Få opslag som dette inden alle andre

Head of Finance & HR

People Executive ApS



Head of Finance & HR

– forretningsunderstøttelse til lufthavn i vækst

Vil du stå i spidsen for økonomi og HR i en lufthavn i vækst? Vil du være med til at udvikle processer og arbejdsgange på tværs af organisationen? Trives du med at kombinere strategisk overblik med operationel ledelse og samtidig sikre databaserede beslutninger og klar rapportering? Motiveres du samtidig af at arbejde med HR, udvikle medarbejdere og bidrage til et godt samarbejdsmiljø? Så er du måske den Head of Finance & HR, vi søger til Aarhus Airport.

Nøglerolle i udvikling af økonomi- og HR-processer på tværs af organisationen
Som Head of Finance & HR får du det samlede ansvar for Aarhus Airports økonomifunktion og HR-område. Du refererer direkte til CEO og er en nøgleposition i ledelsesteamet, hvor der bidrages til økonomisk styring, databaserede beslutninger og transparent rapportering på tværs af organisationen. Funktionen kombinerer strategiske og operationelle opgaver og giver stort råderum til at udvikle arbejdsgange, systemer og kompetencer i takt med lufthavnens vækst. Teamet du skal lede består af fire erfarne medarbejdere inden for økonomi, løn og HR. Sammen sikrer I effektiv drift, høj kvalitet i regnskabsaflæggelsen, professionel HR-understøttelse og solid økonomisk rapportering. Rollen omfatter også tæt sparring med direktionen, særligt vedrørende investeringer, CAPEX-projekter, kommercielle initiativer og business cases, ligesom du har ansvar for kontrakter, forsikringer, mv. Dine primære arbejdsopgaver vil inkludere at:

  • Udarbejde og følge op på budgetter, forecast-modeller og økonomiske analyser
  • Implementere forbedringer i økonomisystemer, interne kontroller og rapporteringsværktøjer
  • Sikre compliance i HR-processer og korrekt anvendelse af overenskomster mv.
  • Rådgive ledere om rekruttering, onboarding, talentudvikling samt komplekse personale- og organisationsspørgsmål
  • Identificere optimeringsmuligheder i finans- og HR-processer og drive konkrete forbedringsprojekter

Du får en central lederposition i en lufthavn i markant vækst og forandring. Du bliver en del af en arbejdsplads med et stærkt fællesskab, hvor ambitioner, samarbejde og ansvar går hånd i hånd. I rollen får du reel mulighed for at præge økonomi- og HR-udviklingen i en kompleks, spændende og udviklingsorienteret organisation.

Analytisk og forretningsorienteret talent med lyst til at udvikle mennesker og processer
Du har en finansiel videregående uddannelse på HD eller kandidatniveau kombineret med erfaring fra en økonomirolle, hvor du har haft ansvar for økonomisk drift og talbaseret beslutningsstøtte. Du formår at kombinere stærke analytiske evner med forretningsforståelse til at skabe klarhed i tallene, ligesom du har erfaring med BI-værktøjer og automatisering af processer. Desuden har du lyst til at udvikle dine kompetencer inden for HR, men du behøver ikke have ledelseserfaring. Derimod har du talent og interesse for at engagere, motivere og samarbejde bredt for at sikre, at opgaverne lykkes i praksis. Du omsætter komplekse data til klare anbefalinger og bidrager derigennem med overblik, struktur og handlekraft i både strategiske og praktiske opgaver. Du arbejder struktureret, er nysgerrig og løsningsorienteret, ligesom du begår dig ubesværet på både dansk og engelsk i skrift og tale.

Send dit cv
Rekrutteringsprocessen varetages af People Executive. Send dit cv via linket her på siden. Vi behandler ansøgninger løbende, og alle henvendelser behandles fortroligt.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 1. juni 2026

Afdeling: Ny Lufthavnsvej 24 8560 Kolind

Lokation: Kolind

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos People Executive ApS



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.06.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


People Executive ApS

Hovedkontor: Skæringvej 88, 8520 Lystrup

Vi tilbyder Board Search, Executive Search samt leder-, mellemleder- og specialistansættelser. Vi har erfaring og netværk til at finde det talent, du ikke kan.

Arbejdspladsen har lige nu 6 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de ingen færdiguddannede samt 1 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2936983//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.