Få opslag som dette inden alle andre

Leder af ”Faglig Kvalitet og Læring”

Kolding Kommune



Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen søger erfaren og fagligt stærk leder, der er optaget af fællesskaber, og hvordan vi sammen bidrager til at skabe meningsfulde borgerforløb, så borgerne oplever selvværd og sammenhæng i alt hvad vi siger og gør.

Vi søger en sygeplejeuddannet leder, der med synlighed og en naturlig autoritet kan videreudvikle ”Faglig Kvalitet og Læring” og være Seniorchefens stedfortræder i hendes fravær.

”Faglig Kvalitet og Læring”
Vi søger en leder for ”Faglig Kvalitet og Læring”, som har cirka 30 dygtige sygeplejersker og en ressourcekoordinator, der alle arbejder med stor faglig viden i et tillidsfuldt professionelt samarbejde omkring de sygeplejefaglige specialfunktioner; sår, palliation, inkontinens og psykiatri- og misbrug, ligesom der også er et kvalitetsteam. Fra januar bliver ”Demensområdet og Værdighedsteknologi” også en del af afdelingen, som derfor vokser med yderligere ti demenskonsulenter og en afdelingsleder.

I ”Faglig Kvalitet og Læring” er der fokus på nærledelse, kompetenceudvikling og vidensdeling med især ”Hjælp i Hjemmet” og de kommunale plejehjem. Kolding skal fortsat være på landkortet, fordi medarbejdere er klædt på til at kunne løse fremtidens kommunale sygeplejeopgaver og vi leverer en værdiskabende indsats sammen med vores kolleger tæt på driften til gavn for borgere.

Vi er optaget af det tværprofessionelle samarbejde, hvor vi har mange samarbejdsflader både internt men også med blandt andet de praktiserende læger og Sygehus Lillebælt Kolding. Du vil derfor også være en del af ledelsessamarbejdet med Sygehus Lillebælt og medlem af det kommunalt lægelige udvalg (KLU).

Du bliver en del af et nyetableret lederteam med Seniorchefen og seniorområdets to ressourceledere, herudover vil du også være en tæt sparringspartner for hele seniorområdet og deltage i de forskellige lederfora efter behov i forhold til drift og udvikling.

Dine kvalifikationer og opgaver
Du er uddannet sygeplejerske, en kompetence der er ufravigelig, da du får det sygeplejefaglige ansvar i kommunen og ansvarlig for den sundhedsfaglige del af vores beredskab. Herudover kommer du med solid ledererfaring fra det kommunale seniorområde, hvor du især har arbejdet med delegering, faglig kvalitet og specialfunktioner og tilsyn. Ud over det skal du have et særligt blik for at kunne udføre tilsyn med kvaliteten og de målepunkter, der udstikkes nationalt. Hertil er det en fordel, hvis du har erfaring med projektledelse, undervisning og aktionslæring.

Du er en relationel stærk personaleleder, der med nærvær og faglighed kan sætte medarbejdernes kompetencer i spil. Du er en tålmodig lytter, der er tænker innovativt. Derfor har du også det nødvendige mod til at prøve at udfordre både medarbejdere, organisationen og de eksterne samarbejdspartnere - alt sammen med fokus på Borgerens Centrum.

Du kommer med en menneskelig forståelse både i forhold til medarbejderne, borgerne, de komplekse borgerforløb, men også for det politiske rum. Du kommunikerer ubesværet i skrift og tale med både borgere, pårørende, medarbejdere, kolleger og med vores mange samarbejdspartnere.

Du mestrer at gå ind i det konfliktfyldte og skabe ro, tryghed og retning for alle parter, således alle oplever at blive hørt og set. Vi har brug for en empatisk leder, som ser retningen og de nyeste tendenser, men som især får sat tydelige mål og implementeret dem helt ud i driften.

Selvværd og Sammenhæng - i alt hvad du siger og gør
Det er vores fundament i Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, hvor vi arbejder ud fra en fælles tilgang kaldet Selvværd og Sammenhæng. En tilgang, som sætterne rammerne for, hvordan vi arbejder til daglig. Derfor skal du også være i stand til at se dig selv indarbejde elementerne fra Selvværd og Sammenhæng naturligt i dine arbejdsgange.

Det er en vision, som vi opfylder ved altid at have en adfærd, der afspejler forvaltningens fem leveregler:

  • Tal et sprog alle mennesker forstår
  • Alt indenfor din radar er dit ansvar
  • Det er borgerens plan/aftale
  • Sæt fællesskabet i spil
  • Gå borgeren i møde

Det vigtigste er, at vi altid ser borgerne som hele mennesker og vi også nysgerrige på det, der er uden for vores eget fagområde. Vi skal stille spørgsmål, før vi giver svar og vi finder løsningen sammen med borgeren. Herefter skal vi så gøre det muligt ved at bruge vores faglighed og inddrage andre faggrupper eller samarbejdspartnere.

Yderligere information.
Selvværd og sammenhæng

Kolding Kommunes ledelsesgrundlag

Hvis du har uddybende spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Seniorchef Gitte Meyer Larsen, på 23 74 56 58

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende DSR´s overenskomst efter principperne i Ny Løn.

Ansøgning sendes via knappen "Søg Stillingen".
Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Praktiske oplysninger om ansættelsesprocessen.
Ansøgningsfrist er den 14. december. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt senest 1. februar 2025.

Vi afholder 1. samtalerunde den 17. december, hvor der vil indgå en case. 2. samtale er planlagt til den 19. december, hvor der vil indgå en personprofilanalyse.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 14. december 2025

Afdeling: Ålegården 2-4 6000 Kolding

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kolding Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kolding Kommune

Hovedkontor: Nytorv 11, 6000 Kolding

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2936128//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.