Få opslag som dette inden alle andre

Underviser til dansk og matematik

Roskilde Tekniske Skole



Bliv underviser på Roskilde Tekniske Skole og vær med til at forme fremtidens håndværkere.
Forestil dig, at du møder ind på en skole, hvor din faglighed og undervisning gør en forskel. Hvor du bruger din viden og erfaring til at løfte vores elever, og hvor du er med til at styrke deres kommunikation og almene dannelse, som en vigtig del af deres vej mod en fremtid i medie- eller byggebranchen.

På Roskilde Tekniske Skole søger vi en underviser, der kan undervise i både dansk og matematik – til vores medieuddannelser og murer-, tømrer- og snedkeruddannelser.

Vi leder efter dig, der inspirerer eleverne med din undervisning og gerne vil bringe din faglighed i spil på en ny måde – som underviser, rollemodel og inspirator for den næste generation af erhvervsuddannede unge.

Du kommer til at undervise med din faglighed, hvor fokus er på projektundervisning og erhvervsrettet kommunikation og faget i anvendelse i forhold til elevernes uddannelse. Du bliver samtidig en del af flere engagerede teams, hvor samarbejde, pædagogik og faglighed går hånd i hånd. Du vil blive en del af vores udviklingstiltag med fokus på at integrere og bygge bro mellem grundfag og områdefag, så vores elever får en helhedsoplevelse af undervisningen, når de tager en uddannelse hos os. Differentiering vil være en naturlig del af din undervisning, da vores elever kommer med vidt forskellige baggrunde og læringsmæssige forudsætninger.

Hvad får du hos os?

  • Et meningsfuldt arbejdsliv. Du bliver en vigtig voksen i dine elevers liv – en fagperson, der skaber motivation, danner relationer og gør en reel forskel.
  • Faglig variation og udvikling. Du bruger både dit hoved og dit pædagogiske blik i undervisning på vidt forskellige uddannelser.
  • En stærk kollegagruppe. Du bliver en del af et velfungerende team, hvor vi prioriterer faglig sparring, fælles planlægning og et godt arbejdsmiljø.
  • Tid og struktur. Forberedelse, evaluering og refleksion er en naturlig del af arbejdsdagen – det er ikke noget, du skal presse ind i fritiden.
  • Gennemskuelige og stabile vilkår. Du bliver fastansat på fuld tid. Løn og pension fastsættes efter gældende overenskomst.

Hvem er du?

  • Du er uddannet lærer med linjefag i matematik og/eller dansk og har undervisningserfaring – måske fra erhvervsuddannelser eller ungdomsuddannelser.
  • Du har en stor lyst til at arbejde med unge mennesker og kan engagere og udfordre dem med både faglighed og nærvær.
  • Du ser tværfagligt samarbejde som en naturlig del af din hverdag og bruger det aktivt i din undervisning.
  • Du arbejder struktureret, tager ansvar for dine egne opgaver og trives i tæt samarbejde med kolleger.
  • Det vil være en fordel, hvis du også har en uddannelse indenfor bygge- eller mediebranchen.

Ansættelsesvilkår og ansøgningsfrist
Ansættelse sker som faglærer på tjenestemandslignende vilkår. Løn og pension fastsættes efter gældende cirkulære mellem Finansministeriet og LC.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Uddannelsesleder Søren Bartholdy på e-mail [email protected] eller telefon +45 2031 9529.

Stillingen ønskes besat 01-02-2026. Ansøgning med kopi af relevante eksamensbeviser og referencer skal være skolen i hænde senest fredag 19-12-2025.

Der vil blive afholdt samtaler i uge 52.

Roskilde Tekniske Skole udbyder en lang række erhvervsuddannelser, kurser og htx. Læs om skolen, vores værdigrundlag m.m. på www.rts.dk

Afdeling: Udddannelsesledere BYG/CMK Ansøgningsfrist: 19 December 2025Placering: Søndre Mellemvej, 4, 4000, Roskilde

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Roskilde Tekniske Skole



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Roskilde Tekniske Skole

Hovedkontor: Pulsen 10, 4000 Roskilde

Roskilde Tekniske Skole uddanner selvstændige, reflekterende, fagligt nysgerrige og kompetente mennesker, der kan træde ind på arbejdsmarkedet og i samfundet. Vi tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger og samfundets behov, når vi skaber rammerne for udvikling og kvalitet i uddannelserne på skolen.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2938011//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.