Få opslag som dette inden alle andre

Senior Tech System Operatør - Operational development til Frømandskorpset

Forsvaret



FRØMANDSKORPSET SØGER SENIOR TECH SYSTEM OPERATØR – OPERATIONAL DEVELOPMENT

Om os
Frømandskorpset er Danmarks maritime specialoperationsstyrke med hjemsted i Kongsøre skov ved Isefjorden. Vi har et unikt fællesskab kendetegnet af stærk faglig dedikation, loyalitet og åbenhed. Dette er afsæt for et godt, fleksibelt og effektivt samarbejde, både internt i Frømandskorpset og med vores mange eksterne samarbejdspartnere.

Det maritime element er vores styrke, men vi færdes også på land og via luften. Vores opgaver spænder bredt over offensive, stabiliserende og forebyggende missioner i internationalt såvel som i nationalt regi.

Frømandskorpsets stolthed ligger i at gennemføre specialoperationer på højeste niveau – til gavn for Danmark.

Frømandskorpset er en selvstændig myndighed, som er underlagt Specialoperationskommandoen.

Om stillingen
Som Senior Tech System Operatør ved Operational Development bliver du en del af Frømandskorpsets avancerede teknisk operative kapacitet. Du vil indgå i et specialiseret team, hvor vi omsætter teknologisk innovation og operative erfaringer til konkrete løsninger, der understøtter maritime specialoperationer.

I rollen vil du få en central funktion i udvikling, implementering og indsættelse af teknologiske systemer, der understøtter den operative virkning. Du vil arbejde tæt sammen med Frømandskorpsets andre operative kapaciteter og bidrage til at sikre, at Frømandskorpset fortsat har de bedst mulige værktøjer til at løse komplekse opgaver.

Vi lægger vægt på personlig og faglig udvikling, og du vil få mulighed for at påvirke både din egen og teamets retning. Du vil indgå i et miljø, hvor samarbejde, tillid og faglig stolthed er centrale værdier, og hvor du får mulighed for at arbejde med nogle af Forsvarets mest avancerede kapaciteter.

Du må forvente at deltage i øvelser i ind- og udland, samt at kunne blive udsendt til internationale operationer. Det er et ubetinget krav, at du er helbredsgodkendt uden begrænsninger, og at du er i fysisk form til at bestå de operative fysiske anbefalinger, der er til stillingen.

Om dig
Du er drevet af at gøre en forskel i et miljø, hvor teknologi og operationer mødes.

Du trives, hvor tingene bevæger sig hurtigt, og i et miljø, hvor kravene til tempo, kvalitet og omstillingsevne er høje. Du ser teknologi som et værktøj til at skabe virkning, ikke som et mål i sig selv, og du forstår hvordan den omsættes til taktisk effekt i maritime specialoperationer.

Du har viden og erfaring inden for teknologi og IT, og du har samtidig et gåpåmod til at lære noget nyt, når opgaven dikterer det. Du er nysgerrig af natur, søger aktivt ny viden og ser komplekse tekniske udfordringer som muligheder for at finde smartere løsninger.

Du har praktisk erfaring med radioer, sensorintegration og EW/SIGINT samt du kender til arbejde med non-standard løsninger og alternative kommunikationsløsninger.

Som person er du løsningsorienteret og samarbejdsstærkt. Du trives i et tværfagligt miljø, hvor tillid og gensidig respekt er fundamentet for opgaveløsningen. Du tager ansvar, følger dine opgaver til dørs og bidrager til, at teamet lykkes både teknisk og operativt.

Hos os betyder sammenholdet alt. Du værdsætter det tætte fællesskab i teamet, hvor vi stoler på hinanden og stiller op for hinanden. Du ved, at opgaven løses bedst sammen og værdsætter dette.

Ansættelsesvilkår:

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Dit faste tjenestested vil være i Odsherred.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.

I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her C som betyder, at du skal kunne opnå en helbredsgodkendelse til fuld tjeneste uden geografiske begrænsninger af nogen art.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte KN M.C.D. Matzen på mail [email protected]

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Personelkommandoen på telefon 72 81 91 71 eller mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 16. december 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. februar 2026.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FRØMANDSKORPSET
Frømandskorpset er Danmarks maritime specialoperationsstyrke med hjemsted i Kongsøre ved Isefjordens vestlige kyst.

Vi har et unikt fællesskab der bygger på stor diversitet blandt personellet og som er kendetegnet ved åbenhed, loyalitet, kreativitet og stærk faglig dedikation. Dette er afsættet for et innovativt, inddragende og effektivt samarbejde, både internt i korpset og med vores mange eksterne samarbejdspartnere.

Frømandskorpset er en enhed der lægger stor vægt på dedikation, professionalisme og samarbejde da vi tror på: ”Styrke gennem fælles indsats.”

Vi vægter balancen mellem familie- og arbejdsliv under hensyntagen til et til tider højt arbejdstempo, hvor tjenestetider i perioder kan forventes at være fleksible.

Det maritime element er vores styrke, men vi færdes også hjemmevant på land og i luften. Vores opgaver spænder bredt over offensive, stabiliserende og forebyggende missioner, i internationalt såvel som i nationalt regi. Vores stolthed ligger i at gennemføre specialoperationer på højeste niveau og i alle elementer – til gavn for Danmark.

Frømandskorpset er en niveau III myndighed, som er underlagt Specialoperationskommandoen.

Fakta

Application due
16-12-2025

Start date
01-02-2026

Work hours
37 timer

Position category
Position type
Militære stillinger

Workplace
Vest- og Sydsjælland

Workplace

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Hovedkontor: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2937840//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.