Har du styr på myndighed og spildevand? Bliv kommuneansvarlig i Novafos
Novafos
Vil du være det vigtige bindeled, der får planlægning, drift og myndighed til at hænge sammen i hverdagen?
Hos Novafos søger vi en kommuneansvarlig, der skal indgå i samarbejdet med Gentofte Kommune og sikre, at vi sammen håndterer regnvand, spildevand og klimatilpasning effektivt – både i den daglige drift og i planerne. Du bliver en central kontaktperson mellem kommunen og Novafos og får en alsidig rolle, hvor faglig indsigt, dialog og koordinering er nøgleordene.
En rolle med fagligt ansvar og tæt samarbejde på tværs
Som kommuneansvarlig for Gentofte Kommune får du et bredt ansvarsområde med mange berøringsflader – både internt i Novafos og eksternt mod kommunen, borgere og rådgivere.
Internt arbejder du tæt sammen med vores driftsafdeling, projektledere og specialister, og du bliver en vigtig sparringspartner for programlederen, der koordinerer Novafos’ klimatilpasningsprojekter i kommunen.
Dine opgaver vil blandt andet bestå af:
- Sikre overblik over aktiviteter og opgaver i kommunen inden for afløb og klimatilpasning.
- Koordinere og følge op på daglige drifts- og afløbssager, herunder ledningsforhold og borgerhenvendelser og sikre professionel opfølgning.
- Projektmedarbejder, f.eks. inden for myndighed, herunder miljøkonsekvensvurderinger.
- Bistå i myndighedsrelaterede sager som udlednings- og tilslutningstilladelser.
- Bistå kollegaer med afklaring af miljølovgivning, planforhold, ejerforhold og dialog med kommunen.
- Have tæt dialog med driften om driftshændelser, ejerskab af ledninger og spildevandsanlæg.
- Facilitere og deltage i koordinerings- og samarbejdsmøder med kommunen samt internt i Novafos.
- Understøtte kommunens planarbejde – fx spildevandsplan og tillæg.
Din vej til jobbet
For at lykkes i denne rolle er det vigtigt, at du er dygtig til at samarbejde på tværs af afdelingerne og har fokus på den gode kommunikation både internt og eksternt. Du udviser respekt for andres synspunkter og er hurtig til at sætte dig ind i nye faglige problemstillinger. Derudover er din profil kendetegnet ved, at du:
- Har erfaring som sagsbehandler, planlægger eller myndighedsmedarbejder i en kommune eller forsyning.
- Har kendskab til spildevandshåndtering og solid indsigt i de myndighedsopgaver og planprocesser, der knytter sig til spildevandsområdet.
- Trives med tværfagligt samarbejde og motiveres af at interagere med kolleger i andre afdelinger, såvel som eksterne aktører som myndigheder, borgere, rådgivere og andre forsyningsselskaber.
- Har kendskab til lovgivningen om miljø og spildevand, samt planhierarkiet i en kommune.
- Arbejder struktureret og serviceorienteret, og kan holde overblik over mange parallelle opgaver.
- Det er en fordel men ikke et krav, at du har teknisk forståelse for afløbssystemer.
Et stærkt team venter på dig
Du bliver en del af et fagligt stærkt team på 16 medarbejdere med forskellig baggrund. Der er en afslappet og imødekommende stemning, og vi står altid klar til at støtte og supplere hinanden. Vi hører under en Plan afdeling med 100 kolleger, der arbejder med mange typer af planlægningsopgaver inden for spildevand og klimatilpasning.
Plads til et liv ved siden af dit arbejde
I Novafos tror vi på at balancen mellem arbejde og fritid er afgørende for din trivsel og jobglæde.
Vi respekterer dine arbejdstider og værner om et trygt og stabilt arbejdsmiljø, så du også har overskud til familie og privatliv. Derudover tilbyder vi:
- Fleksible arbejdstider og en arbejdsuge på 37 timer inkl. frokost
- Høj grad af frihed og ansvar i opgaveløsningen samt stor indflydelse på planlægning og prioritering af dine opgaver.
- Mulighed for at arbejde hjemmefra op til to dage om ugen
- Sunde ansættelsesforhold igennem KL-overenskomst, som sikrer dig en fair løn og attraktiv pension
- Støtte til din faglige udvikling gennem kurser, intern undervisning og uddannelse
- Gode kontorfaciliteter på Blokken 9 i Birkerød, herunder aflåst cykelparkering samt parkeringspladser til bil
- Kantineordning, træningscenter, massageordning, sundhedsforsikring, en aktiv personaleforening og arrangementer som sommerfest, julefrokost, yoga, DHL-stafet mv.
Om Novafos
Novafos er et kommunalt ejet vandselskab, der håndterer drikkevand og spildevand for over 400.000 borgere i ni kommuner i hovedstadsområdet. Vi er omring 400 dedikerede medarbejdere, der arbejder for bæredygtige løsninger, der beskytter miljøet og skaber værdi for både mennesker og natur. Vi vægter det gode samarbejde højt både internt i organisationen men også med vores ejerkommuner.
Vi glæder os til at høre fra dig
Rekrutteringsprocessen varetages af Capax Recruitment, som meget gerne svarer på de spørgsmål, du har om jobbet. Kontakt rekrutteringsspecialist Marianne Petersen på tlf. 51689858 eller send din ansøgning via dette link ANSØG. Der bliver løbende indkaldt til samtale.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

