Få opslag som dette inden alle andre

Demokrati-medarbejder til UngRingsted (barselsvikariat)

Ringsted Kommune



Undervisnings-, Fritids- og Kulturcenter, Ungdomsskolen
Er du vild med demokrati, dialog og ’børn og unges stemmer’? Kan du trylle workshops frem, der får selv den mest skeptiske 9. klasse til at grine, tænke og reflektere? Så er det dig, vi leder efter!
Om jobbet
UngRingsted søger en engageret og nysgerrig demokrati-medarbejder til et barselsvikariat på 32 timer om ugen. Du bliver en del af et hus fyldt med sjove, dygtige og lidt skæve kollegaer, hvor ingen idé er for stor – eller for lille.

Baggrund for børne- og ungepolitikken
Ringsted Kommunes nye Børne- og Ungepolitik ’Børn og unges stemmer’ er skabt på baggrund af et unikt og ambitiøst samarbejde med over 7.000 børn og unge fra hele kommunen. Gennem billeder, tegneserier, interviews og læserbreve har børn og unge selv sat ord på, hvad der er vigtigt for dem i hverdagen – både hjemme, i skolen og i fritiden. Politikken bygger på deres stemmer og ønsker, og sætter retning for, hvordan vi sammen – børn, unge, forældre, professionelle og frivillige – skaber de bedste rammer for trivsel, udvikling og deltagelse i stærke fællesskaber. Målet er, at alle børn og unge i Ringsted Kommune oplever at blive hørt, inddraget og få mulighed for at præge deres eget liv og lokalområde - læs mere her.

Din primære opgave bliver at gøre Ringsted Kommunes nye Videns- og Demokratihus levende for børn og unge, og på den måde være med til at implementere kommunens nye Børne- og Ungepolitik. Her skal du udvikle og gennemføre undervisning og workshops med afsæt i Ringsted Kommunes nye Børne- og Ungepolitik Bruge inspirationskataloget til at skabe dialog, refleksion og medinddragelse – alt sammen med udgangspunkt i de 10 temaer, som politikken bygger på – se kataloget her invitere børn og unge ind i demokratiets maskinrum – med dilemmaspil, kreative projekter, spoken word, podcast, kunst eller noget helt andet samarbejde med ’hele kommunen’, men særligt vores skoler, institutioner og kulturaktører om at gøre demokratihuset til et samlingspunkt for debat, fordybelse og fællesskab.

Om dig
Du er typen, der kan få selv den mest generte elev til at tage ordet – og måske endda stille et kritisk spørgsmål. Du har erfaring med undervisning, facilitering eller projektarbejde med børn og unge, og du brænder for at styrke deres demokratiske dannelse.

Du kan både tænke stort og handle småt – og du elsker, når hverdagen byder på både dilemmaer, dialog og en god portion humor.

Vi tilbyder
Et levende hus med plads til skæve idéer og finurlige løsninger. Et stærkt fællesskab med kollegaer, der både kan grine og tænke sammen. Mulighed for at sætte dit præg på Ringsteds nye Videns- og Demokratihus. En arbejdsplads, hvor børn og unges stemmer er i centrum – hver dag.

Praktisk
Stillingen er et barselsvikariat på 32 timer ugentligt, forankret i UngRingsted.

Lyder det stadig som noget for dig? Så send din ansøgning og fortæl os, hvordan du vil være med til at sætte demokrati på dagsordenen for Ringsteds børn og unge!

Ansættelsessamtaler afholdes den 14. februar 2026

UngRingsted er beliggende ca. 300 m fra Ringsted Station, hvortil der er hyppige togforbindelser mod nord (Roskilde/ København), mod syd (Næstved/Vordingborg) og mod vest (Sorø, Slagelse).

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Bliv en del af vores fantastiske team og vær med til at gøre en forskel for vores unge!

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansættelsesform
Tidsbegrænset ansættelse mere end 6 måneder

Arbejdstid
Deltid

Startdato
1. marts 2026

Antal ledige stillinger
1

Beskæftigelsesgrad
32/37

By
Ringsted

Region
Sjælland

Land
Danmark

Referencenummer
2025/465

Kontakt

  • Helle Friis-Mikkelsen, +4520329442
  • Søren Lund Wollesen, +4541722527

Publiceret
02.12.2025

Sidste ansøgningsdag
04.01.2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ringsted Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ringsted Kommune

Hovedkontor: Sct. Bendtsgade 1, 4100 Ringsted

I Ringsted Kommune bor vi midt i mulighederne. Vi tror på, at den stærke sammenhæng mellem by og land er et aktiv, som giver en hel kommune og varierede muligheder for den enkelte.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2936975//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.