Få opslag som dette inden alle andre

Speciallæge til Medicinsk Rygklinik, Medicinsk Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt

Region Midtjylland



En stilling som speciallæge med hovedfunktion i Medicinsk Rygklinik ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Diagnostisk Center, er ledig til besættelse pr. 1. februar 2026 eller efter aftale. Det er en fuldtidsstilling på 37 timer pr uge. Stillingen kan søges af speciallæge i intern medicin: reumatologi, almen medicin eller andet relevant speciale.
Om stillingen
Du vil være ansat i Medicinsk Diagnostisk Center med primær funktion i Medicinsk Rygklinik. Hovedtjenestested vil være Silkeborg.
Der vil være mulighed for og et ønske om at funktionen i Medicinsk Rygklinik kombineres med anden funktion i Medicinsk Diagnostisk Center efter kompetencer og aftale.

Medicinsk Diagnostisk Center har mange klinikker, tre sengeafsnit og funktion i akutafdelingen (kl. 8.00-21.00 eller 8.00-15.00 eller 15.00-21.00 alle ugens dage). Vi forestiller os, at en gennemsnitlig fordeling af tiden kunne være at 60-70% af tiden lægger i Medicinsk Rygklinik.

Du vil indgå i afdelingens Medicinsk Rygteam og vil sammen med de øvrige speciallæger og kollegaer varetage udredning og behandling af patienter med ikke-inflammatorisk rygsygdom.

Det forventes, at du, i lighed med alle de øvrige speciallæger i afdelingen, gennemgår vejlederuddannelsen.
Afhængig af dine erfaringer og kvalifikationer vil du i tillæg til de kliniske og eventuelt forskningsrelaterede opgaver indgå i opgaver af lægefaglig og strategisk/organisatorisk karakter ved afdelingen.

Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med en speciallæge med relevant speciale.

Derudover lægger vi vægt på:

  • Gode samarbejdsevner samt at du ser styrken og vigtigheden i det tværfaglige samarbejde.
  • Stærke relationelle kollegiale kompetencer.
  • Høj faglighed i det daglige arbejde.
  • Initiativrighed.
  • Lyst til at supervisere og medvirke til uddannelse af yngre læger, fysioterapeuter, kiropraktorer og andet personale.
  • Er god til og har lyst til samarbejde og kommunikation både kollegialt, tværfagligt og tværsektorielt.
  • Har gode sociale kompetencer mv. og udviser loyalitet.

Afdelingen har et unikt tværfagligt samarbejdsarbejdsmiljø, som er en af hjørnestenene i Medicinsk Diagnostisk Center, hvorfor evnen til kollegialt at indgå i samarbejdet vægtes meget højt.
Der vil tillige blive lagt vægt på, at ansøgerne har evner samt interesse for at arbejde for afdelingens fælles mål og strategier og skabe opmærksomhed i forhold til de nye strategiske interesseområder.

Om Medicinsk Diagnostisk Center
Bredde og sammenhæng er centrale ord, når vi skal beskrive Medicinsk Diagnostisk Center som både behandlingssted og arbejdsplads.
Med 500 medarbejdere, syv medicinske specialer og afsnit og klinikker i både Viborg, Silkeborg og Skive spænder Medicinsk Diagnostisk Center bredt. Vores patientgruppe er mangfoldig, både hvad angår sygdom, alder og sociale forhold, og mange har flere sygdomme og forløb, der går på tværs af afdelinger, hospitaler og sektorer.
Vi er derfor vant til at samarbejde på tværs og tænke i helhed – samtidig med at vi har øje for nærhed og sammenhæng for den enkelte patient, pårørende og medarbejder.
På samme måde ser vi vores kolleger som hele mennesker, der har brug for balance mellem arbejde og fritid. Vi fleksible med vagtplaner og tager så vidt muligt hensyn til individuelle behov.
Trods vores størrelse er der aldrig langt til en hjælpsom kollega. Vi prioriterer vidensdeling og dialog, fordi det giver de bedste patientforløb og meningsfulde arbejdsdage. Som ny medarbejder vil du opleve at blive taget imod af engagerede kolleger, der står klar med formaliseret onboarding program og vilje til sparring, uanset om du er nyuddannet eller erfaren.

Om Medicinsk Rygklinik/Regional Rygklinik

  • Regional Rygklinik består af to tæt samarbejdende enheder fra henholdsvis Medicinsk Diagnostisk Center (Medicinsk Rygklinik) og Center for Planlagt Kirurgi (Ortopædkirurgisk Rygklinik). De to enheder har fællesvisitation og dermed en enstrenget indgang for henvisende læger.
  • en Medicinske Rygklinik varetager håndtering, herunder udredning og behandling af rygpatienter på hoved- og regionsfunktionsniveau.
  • Medicinsk Rygklinik er kendetegnet ved et velfungerende og udviklingsminded tværfagligt team af reumatologiske speciallæger, hoveduddannelseslæger i reumatologi og arbejdsmedicin, kiropraktorer og specialfysioterapeuter, der har selvstændige lægesuperviserede ambulatorier.
  • Rygområdet er i Region Midtjylland samlet to steder. I Regional Rygklinik på Regionshospitalet Silkeborg, og på Aarhus Universitetshospital ved ortopædkirurgisk afdeling og neurokirurgisk afdeling.
  • Der er klinisk forskningsaktivitet og mulighed for at deltage i dette.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Diagnostisk Center.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Maja Hinge på tlf. 21569111 eller ledende overlæge for Medicinsk Ryg Susan Ringskær Christensen på tlf. 78417885.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 14. december 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 19. december 2025.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: MDC Speciallæger

Ansøgningsfrist: 14 December 2025

Placering: Falkevej 3, 8600, Silkeborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Hovedkontor: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2935558//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.