Erfaren Business Intelligence Specialist med passion for datamodellering
Gyldendal A/S
Brænder du for at skabe værdi i forretningen gennem klare visualiseringer, stærke datamodeller og solide BI-løsninger? Har du lyst til at være en del af vores BI- og transformationsrejse, hvor vi styrker datafundamentet, løfter platformen og øger datamodenheden i hele Gyldendal?
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Vi har gjort det nemt for dig – du behøver ikke sende en ansøgning. Bare svar på nogle få spørgsmål og send dit CV.
Hvem er du?
Vi søger en profil med solid erfaring inden for Power BI og datamodellering. Men er du tidligere i karrieren, har du lyst til at dygtiggøre dig hurtigt og brænder du for BI – så hører vi også meget gerne fra dig.
Om Datateamet
Du bliver en del af Datateamet i IT, hvor du får 10 dygtige kollegaer i Klareboderne og et tæt samarbejde med vores udviklingspartner i Pakistan. Vi arbejder agilt i scrum og lægger stor vægt på samarbejde, humor og faglig nysgerrighed. Teamet favner Business Intelligence, Datawarehouse, CRM, ERP og royaltysystem, hvilket giver dig de bedste forudsætninger for at udvikle dig selv, løsningerne og teamet.
Dine opgaver:
• Udvikle og forbedre Power BI-rapportering med fokus på kvalitet og konsistens
• Arbejde med datamodellering, DAX og semantiske modeller
• Afdække behov i forretningen og omsætte dem til datadrevne løsninger
• Bidrage til konsolidering af datakilder samt udviklingen af dataprodukter i vores Microsoft Fabric-platform
• Understøtte vores BI-community og fremme god praksis i hele organisationen
• Dokumentere, standardisere og dele viden om BI-løsninger
Must-have:
• Erfaring med Power BI-udvikling
• Kompetencer i DAX og datamodellering
• Evne til at forstå og omsætte forretningsbehov
Nice-to-have:
• SQL-erfaring
• Kendskab til Microsoft Fabric (Data Factory, Synapse, OneLake)
• Erfaring med DevOps-processer
• Grundlæggende regnskabsforståelse
• UX i dataformidling
• Formidling og community-aktiviteter
Vi tilbyder
• Løn og vilkår efter kvalifikationer
• En vigtig faglig rolle, hvor du kan præge vores BI-rejse
• Et positivt, uformelt og samarbejdende arbejdsmiljø
• Tid til både fordybelse og dialog med forretningen
• Attraktiv kantine, pension og sundhedsordning
• Et rigt arbejdsmiljø med klubber, fællesskaber og sociale aktiviteter
• En organisation med et stærkt formål: At oplyse, inspirere og underholde gennem litteratur og læremidler
Lyder det som noget for dig?
Vi har gjort det nemt for dig – du behøver ikke sende en ansøgning. Bare svar på nogle få spørgsmål og send os dit CV. Vi tager stillingsopslaget ned, når vi har fundet vores nye kollega.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projekt- og udviklingschef Thomas Clausen på [email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig.
Afdeling: IT
Placering: Klareboderne 3, 1115, København K, Denmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

