Jurist
COWI A/S
Vil du være med til at forme nogle af Danmarks største og mest spændende projekter i et udfordrende og fleksibelt arbejdsmiljø? Kan du rådgive vores kunder og projektledere de juridiske områder i forbindelse med byggeri og anlæg Og har du som jurist solid erfaring inden for byggeri eller anlæg – f.eks. fra rådgiver-, bygherre- eller entreprenørsiden? Så er det måske dig, vi leder efter.
For at styrke vores juridiske ekspertise inden for Byggeri og Industri søger vi en engageret jurist til vores Project Management Consultancy-team i COWI.
I denne rolle vil du arbejde på tværs af alle forretningsenheder i COWI og blive en del af et stærkt fællesskab med ca. 10 juridiske specialister. Sammen støtter teamet ingeniører, arkitekter, projektledere, bygherrerådgivere og tekniske eksperter med klar og helhedsorienteret juridisk rådgivning på nogle af Danmarks største og mest komplekse bygge- og anlægsprojekter – fra fremtidens skoler og hospitaler til datacentre, rensningsanlæg og store jernbane- og transportprojekter.
Som jurist i COWI vil dine arbejdsopgaver bl.a. omfatte gennemførelse af udbud af forskellige rådgivnings- og entrepriseydelser, herunder projektkonkurrencer, totalentrepriser og rammeaftaler. Derudover vil udarbejdelse af udbudsstrategier, udbudsvilkår, kontrakter og øvrige relaterede dokumenter også være en del af din hverdag. Din arbejdsbase vil være på ét af COWIs kontorer i Lyngby, Aarhus eller Vejle, afhængigt af din bopæl og personlige præference.
Rollen vil som udgangspunkt være en fuldtidsstilling (37 timer/uge), men vi er åbne for at drøfte reduceret arbejdstid, hvis du har behov for større fleksibilitet.
Dine primære ansvarsområder vil være:
- Udarbejdelse og håndtering af udbud af rådgivnings- og entreprisekontrakter i forskellige kontrakt set up og entrepriseformer
- Udarbejdelse af udbudsstrategier, udbudsmateriale, kontrakter og samarbejdsmodeller i tæt dialog med projektledere og kunder
- Rådgivning om udbuds- og entrepriseret eksternt som internt samt bidrage til intern videndeling og undervisning
- Understøtte større danske industrikunder og medicinalvirksomheder med kontrakt- og udbudsstyring – herunder strategi, kravhåndtering og forhandlinger
- Aktivt at bidrage til udviklingen af vores kunderådgivning, hvor juridisk og teknisk rådgivning mødes
Dine kompetencer. Vores team. Sammen designer vi fremtiden
Første skridt mod succes i denne rolle er, at du trives med at samarbejde med mennesker omkring dig – uanset om det er kollegaer eller kunder. Du skaber relationer gennem en nysgerrig, imødekommende og respektfuld adfærd og ved at holde, hvad du lover, og du forbliver åben overfor nye faglige indsigter og forbedringer af metoder.
Derudover har du:
- En cand.jur. eller cand.merc.jur. - uddannelse
- Erfaring inden for udbudsret og bygge- og entrepriseret, herunder udarbejdelse af udbudsdokumenter og kontrakter
- Stærke kommunikationsevner både på dansk og engelsk
- Indgående kendskab til AB-reglementet, herunder praktisk anvendelse i entreprisekontrakter
En arbejdsplads og meget mere
Hos COWI arbejder vi sammen med vores kunder for at skabe en bæredygtig verden. Det gør vi ved at anvende vores viden og nysgerrighed – og til tider endda vores mod – til at skabe de løsninger, verden har brug for i dag, for at muliggøre en bedre fremtid i morgen.
Vi værdsætter forskellighed og udvikling og skaber et miljø, hvor der er plads til alle, og hvor vi har det sjovt. For vi tror på, at det er netop det, der bringer det bedste frem i dig – både på arbejdet og derhjemme.
Med kontorer primært i Skandinavien, Storbritannien, Nordamerika og Indien er vi i dag mere end 7.500 medarbejdere, der bringer vores ekspertise inden for ingeniørarbejde, arkitektur, energi og miljø i spil.
Har du flere spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Azadeh Khaki-Sadigh, Head of Discipline Consultancy, COWI Aarhus: [email protected]
- Tinne Stissing Sejer-Nielsen, Jurist Consultancy, COWI Lyngby: [email protected]
Læs mere om os og vores projekter på www.cowi.com.
Vi gør vores bedste for at sikre, at vores rekrutteringsproces er så fair og upartisk som muligt. Du kan hjælpe os ved ikke at inkludere et foto i dit CV, når du ansøger.
Mangfoldighed er fundamentalt for COWI, og inklusion er nøglen
Vi er forpligtet til at skabe et respektfuldt og retfærdigt arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere har en følelse af tilhørsforhold og oplever lige muligheder for at trives og vokse. Vi sikrer, at vores ledere er rollemodeller for inkluderende lederskab ved at dyrke en kultur, hvor forskellige perspektiver og forestillinger ses som styrker. Vi tager hensyn til mangfoldighed og inklusion i alle relevante beslutninger og processer, og når vi sammensætter teams og fora. Vi gør det, fordi det er en del af vores værdier, og fordi det er det rigtige at gøre.
Location: Aarhus
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

