Få opslag som dette inden alle andre

Get2sport koordinator i Tranemosegård, Brøndby

BO-VEST



Vil du gøre en forskel for børn og unge i udsatte boligområder i Brøndby? Har du et indgående kendskab til foreningslivet, og brænder du for at skabe inkluderende idrætsaktiviteter for børn og unge? Så er det måske dig, vi leder efter til stillingen som barselsvikar til vores helt nye Get2sport indsats.

Den Boligsociale Helhedsplan Brøndby Projektet har i samarbejde med Brøndby Kommune og Danmarks Idrætsforbund (DIF) netop indgået en Get2sport aftale. Indsatsen skal bidrage til, at endnu flere børn og unge fra boligområderne bliver en del af foreningslivets fællesskaber.

Om stillingen
Stillingen er forankret i Brøndby Projektet, og arbejdet forventes i høj grad at foregå lokalt i de to boligområder omfattet af den boligsociale helhedsplan, i foreningerne og på skolerne. Du vil som Get2sport koordinator stå for den praktiske udførsel af indsatsen med at få flere børn og unge til at starte til foreningsaktiviteter og blive fastholdt i aktiviteten. Eftersom det er en nyetableret indsats i Brøndby, vil du have mulighed for at præge indsatsen fra starten af, hvor der vil være plads til høj grad af metodefrihed.

Der er indgået et samarbejde med tre lokale idrætsforeninger, hvor indsatserne primært forventes at udspringe fra.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet kredse om følgende:
•Udvikling, koordinering og formidling af lokale Get2sport indsatser i samarbejde med foreningsaktører og lokale samarbejdspartnere.
•Understøttelse og aflastning af samarbejdsforeningerne og de frivilliges vilkår i foreningslivet.
•Skabe brobygning mellem foreninger, kommune, dagtilbud, skoler, den boligsociale helhedsplan og øvrige civilsamfundsaktører, som har snitflader til de lokale idrætsforeninger.
•Deltage i- og understøtte sociale tiltag, camps og ferieaktiviteter i samarbejdsforeningerne med fokus på rekruttering og fastholdelse.
•Afprøve nye idræts- og bevægelsestilbud målrettet foreningsuvante børn og unge.
•Reducere barrierer for deltagelse mellem børn/unge, forældre og foreningsliv.

Du bliver desuden en del af det nationale Get2sport netværk, hvor du får mulighed for sparring, vidensdeling og erfaringsudveksling blandt Get2sport kollegaer fra hele landet.

Om dig
Vi søger en medarbejder, der kan indgå aktivt i foreningslivet og være bindeleddet til de mange samarbejdsaktører på tværs af boligsociale-, kommunale og civilsamfundsaktører. Det vigtigste er, at du brænder for at gøre en forskel for børn og unge i udsatte positioner, men det vil være en fordel, hvis du:

•Har indblik i idrættens muligheder og vilkår i arbejdet med børn og unge i udsatte positioner.
•Har erfaring i at arbejde med frivillige og foreningslivet.
•Er initiativrig og opsøgende over for både samarbejdspartnere og målgruppen.
•Er god til at skabe netværk og danner naturligt gode relationer til mange forskellige typer af mennesker.
•Kan lide at arbejde selvstændigt og udvikle nye ideer.
•Trives i en alsidig hverdag med skiftende arbejdssteder og mange forskellige samarbejdspartnere.
•Har relevant uddannelse og/eller erfaring med at arbejde med målgruppen

Om Get2sport
Get2sport er en samfundsindsats under Danmarks Idrætsforbund, som har til formål at sikre et velfungerende idrætsforeningsliv for børn og unge ved at aflaste de frivillige kræfter i idrætsforeningerne. Get2sport har eksisteret siden 2005 og samarbejder i dag med 74 foreninger i 25 forskellige kommuner.
Læs mere om Get2sport indsatsen på www.dif.dk/samfundsindsatser/dif-get2sport.

Ansættelsesforhold
Der forventes ansættelse pr. den 5. januar 2026 eller snarest derefter. Ansættelsen er et barselsvikariatet som forventes at vare ca. 1 år.
Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer inkl. betalt frokost. Løn- og ansættelsesvilkår er efter overenskomst mellem AC og Dansk Erhverv Arbejdsgiver for medlemmer af BL – Danmarks Almene Boliger samt lokalaftale.

Da arbejdet indebærer tæt samarbejde med foreninger og frivillige, vil der i perioder forekomme aften- og weekendarbejde.

Dit primære arbejdssted vil være et af Brøndby Projektets kontorer i Brøndby Strand, men du vil også dække boligområdet i Brøndby Nord. Du vil blive en del af det boligsociale team i Brøndby Projektet, hvor vi alle har forskellige arbejdsopgaver og forskellige baggrunde. Vi vægter et uhøjtideligt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, og hvor der er højt til loftet. Arbejdet er fleksibelt, og du vil få stor indflydelse på dine opgaver.

Læs mere om Brøndby Projektet på www.brondbystrand.dk.
I forbindelse med ansættelsen indhentes børne- og straffeattest.

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og øvrige relevante dokumenter via linket.

Ansøgningsfristen er torsdag den 11. december 2025 og vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 51.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Den Boligsociale Helhedsplan Bo Mouritzen på telefon 60 35 46 62.

I ansættelsesprocessen indhenter vi egne oplyste referencer fx fra tidligere arbejdsgivere, samarbejdspartnere o.l.

Behandling af persondata
Du kan læse om behandlingen af dine personoplysninger på vores hjemmeside tranemosegaard.dk.

Boligselskabet Tranemosegård, beliggende i Brøndby Kommune, råder over 3.200 boliger, der tilsammen huser over 6.000 beboere. Selskabet blev stiftet i 1951 og har siden opført en mangfoldighed af boligtyper, herunder både murstensbyggerier og højhuse, opført i perioden 1951-1974. Tranemosegård lægger stor vægt på beboerdemokrati og inddragelse, hvilket giver beboerne mulighed for at deltage aktivt i beslutningsprocesser og frivillige aktiviteter i de syv boligafdelinger.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos BO-VEST



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


BO-VEST

Hovedkontor: Stationsparken 37, 2600 Glostrup

BO-VEST administrerer 15.000 boliger i Albertslund, Brøndby, Ishøj, Greve og København på vegne af boligorganisationerne Albertslund Boligselskab, Bo-Vita, Tranemosegård og Vridsløselille Andelsboligforening.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2935218//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.