Ansvarlig for digital produktudvikling (Product Owner)
CLEVER A/S
Har du nogensinde drømt om at være ansvarlig for pulsen af Danmarks stærkeste ladenetværk?
Clever’s CPMS er den backend-infrastruktur, der forbinder alle vores ladestandere via OCPP og gør det muligt for vores interne drift- og leveranceteams at overvåge, fejlrette og optimere netværket. Det er et af de mest kritiske systemer i hele virksomheden — og det bliver dit ansvar at få det til at spille, udvikle og vokse.
Rollen
Som ansvarlig for digital produktudviling (CPMS) bliver du bindeleddet mellem drift, teknik, leverandør og udvikling. Du sikrer, at platformen er stabil, skalerbar og udvikles i den retning, der giver mest værdi for både Clever og vores kunder.
Det gør du ved at forstå Clevers interne driftteam’s behov og samarbejde tæt med vores leverandør af CPMS-værktøjet.
Du ser potentialet i platformen, forstår både tekniske og forretningsmæssige udfordringer og tager ansvar for, at vi udvikler det rigtige, i den rigtige rækkefølge, samt være en central figur i håndteringen af tekniske udfordringer.
Dine primære opgaver
- Udvikle og tage ejerskab for platformens vision og roadmap i tæt samarbejde med drift relateret teams og vores leverandør.
- Sikre at CPMS-værktøjet er solidt og stabilt, og sikre høj oppetid af systemet i samarbejde med vores CPMS leverandør.
- Forstå værktøjet og udfordre arbejdsgange med nye forbedrede tiltag
- Tænker i optimerende- og automatiske løsninger.
- Deltage i tekniske dialoger omkring integrationer, udvikling, datakvalitet og hardware
- Sikre alignment og forventningsafstemning på tværs af flere teams
Teamet
Du bliver en del af et IT udviklingsteam som laver Smart Charging. Team bestået af dig som Product Owner for CPMS, og Prpduct Owner for smart charging, samt udviklere. Udvikling af CPMS håndteres af en ekstern leverandør, som du får en tæt relation til.
Din primære kontaktflade vil være interne drifteams og leverandøren til CPMS. Derudover har du store berøringsflade med hele forretningen, da CPMS er et centralt værktøj for Clevers drift.
Vi forestiller os, at du…
- Har erfaring med digital produktudvikling og tekniske forståelse for data og hardware
- Har struktur og overblik og god til at holde interessenter opdateret
- Har erfaring med at drive backlog og produkt visioner
- Kan kommunikere klart og skabe opbakning til roadmappet.
- Kan skabe fremdrift i komplekse opgaver med flere interessenter og afhængigheder internt såvel som eksternt
- Trives i komplekse problemstillinger på tværs af mange aktører
- Bevarer overblikket i kritiske situationer
Det vil være en fordel hvis du:
- Har kendskab eller uddannelse inden for softwareudvikling og/eller dataanalyse
- Har indsigt i e-mobilitet og OCPP (ikke krav)
- Kan udfordre leverandører og sikre fremdrift i samarbejder
Medledelseskompetencer
- Du holder egoet i skak og ved, at succes handler om at løfte i flok mod fælles mål
- Du tager naturligt ansvar for både dig selv og dine kollegaer med omsorg og nærvær
- Du er en holdspiller, der ser arbejde som samarbejde, ikke konkurrence
Har du sat mentale flueben hele vejen igennem?
Send gerne din ansøgning afsted allerede i dag – for vi kan godt finde på at lukke opslaget ned før tid, hvis vi møder det rigtige match.
Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde hos os på: www.clever.dk/velkommen. Er du nysgerrig på vores rekrutteringsproces kan du læse mere om den her: Rekrutteringsprocessen i Clever | Clever.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 25. december 2025
Lokation: København
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

