Få opslag som dette inden alle andre

Privacy & Legal Adviser til Group Legal hos Sund & Bælt

Sund & Bælt



Privacy & Legal Adviser søges til Group Legal hos Sund & Bælt, centralt i København

Vil du være med til at sikre og understøtte Sund & Bælt-koncernen i at overholde GDPR? Brænder du for at være med i et team, hvor godt humør, udvikling, alsidige arbejdsopgaver og høj faglighed sætter dagsordenen for din hverdag? Så har vi rollen til dig!

Vi søger en fagligt stærk og forretningsorienteret jurist/advokat til en stilling som Privacy & Legal Adviser, som bl.a. skal bistå med overholdelsen af GDPR for hele Sund & Bælt-koncernen.

Dine arbejdsopgaver
Som Privacy & Legal Adviser i Sund & Bælt kommer du til at beskæftige dig med mange spændende arbejdsopgaver inden for forskellige retsområder, herunder særligt databeskyttelse, i en koncern af stor samfundsmæssig betydning. I samspil med vores GDPR Compliance Officer ser dine overordnede arbejdsopgaver således ud:

  • Rådgive og bistå forretningen med juridiske GDPR-spørgsmål og afklaringer
  • Udarbejde, facilitere og gennemgå GDPR-dokumentation såsom artikel 30-fortegnelser, konsekvensanalyser vedr. databeskyttelse (DPIA), risikovurderinger og databehandleraftaler
  • Håndtere rettighedsanmodninger i medfør af GDPR
  • Afholde og facilitere GDPR-relaterede workshops
  • Undervise koncernen i GDPR
  • Planlægge og udføre målrettede tilsyn med databehandlere
  • Håndtere databrudssager
  • Bistå med håndtering af øvrige juridiske sager, f.eks. kontraktindgåelser, forhandlingssituationer, aktindsigter m.v.

Din profil
Du brænder for databeskyttelse og har som minimum 3-5 års relevant erhvervserfaring efter studiet. Herudover er du åben over for at arbejde med øvrige retsområder og sætter pris på alsidige arbejdsopgaver. Det er et plus, hvis du har IT-teknisk forståelse og/eller forståelse for informationssikkerhed.

For at lykkes i stillingen, er det vigtigt, at du har indgående kendskab og praktisk erfaring med databeskyttelse, at du kan arbejde selvstændigt, at du er struktureret samt at du kan holde hovedet koldt, når det til tider går stærkt.

Derudover lægger vi vægt på, at du er:

  • Uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur.
  • Servicemindet og god til at skabe relationer og resultater med andre
  • Kvalitetsbevidst
  • Proaktiv og engageret
  • Ansvarsbevidst og selvstændig i din opgaveløsning
  • Løsningsorienteret og kompetent til at omsætte GDPR til operationel praksis
  • God til at tilpasse din kommunikation – både i skrift og tale – efter din målgruppe
  • Erfaren i at formidle kompliceret juridisk indhold på engelsk og dansk, både skriftligt og mundtligt.

Din kommende arbejdsplads
Du bliver en del af koncernens Group Legal, som er et stærkt og engageret team bestående af 13 specialister inden for forskellige retsområder. Sammen med særligt vores GDPR Compliance Officer vil du arbejde tæt sammen med de forskellige forretningsområder hos Sund & Bælt. Vi leverer værdiskabende og forretningsorienteret juridisk rådgivning med fokus på Sund & Bælt-koncernens mål og interesser.

Udover at du får en arbejdsplads med fantastisk stemning og god energi, tilbyder vi bl.a.:

  • Billig og bæredygtig kantineordning
  • Forskellige personalegoder
  • Sundhedsforsikring
  • En god pensionsordning
  • Muligheder for personlig udvikling
  • En af Københavns bedste lokationer på Vester Søgade, tæt på offentlig transport.

Er du interesseret?
Så send din ansøgning og CV senest den 18. december 2025. Gerne snarest muligt, da vi indkalder til samtaler løbende.

Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt, men er åbne over for at afvente den rette kandidats opsigelsesperiode.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte GDPR Compliance Officer Thea Amalie Høj Rasmussen på 26 11 23 19 eller på [email protected] samt Group General Counsel Charlotte Yun Linde på 41 53 25 42 eller på [email protected].

Vi ønsker at være en inkluderende arbejdsplads med plads til forskellighed. Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.

For at blive ansat hos Sund & Bælt skal du kunne fremvise en straffeattest uden anmærkninger

Om Sund & Bælt
Sund & Bælt bygger, driver og vedligeholder brugerfinansieret infrastruktur, herunder Storebæltsbroen såvel som den kommende Femern forbindelse. Vi er en organisation i rivende udvikling med flere spændende projekter og undersøgelser i gang. Dette giver bl.a. en unik mulighed for at arbejde med databeskyttelse på tværs af teknologi, anlæg, forretningsudvikling og meget mere.

Du kan læse meget mere om Sund & Bælt og vores mange forskellige aktiviteter på www.sundogbaelt.dk.

Afdeling: Group Business Support

Ansøgningsfrist: 18 December 2025

Placering: VS / Vester Søgade 10, 1601, København V

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sund & Bælt



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sund & Bælt

Hovedkontor: Vester Søgade 10, 1601 København V

Sund & Bælt Holding A/S varetager som moderselskab den overordnede styring af aktiviteterne i de 100 pct. ejede datterselskaber A/S Storebælt, A/S Øresund, Sund & Bælt Partner A/S, A/S Femern Landanlæg, Femern A/S og BroBizz A/S.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2935605//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.