Få opslag som dette inden alle andre

Tarm Skole søger udskolingslærer

Ringkøbing-Skjern Kommune



Brænder du for at arbejde med elever i udskolingen? Er du fagligt stærk, energisk og klar til at tage lederskab i klasserummet og i samarbejdet med dygtige kolleger? Så er du måske vores nye kollega!

Om stillingen Vi søger en engageret og dygtig lærer. Fagkombinationen kan se forskellig ud, men særligt vigtige er matematik og dansk - er du læsevejleder er det en stor fordel. Derudover vil fag som fysik/kemi, tysk og historie også være relevante.

Vi søger dig, der:

  • er uddannet lærer
  • er pædagogisk og didaktisk nysgerrig – og bidrager aktivt til udvikling af undervisningen
  • har undervisningserfaring fra udskoling
  • er en stærk klasserumsleder, som formår at sætte tydelige rammer og struktur
  • er engageret i både elevernes faglige udvikling og deres trivsel
  • har stærke relationelle kompetencer
  • møder hverdag og kolleger med en grundlæggende positiv indstilling

En del af et stærkt fællesskab Hos os bliver du en del af et selvstyrende team, hvor vi tror på, at samarbejde løfter kvaliteten af undervisningen – og dermed elevernes læring. Vi leder efter en holdspiller, der tager ansvar og bidrager aktivt til vores fælles udvikling.

Om Tarm Skole Vi er en skole i udvikling, hvor tillidsfulde fællesskaber, trivsel og gode læringsmiljøer er i centrum – for både elever og medarbejdere. Vores børne- og undervisningssyn er ressourceorienteret, og vi arbejder med involvering og anerkendelse som nøgleord i alt, hvad vi gør.

Tarm Skole har to afdelinger med i alt 430 elever. Hovedskolen huser 0.-6. klasse med ca. 280 elever, mens vores udskolingsafdeling har ca. 150 elever. Begge afdelinger ligger i hjertet af Tarm by i den sydlige del af Ringkøbing-Skjern Kommune. Vi nyder stor opbakning fra forældre og samarbejder med lokalsamfundet.

Yderligere oplysninger findes på skolens hjemmeside https://tarm-skole.aula.dk/.

Vil du med på holdet? Hvis du kan se dig selv som en del af vores udviklingsorienterede skolefællesskab, glæder vi os til at høre fra dig!

Vi viser meget gerne vores skole frem, så kontakt os endelig for et besøg eller hvis du har spørgsmål. Viceskoleleder Therese Nørremark Laursen træffes på tlf. 61331993.

Der er tale om en fuldtidsstilling med fleksible arbejdstider på flere ugedage.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 16. december 2025 kl. 12.00, og ansættelsessamtalerne finder sted onsdag den 17. december 2025 fra kl. 16.30. Tiltrædelse snarest muligt.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Afdeling: Tarm Skole

Ansøgningsfrist: 16 December 2025

Placering: Vardevej 11, 6880, Tarm

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ringkøbing-Skjern Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ringkøbing-Skjern Kommune

Hovedkontor: Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Arbejdspladsen har lige nu 300 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 50 færdiguddannede samt 100 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2936554//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.