Få opslag som dette inden alle andre

(Genopslag) Sygeplejerske med koordinerende funktion til Ambulatoriet for Børn og Unge - Herlev Hospital

Region Hovedstaden



Genopslag; sygeplejerske med koordinerende funktion til Ambulatoriet for Børn og Unge – Herlev Gentofte Hospital
Vil du være med til at skabe de bedste rammer for børn, unge og deres familie - og samtidig få en central rolle i et stærkt, tværfagligt fællesskab?
I ambulatoriet for Børn og Unge klinik 2 og 3 på Herlev Hospital får du mulighed for at bringe både dine organisatoriske evner og din kliniske sygeplejefaglighed i spil – i et miljø hvor trivsel, faglighed og læring går hånd i hånd.

Ambulatoriet for Børn og Unge består af to klinikker, der udreder og behandler patienter indenfor:

Klinik 2; Nefrologi, gastroenterologi, endokrinologi, astma og allergologi, almen pædiatri og kardiologi.

Klinik 3; Neurologiske patienter, herunder også MR-dagsindlæggelser og blodprøvetagning.

Hertil forskning og udvikling indenfor specialerne.

Om stillingen
Vi søger en engageret sygeplejerske der får mulighed for at anvende/udvikle kompetencer indenfor koordinering i en sjælden udbudt stilling som koordinerende ambulatoriesygeplejerske. Vi kan tilbyde en fast stilling på 37 timer om ugen, med start senest 1. februar 2026.

Du får en spændende nøglefunktion i ambulatoriet, idet stillingen primært indeholder koordinering og planlægning af den ambulante aktivitet og sekundært almindelige ambulatorie sygeplejeopgaver.

I samarbejde med oversygeplejersken får du medansvar for at planlægge patientforløb, der kan understøtte en effektiv ambulatoriedrift. Funktionen indebærer at planlægge sygeplejerske- og lægelister i samarbejde med afsnittets sekretærer. For at sikre at ambulatorietiderne anvendes optimalt, vil du også samarbejde tæt sammen med lægernes vagtplanlæggere og blive oplært i vagtplanlægningsværktøjer mhp at lægge vagtplan for sygeplejerskerne i ambulatoriet.

Dine primære opgaver

  • Planlægge og koordinere den daglige aktivitet i ambulatoriet i tæt samarbejde med særligt sekretærer, oversygeplejerske, den afsnitsansvarlige overlæge og lægernes vagtplanlæggere
  • Medvirke til at udvikle bedste udnyttelse af ressourcerne
  • Arbejde datadrevet med løbende justering og udvikling af planlægningsprocesser
  • Bidrage aktivt til at understøtte en velfungerende aktivitet i ambulatoriet
  • Vagtplanlægge i Optima for ambulatoriesygeplejerskerne

Vi søger en sygeplejerske

  • Med stærke evner indenfor koordinering og planlægning
  • Med styrker/interesse indenfor IT og bruger af SP (Sundhedsplatform)
  • Gerne med ambulatorieerfaring/erfaring indenfor pædiatri
  • Gerne erfaring med vagtplanlægning
  • Med organisatorisk overblik
  • Som trives med at arbejde struktureret og selvstændigt
  • Med positiv og fleksibel tilgang til en hverdag i udvikling
  • Med gode samarbejdsevner, da man samarbejder bredt med flere faggrupper
  • Med evnen til at skabe tillidsfulde relationer til både børn, unge, familier

For at sikre dig en god start, får du en grundig, struktureret og individuel introduktion, tilpasset din erfaring.

Det kan vi tilbyde dig
Du får en central person i den tværfaglige koordinering af et velfungerende, udviklings orienteret ambulatorium med et team på ca. 20 dygtige og specialiserede sygeplejersker, der brænder for at skabe det bedste patientforløb i mødet mellem børn, unge og sundhedsvæsenet.

En spændende stilling i et engageret og meget erfarent pædiatrisk sygeplejersketeam, hvor sygeplejen er drevet ud fra Herlev Gentofte Hospitals værdigrundlag “Godt behandlet” – en stræben efter at både patienter, pårørende og medarbejdere skal mødes med respekt, omsorg og professionalisme.

Vi tilbyder et varieret arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at udvikle og kombinere koordinering af ambulatorieaktivitet med klinisk ambulatoriearbejde.

Du vil møde et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på både trivsel og høj faglig kvalitet.

Du bliver en del af et trygt læringsmiljø med plads til udvikling, sparring og nysgerrighed for at sikre din trivsel og en smidig drift.

Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden ligger i hverdagen i dagtimerne ca. kl. 7.30-15.00.

Som del af ”sammen om vagtarbejde” indgår du som basissygeplejerske i weekendvagt hver 6. uge i Børne- og ungemodtagelsen (fredag–søndag, skiftevis dag- og aftenvagt). Du får en grundig oplæring inden dine weekendvagter i Børne- og unge modtagelsen.

Som en del af ansættelsesprocessen skal der indhentes en ren børneattest. Det er et krav for ansættelse, at denne er uden anmærkninger. Børneattesten indhentes med samtykke fra den ansøger, der tilbydes stillingen.

Interesseret
Hvis du ønsker at blive en del af vores fantastiske ambulatorium, og brænder for at planlægge, koordinere og yde sygepleje af høj kvalitet til børn, unge og deres familier, så glæder vi os til at høre fra dig.

Du er velkommen til at kontakte os for en rundvisning eller en uformel samtale:

Oversygeplejerske Nina Hyltoft
60 86 67 78
✉️ [email protected]

Læs mere om afdelingen på Herlev Gentofte Hospitals hjemmeside eller følg os på Instagram: boernogungeamb

Praktiske oplysninger

  • Ansøgningsfrist: 14.12.2025
  • Samtaler: Afholdes løbende og senest d. 15 eller 16 december 2025
  • Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst, inkl. principperne i Ny Løn

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer:

  • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 14. december 2025

Afdeling: Borgmester Ib Juuls Vej 1 2730 Herlev

Lokation: Herlev Hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2934405//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.