Protocol Automation Script Developer, Research & Development
ChemoMetec A/S
Vil du være med til at drive teknologiske projekter fremad i en innovativ og ambitiøs organisation? Bliv en nøgleperson i vores Data Science team og udforsk automatiserede løsninger, skab resultater og flyt teknologi fra laboratoriet til markedet.
Det vil du opleve som Protocol Automation Script Developer hos ChemoMetec
- Udvikle og designe nye automatiserede løsninger i samarbejde med et engageret Data Science-team
- Arbejde tæt sammen med tværfaglige kollegaer på tværs af R&D
- Bidrage til komplekse produkter med enkel og brugervenlig software
- Indgå i et højt fagligt, støttende og uformelt arbejdsmiljø
Dine primære ansvarsområder
- Designe, udvikle og implementere scriptbaserede instrumentprotokoller, der sikrer effektiv kommunikation, dataudveksling og dynamisk styring mellem software og instrumenter
- Udvikle scriptbaserede protokoller til automatiseret validering og kvalitetssikring af instrumenter, som en del af kundeleverancer
- Håndtere ad hoc-opgaver, herunder billedanalyse, datastyring og forskellige typer dataanalyse
Den ideelle kandidat
Vi søger en engageret og nysgerrig medarbejder med en stærk analytisk tankegang. Du udviser tålmodighed og vedholdenhed, når du står over for komplekse udfordringer, og du trives med problemløsning. Du er motiveret for at flytte teknologi fra laboratoriet til markedet og trives i et miljø med højt tempo. Det er en fordel, hvis du har en passion for at opfinde og udvikle nye integrerede løsninger inden for Life Science-forskning.
Derudover har du gode samarbejdsevner og kan kommunikere komplekse tekniske løsninger på en forståelig måde. Du arbejder struktureret og sikrer, at dine løsninger er veldokumenterede og nemme at vedligeholde.
Erfaring og kvalifikationer:
- Mastergrad eller tilsvarende kvalifikation inden for Computer Science, Data Science eller et beslægtet teknisk felt
- Stærke programmeringskompetencer, gerne flydende i Python, og evnen til hurtigt at lære nye programmeringssprog
- Erfaring med udvikling, implementering og validering af applikationer og billedanalysealgoritmer inden for biologiske discipliner er en fordel
- Kendskab til laboratorieautomatisering og instrumentintegration er en fordel
- Erfaring med versionsstyring (Git) og automatiserede workflows (CI/CD) er en fordel
Hvem er vi?
ChemoMetec er en af verdens førende producenter af udstyr til celletælling og -analyse. Vi specialiserer os i at udvikle og producere instrumenter med høj præcision, der leverer ensartede data til tusindvis af kunder på tværs af biotek-, pharma- og akademiske segmenter.
Vi er på en spændende rejse og er derfor på udkig efter talentfulde personer, der vil være en del af teamet. Vi leder efter medarbejdere, der har drive og motivation, og du vil her opleve at være med til at udvikle og forme ChemoMetecs videre rejse.
Vi tilbyder frihed under ansvar og betragter evnen til at tænke ud af boksen som en klar styrke. Vi gør ikke noget, kun fordi andre gør det. Vi gør det, fordi det er den bedste løsning for ChemoMetec. Vi værner om vores kultur, som er baseret på at være agile og løsningsorienterede. Du vil finde fremragende kolleger, en uformel og afslappet atmosfære, og vi prioriterer altid at holde arrangementer på tværs af hele organisationen.
Det praktiske
Du vil referere til vores Head of Data Science.
Lønnen fastsættes ud fra en række faktorer, der omfatter relevant erfaring, viden, færdigheder og andre jobrelaterede kvalifikationer.
Vi tilbyder pensionsordning, sundhedsforsikring og kantineordning.
Der vil være opstart hurtigst muligt, og vi vil kalde kandidater ind til samtale i løbet af januar.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at række ud til HR Business Partner, Julie Kistrup Kristjansson på [email protected] eller Head of Data Science, Cecilia Klyver på [email protected].
Vedhæft venligst en motivereret ansøgning sammen med dit cv.
Vi opfordrer alle til at søge, da vi tror på at fremme inklusion, accept og forståelse ved at ansætte personer, der bringer unikke perspektiver til virksomheden.
Work location:
Gydevang 43
3450 Allerød
Danmark
If you have any questions, please contact Julie Kistrup Kristjansson
HR Business Partner
[email protected]
Cecilia Klyver
Head of Data Science
[email protected]
Application deadline:
As soon as possible
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

