøm på telefon 4631 3401.

Arbejdstid: 37 timer
Arbejdssted: Roskilde Kommune, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 7. januar 2026

Lokation: Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Roskilde Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.01.2026
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Roskilde Kommune

Hovedkontor: Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2934022//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.