Få opslag som dette inden alle andre

To kollegaer til Sekretariatets konsulentteam

Jammerbugt Kommune



Trives du med at have mange forskelligartede opgaver på én gang – og kan du holde styr på dem? Tør du kaste dig ud i opgaver, du ikke har prøvet før eller på fagområder, du ikke kender? Og kan du håndtere, at ad hoc-opgaverne indimellem vælter din planlægning? Så er du måske vores nye kollega i Sekretariatets konsulentteamet.

Sekretariatets konsulentteam har til opgave at understøtte driften i Social- Sundhed- og Beskæftigelsesforvaltningen i en lang række opgaver. Sekretariatet består yderligere af et administrativt team og et økonomiteam.

For at kunne løse vores fælles opgaver består teamet af kolleger med mange forskellige kompetencer og faglige baggrunde. Der arbejdes blandt andet med jura, ledelsesinformation, kvalitetssikring, udviklingsopgaver, velfærdsteknologi, projektledelse og meget andet. Vi har et tæt samarbejde om opgaverne, som betyder, at sparring og vidensdeling på tværs i organisationen er en vigtig del af vores hverdag. Det betyder også, at vi ikke er bange for at tænke utraditionelt og løse opgaverne på Jammerbugtsk.

Vi har en kollega, som har fået andre opgaver og vi har i forbindelse med arbejdet med blandt andet beskæftigelsesreformen og ældrereformen samt forskellige projekter fået nye opgaver. Derfor har vi brug for to nye kollegaer, der besidder brede generalist kompetencer, som kan supplere de fagligheder vi allerede har i teamet bedst muligt.

Om jobbene
Du kan blive medansvarlig for at understøtte initiativer i forhold til optimering og effektivisering på driftsområderne, implementeringen af ny lovgivning, og du kan også komme til at arbejde med for eksempel analyse og evaluering af eksisterende praksis og nye tiltag, koordinering og facilitering af samarbejde på tværs af forvaltningen og med eksterne partnere samt bidrage til udarbejdelse og implementering af strategier, handleplaner og arbejdsgange for forvaltningens forskellige områder.

Du vil arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af sekretariatet og forvaltningen og i tæt dialog med ledelsen for at sikre, at nye tiltag bliver gennemført effektivt og i overensstemmelse med de politiske målsætninger og sikre fortsat fokus på allerede implementerede tiltag.

Du kommer til at have en bred samarbejdsflade både internt i forvaltningen, med kollegaer i andre forvaltninger, med diverse eksterne samarbejdspartnere og på forskellige organisatoriske niveauer. Det er derfor vigtigt, at du kan påtage dig forskellige roller alt efter hvad opgaven og situationen kalder på og vigtigt, at du både er i stand til at arbejde i dybden med en given opgave og have opmærksomhed på detaljerne og samtidig kan se det større billede og få øje på sammenhænge i den tværgående opgaveløsning – både internt i forvaltningen og på tværs af forvaltningerne.

For begge stillinger søger vi en kollega der

  • Kan designe processer, som er inddragende og skaber resultater
  • Kan se løsninger og muligheder – også der hvor andre måske ikke har fået øje på dem
  • Har kendskab til et eller flere af forvaltningens fagområder
  • Har gode formidlingsevner både mundtligt og skriftligt og evner at formidle kompliceret stof kort og præcist
  • Tænker helhedsorienteret
  • Er selvstændig i din opgaveløsning men forstår at inddrage andre, når det er relevant
  • Har lyst til at samarbejde og bidrage med dine kompetencer samt modtage sparring fra kolleger, så vi sammen kan blive bedre
  • Er omstillingsparat og trives med skiftende opgaver og samarbejdsrelationer
  • Kan håndtere skiftende og ofte korte deadlines
  • Har skarpe analytiske evner og kan omsætte komplekse problemstillinger til konkrete handlingsplaner.
  • Eventuelt har juridiske kompetencer, men det er ikke et krav.

Vi tilbyder

  • En nøgleposition i forvaltningens strategiske udviklingsarbejde
  • Et alsidigt job med stor berøringsflade, selvstændig kompetence og faglig udvikling
  • Gode kolleger og et dynamisk arbejdsmiljø
  • En god og uhøjtidelig omgangstone
  • Et godt og tillidsbaseret arbejdsmiljø

Løn- og ansættelsesvilkår
Begge stillinger er på fuldtid.

Aflønning vil ske i henhold til reglerne om Ny Løn under hensyn til gældende overenskomst

Arbejdsstedet er Administrationsbygningen i Brovst, Borgervænget 12, 9460 Brovst.

Yderligere informationer
Yderligere informationer om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Line Jakobsen, telefon 41 91 26 12 / mail: [email protected].

Ansøgningsfrist
11. januar 2026.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at holde samtaler den 16. januar 2025.

Tiltrædelse:
2. marts 2026

Arbejdssted:
Administrationsbygningen, Brovst

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Kontakt:
Afdelingsleder Line Jakobsen
Tlf. 41 91 26 12

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Jammerbugt Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Jammerbugt Kommune

Hovedkontor: Toftevej 43, 9440 Aabybro

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2935926//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.