To medarbejdere til Siunnersuisut ved Socialservice
Kommuneqarfik Sermersooq
Har du lyst til at gøre en forskel for borgere i deres hverdag?
Har du lyst til et job, hvor du både udvikler dig fagligt og samtidig bidrager til en afdeling i stærk udvikling? Drømmer du om et arbejdsmiljø med dygtige kolleger, et godt fællesskab og mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen?
Så er du måske en af de medarbejdere, vi med glæde vil byde velkommen i Siunnersuisut.
Hvem er vi:
Siunnersuisut er en afdeling i bevægelse – med fokus på kvalitet, samarbejde og udvikling. Vi er 13 engagerede medarbejdere, der arbejder med offentlig hjælp, førtidspension og borgerservice. Som en del af Socialservice indgår vi i brede samarbejder internt i kommunen såvel som eksternt.
Her møder du:
·Et hjælpsomt team
·Et arbejdsmiljø, hvor idéer bliver hørt
·En hverdag med både faglige udfordringer og udviklingsmuligheder
·Plads til initiativ og ansvar
Dine opgaver:
Som medarbejder hos os får du mulighed for at udvikle dig – og bidrage til udviklingen af afdelingen. Opgaverne omfatter bl.a.:
·Sagsbehandling og rådgivning inden for offentlig hjælp, førtidspension og borgerservice
·Administrative opgaver i tilknytning til sagsbehandling
·Introduktion og støtte til nye kolleger i afdelingen
·Deltagelse i udviklingsopgaver og forbedringer af arbejdsgange
·Ad hoc-opgaver, hvor du kan sætte dit præg på løsningerne
Vi forventer, at du:
·Har en socialfaglig uddannelse som socialrådgiver, rådgivningsassistent eller tilsvarende
·Har interesse for at arbejde tæt på borgerne og medvirke til gode løsninger
·Er nysgerrig, samarbejdsvillig og klar til at tage ansvar
·Kan kommunikere tydeligt både mundtligt og skriftligt
·Trives med en hverdag, hvor der kan være travlt, men hvor vi hjælper hinanden
·Er positiv, imødekommende og struktureret
·Behersker grønlandsk og dansk – en fordel, men ikke et krav
·Fordel med sagsbehandling på området og gerne flair for IT (GetOrganized og AX prisme), dog ikke et krav Gerne har flair for IT eller mod på at lære nye systemer
Vi tilbyder:
·En meningsfuld arbejdsplads, hvor du ser effekten af din indsats
·Et stærkt fællesskab med sparring, udvikling og humor
·Mulighed for både individuelle og faglige udviklingsmuligheder
·En afdeling i bevægelse, hvor du kan være med til at skabe forandring
Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.
Bolig:
Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.
Yderligere oplysninger fås hos:
Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til:
Afdelingsleder for Siunnersuisut Naja Anelouise Heilmann, tlf. +299 36 80 21 eller e-mail: [email protected]
Ansøgning:
Ansøgning mærket medJob nr. 1259-25, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.
Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.
Bemærk:
Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.
Ansøgningsfrist: 15. december 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

