Få opslag som dette inden alle andre

Bliv cheflæge og en del af et nyt, stærkt ledermakkerskab i Psykiatrien i Randers

Region Midtjylland



Vil du lede en psykiatrisk afdeling i positiv udvikling – og gøre det i et nyt, stærkt ledermakkerskab med en erfaren chefsygeplejerske?
Som cheflæge i Psykiatrien i Randers får du mulighed for at sætte retningen for en afdeling, der står stærkt og fortsat udvikler sig. Du får samtidig en central rolle i integrationen mellem psykiatri og somatik.

En afdeling med styrket faglighed, tydelig retning og et attraktivt vækstlag
I Psykiatrien i Randers er vi godt 250 medarbejdere, der udreder og behandler voksne patienter med psykiatriske lidelser fra kommunerne Randers, Norddjurs, Syddjurs og Favrskov. Vores behandling foregår både ambulant og under indlæggelse. Vi har tre sengeafsnit, en klinik i Randers og en klinik i Rønde. Læs mere om afdelingens sengeafsnit og klinikker.

Psykiatrien i Randers har det seneste år gennemgået en målrettet genopbygning, hvor faglighed, organisering og tværfagligt samarbejde er blevet styrket - bl.a. med specialisering af sengeafsnittene og en fokuseret indsats på arbejdsmiljøet. Den positive udvikling i afdelingen har resulteret i, at vi i dag leverer patientbehandling af høj faglig kvalitet, hvilket også er blevet anerkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Vi har et attraktivt uddannelsesmiljø og et stærkt vækstlag, hvor blandt andet yngre læger ønsker at vende tilbage. Det seneste år har vi ansat fire speciallæger, som alle har gennemført deres hoveduddannelse hos os.

Som cheflæge får du, sammen med din ledermakker, en central rolle i at videreføre og udvikle denne positive retning.

Du kan se frem til stærkt makkerskab med fokus på udvikling
Du bliver en del af et nyt og stærkt makkerskab, hvor den nyansatte chefsygeplejerske, Tine Nyegaard Hansen, kommer med stor erfaring fra psykiatrien og ledelse generelt. I får sammen til opgave at stå i spidsen for afdelingens drift og udvikling.

I refererer til hospitalsledelsen på Regionshospitalet Randers og er en del af hospitalets samlede afdelingsledelsesgruppe, der, sammen med hospitalsledelsen, sætter retning for drift og udvikling af hele hospitalet.

I bliver personaleledere for en relativ ny funktionsledergruppe, som I skal være med til at forme og udvikle. Da Psykiatrien i Randers er en forholdsvis lille afdeling, er der et meget tæt samarbejde funktionslederne imellem, hvor man har en åben og ærlig kommunikation, fordi man kender hinanden godt, og det gør det nemt at række ud, hvis man har brug for hjælp eller sparring. Den ledelseskultur skal I være med til at understøtte og videreudvikle.

Hvem er du?
Vi søger en cheflæge, der har høje faglige ambitioner og motiveres af den tværfaglige ledelsesopgave. Du har en faglig stærk profil og et løsningsorienteret mindset, og så er du dygtig til både at lytte og handle – også når der ikke er så meget betænkningstid.

Som leder er du synlig og nærværende – fx ved jævnligt at deltage i konferencer og være til stede i de enkelte afsnit - og du spreder trivsel og udvikling på din vej.

Derudover ønsker vi, at du:

Er speciallæge i psykiatri, alternativt speciallæge med stor ledelseserfaring fra et andet speciale

Har erfaring som cheflæge, alternativt som ledende overlæge

Har stærke relationelle og kommunikative kompetencer

Mestrer samarbejde på tværs af faggrupper, specialer og hospitaler

Kan sætte retning, tænke strategisk og holde det store overblik

Baserer din ledelsesstil på tillid, dialog og gensidig respekt

Er god til at finde løsninger og handle på dem - også når det gælder dilemmafyldte og komplekse problemstillinger

Om hospitalet
Som led i sundhedsreformen bliver Psykiatrien i Randers pr. 1. januar 2026 en del af Regionshospitalet Randers, der er ét af de fem akuthospitaler i Region Midt med et optageområde på 220.000 indbyggere.

Hospitalets vision er blandt andet at sikre patienter og borgere en sammenhængende behandling med høj kvalitet inden for de almindelige sygdomme i et tæt integreret sundhedsvæsen. Hospitalets fire strategispor fokuserer på; udvikling af kerneopgaven, fællesskab og samspil, attraktiv arbejdsplads og læring og forskning.
Som leder på Regionshospitalet Randers skal du kunne se dig selv i vores ledelsesgrundlag. Det betyder blandt andet, at du bliver "leder af en enhed – del af en helhed". Det betyder også, at nogle af dine ledelsesværdier hedder nærvær, mening, prioritering og klar tale, og at du er bevidst om, at relationer og ansvarlighed er afgørende for, at du sammen med dine lederkollegaer kan lykkes med dine opgaver.

Læs mere om Regionshospitalet Randers’ vision og strategi, værdier og ledelsesgrundlag.

Vilkår
Ansættelse sker efter aftale mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger vedrørende lægelige chefer.
Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2026.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til konstitueret cheflæge i Regionspsykiatrien Randers, Christian Skjærbæk, på 2128 6996 eller lægefaglig direktør på Regionshospitalet Randers, Lone Winther Jensen, på 4027 8297.

Ansøgningsfrist: 5. januar 2026

Der afholdes 1. samtalerunde onsdag den 7. januar 2026 og 2. samtalerunde tirsdag den 20. januar 2026. Kandidater, der går videre til 2. samtalerunde, skal gennemføre en personprofilanalyse.

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet.
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Regionspsykiatrien Randers Afdelingsledelse

Ansøgningsfrist: 05 January 2026

Placering: Dr. Boulevard 15, 8930, Randers NØ, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Hovedkontor: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2936502//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.