Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog på 37 timer til børnehuset Tumlehøjen

Sorø Kommune



Pædagog på 37 timer til børnehave med hjerte for bevægelse, relationer og faglighed søges til Børnehuset Tumlehøjen

Om vores børnehus
I Børnehuset Tumlehøj har vi plads til 75 børn fordelt på to vuggestuestuer og tre børnehavestuer. Vi ligger dejligt placeret ved siden af Holbergskolen– tæt på boldbaner, butikstorv, bibliotek og busstoppested.

Vi er et bevægelsesglad og børnehus, hvor leg, idræt og bevægelse er en naturlig del af hverdagen. Samtidig vægter vi nærvær og relations-dannelse højt, og vi arbejder målrettet med at skabe tryghed, fællesskab og læring gennem kropslige og sanselige erfaringer.

Hos os ser vi forskellighed som en styrke, og vi bruger vores forskellige kompetencer aktivt i samarbejdet på tværs af huset. Vi er nysgerrige på børns læring og udvikling og har for øje at børn får mange forskellige oplevelser – både som deltagere og som tilskuere.

Din rolle som pædagog hos os
Som pædagog er du ansvarlig for at udføre sprogvurderinger, lave beskrivelser af børnenes udvikling, arbejde med den styrkede læreplan og evaluere den. Går forrest i legen og være en del af denne sammen med børnene. Vi forventer, at du med din faglighed er med til at styrke barnets udvikling, læring og dannelse.

Til dig som søger, vi vil se frem til at møde dig og vi vil glæde os til at byde dig, dine erfaringer og kompetencer velkomne. Vi er et team som hver dag arbejder engageret med relations-dannelser og selvfølgelig drager vi vores viden om bevægelse og sanser ind i vores pædagogiske praksis. Vi glæder os til at du med dine kompetencer, ambitioner, faglighed og refleksioner, vil sætte dig selv i spil og sammen med dine kollegaer vil løfte denne opgave, kan arbejde struktureret og understøtte den pædagogiske faglige ramme i huset.

Du er en pædagog som:

  • Kan arbejde selvstændigt, kan være visionær og gå forrest i udviklingstiltag
  • Er nysgerrig og har lyst til at udvikle sin faglighed
  • Er en holdspiller med gode kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt
  • Kan holde fokus på det, der er vigtigt i en hverdag, hvor du bliver mødt med forskelligartede indtryk og forventninger fra flere kanter
  • Kan arbejde struktureret og understøtte den pædagogiske faglige ramme i huset
  • Har mod på at bidrage til kollegers udvikling ved at give feedback og sparring på udfordrende situationer
  • Møder børn, forældre og kollegaer med et smil

Vi kan tilbyde

  • Høj grad af medbestemmelse og ledelse tæt på
  • Høj faglighed, sparring i fagområdet og gode muligheder for udvikling
  • Dygtige og imødekommende kollegaer, som brænder for at skabe de bedste rammer for Tumlehøjens børn
  • Et godt og tæt forældresamarbejde
  • Et godt udviklingsmiljø for børnene
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og samarbejder på tværs af stuerne
  • Et stærkt hold af erfarne pædagoger og medhjælpere, som alle er omstillingsparate og udviklingsorienterede
  • En arbejdsplads, hvor du kan være dig selv.
  • En arbejdsplads, hvor vi passer på hinanden og også kan have det hylende morsomt

Det er vigtigt for os, at du kan arbejde både i vuggestue, børnehave og vores før-skolegruppe. Vi forventer også, at du er fleksibel i arbejdstiden, og både kan åbne og lukke, da vi dækker hinanden ind ved sygdom og ferie.
Børnehuset Tumlehøjens åbningstider er: mandag-torsdag: kl. 6.00-17.00, torsdag 6.00-16.45 og fredag: kl. 6.00-16.00

Derudover kommer du til at arbejde efter Sorø Kommunes pædagogiske pejlemærker- se link:https://inklusion.soroe.dk/indsatser/de-paedagogiske-pejlemaerker

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Charlotte Kupiec på telefon 29 45 36 84.
Vi opfordrer alle interesserede ansøgere til at ringe og aftale tid til en rundvisning, inden ansøgningen sendes afsted.

Vi glæder os til at høre fra jer!

Om ansættelsesprocessen
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst og ny løn.
Ansøgningsfrist den 17/12-25
Invitationer til samtale vil blive udsendt til valgte kandidater den 18/12-25
Samtaler forventes afholdt den 19/12-25 fra kl. 9.00
Ansættelse snarest eller senest 1/2-26.

I Børn og Familier arbejder vi med Stærke Børnefællesskaber, baseret på vores 10 pædagogiske pejlemærker, fælles læringssyn og stærke overgange.

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

Afdeling: Børnehuset Tumlehøjen

Ansøgningsfrist: 17 December 2025

Placering: Dianalund Sømosevej 47

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sorø Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sorø Kommune

Hovedkontor: Rådhusvej 8, 4108 Sorø

Sorø Kommune er en lille, veldrevet kommune, og vi har fokus på kontinuerligt at optimere kerneopgaverne og udvikle velfærden i samspil med borgere, brugere og eksterne samarbejdspartnere. Med ca. 2200 ansatte på flere end 40 vidt forskellige arbejdspladser er der mange muligheder for et spændende job i Sorø Kommune. Vi er flere end 40 forskellige faggrupper i kommunen – så næsten uanset, hvor du er ansat, vil du få tæt kontakt til kolleger, som har en anden baggrund end din.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2934168//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.