Få opslag som dette inden alle andre

Ledelse med mening – bliv sektionsleder ved Akuttelefonen 1813

Region Hovedstaden



Vi styrker vores ledelsesstyrke i Akuttelefonen 1813 og søger nu en sektionsleder med ansvar for et hold af sygeplejersker, der yder sundhedsfaglig vejledning og visitation døgnet rundt.

Du får det overordnede personaleansvar for en gruppe dedikerede sygeplejersker, som arbejder på forskellige tider af døgnet, og du bliver en vigtig del af ledergruppen, hvor samarbejde, trivsel og kvalitet er i centrum.

Vi søger en leder, der gerne har en sundhedsfaglig baggrund, fx som sygeplejerske, men du kan også komme i betragtning, hvis du har stor interesse for det sundhedsfaglige område og dokumenteret erfaring med personaleledelse i en driftsorganisation.

Da opgaven rummer ledelse på tværs af døgnet, skal du være indstillet på aften- og weekendarbejde, men til gengæld tilbyder vi høj grad af fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdstiden.

Dette er en rolle, hvor du kombinerer drift, kvalitet og ledelse, med fokus på faglighed, trivsel og opfølgning på KPI’er.

Dine hovedopgaver

  • Personaleledelse for sygeplejersker, herunder MUS, sygefravær, trivsel og kompetenceudvikling.
  • Skabe struktur og rammer for en stabil og effektiv drift i en 24/7-organisation.
  • Understøtte en datadrevet tilgang til ledelse gennem opfølgning på driftsmål og KPI’er.
  • Samarbejde tæt med vagtledere, kvalitetsteam og øvrige sektionsledere for at styrke helheden.
  • Deltage aktivt i rekruttering, introduktion og oplæring af nye medarbejdere.
  • Sikre tydelig kommunikation og videndeling mellem medarbejdere, ledelse og samarbejdspartnere.
  • Bidrage til implementering af nye systemer og arbejdsgange, der understøtter kvalitet og effektivitet.
  • Afholde temadage, læringsaktiviteter og faglige møder for sygeplejerskerne.
  • Deltage i ledelsesmøder, udviklingsprojekter og bidrage til et stærkt arbejdsmiljø.

Om dig
Du er en tydelig, nærværende og fagligt nysgerrig leder, der motiveres af at skabe sammenhæng mellem kvalitet, trivsel og drift. Du kan engagere medarbejdere, skabe struktur og tage beslutninger, også når tempoet er højt.

Du har gerne:

  • En sundhedsfaglig baggrund, fx som sygeplejerske eller tydelig interesse og indsigt i det sundhedsfaglige område.
  • En lederuddannelse eller er i gang med en (ikke et krav).
  • Erfaring med personaleledelse i en driftsorganisation, fx hospital, callcenter eller kommunal enhed.
  • Forståelse for driftsstyring, procesoptimering og implementering.
  • Erfaring med at arbejde med data, årsagsanalyser og KPI’er.
  • En anerkendende, tillidsfuld og tydelig ledelsesstil.
  • Gode samarbejdsevner og en uformel, respektfuld kommunikationsform.

Hvem er vi?
Akuttelefonen 1813 er borgernes indgang til sundhedsfaglig vejledning og visitation ved akut sygdom og skade uden for egen læges åbningstid.
Vi besvarer årligt omkring 900.000 opkald, og vores sygeplejersker og læger visiterer til egenomsorg, læge næste dag eller akut behandling.

Afdelingen består af ca. 100 sygeplejersker, 140 læger, 11 vagtledere, vagtplanlæggere, kvalitetsteam og sektionsledere samt to afdelingschefer.

Vi tilbyder dig

  • En meningsfuld og udviklende lederrolle i hjertet af det akutte sundhedsvæsen.
  • En arbejdsplads med høj faglighed, engagement og fokus på kvalitet, samarbejde og trivsel.
  • Et tværfagligt miljø med mange samarbejdspartnere og stor kontaktflade.
  • Mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af fremtidens Akuttelefon og den nye Region Østdanmark.
  • Stor fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen og tillid til egen ledelsespraksis.

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst og ud fra dine kvalifikationer.

Region Hovedstadens Akutberedskab har primært til huse på Telegrafvej 5 i Ballerup, hvor du også får arbejdsplads.

Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelser

Læs også meget mere om Akutberedskabet som arbejdsplads her: www.regionh.dk/akutberedskabet

Sådan søger du stillingen
Upload din motiverede ansøgning, CV og uddannelsespapirer, samt øvrige relevante bilag, via vores rekrutteringssystem senest den 11. december 2025. Vi afholder løbende samtaler og forventer at holde de første samtaler den 12. december. Tiltrædelse 1. februar 2026 eller hurtigst muligt.

Hvis du bliver indkaldt til samtale, beder vi dig venligst medbringe en gyldig straffeattest, som del af vores rekrutteringsprocedure.

Indholdet i den afleverede straffeattest skal være foreneligt med stillingen. Dette vil bero på en konkret, individuel og saglig vurdering foretaget af den ansættende leder.

For yderligere information om stillingen er du velkommen til at sende en mail til afdelingschef Martin Christjansen, [email protected], som ringer til dig.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 11. december 2025

Lokation: Region Hovedstadens Akutberedskab

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2934977//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.