Få opslag som dette inden alle andre

Palliationskoordinator Assens Kommune

Assens Kommune



Palliationskoordinator Assens Kommune

Er du sygeplejerske og vil du være med til at styrke palliationen på tværs af kommune og region – og skabe tryghed og sammenhæng for borgere i den sidste tid?

Assens Kommune søger en sygeplejerske til en nyoprettet stilling som palliationskoordinator. Du skal være med til at skabe værdi og tryghed for borgere i palliative forløb ved at sikre bedre sektorovergange og bidrage til sammenhængende og værdige forløb – uanset om borgeren bor i eget hjem, på plejecenter eller i tilbud under socialområdet.

Stillingen er en projektstilling på 1,5 år med forventet ansættelsesstart 1. marts 2026 og udløb med udgangen af september 2027. Stillingen er en selvtilrettelæggerstilling på 37 timer pr uge.

Om jobbet

Som palliationskoordinator bliver du en koordinerende og synlig nøgleperson i kommunens palliative indsats. Du arbejder både strategisk og praksisnært – og er med til at udvikle arbejdsgange, understøtte medarbejdere og sikre sammenhæng i borgerens forløb.

Du vil:

  • Koordinere og kvalificere palliative forløb på tværs af helhedsplejen, socialområdet og plejehjem
  • Understøtte medarbejdere i komplekse og følelsesmæssigt krævende situationer
  • Etablere og styrke samarbejde med civilsamfundsaktører og frivillige
  • Være kontaktperson og tovholder i særligt komplekse forløb
  • Planlægge, facilitere og gennemføre kompetenceudvikling og faglig sparring for medarbejdere på tværs af faggrupper
  • Deltage i regionale netværk og sikre gode sektorovergange, herunder også lægehusene
  • Udvikle og implementere arbejdsgange og retningslinjer for palliation i Assens Kommune
  • Bidrage til datadrevet udvikling og afrapportering ift. Kræftplan V
  • Være ansvarlig for implementeringen af Kræftplan V i kommunalt regi, med særligt fokus på styrket palliation og sikring af tryghed for borgeren i rette tid
  • Arbejde med systematisk behovsvurdering og implementere indsatser, der sikrer kvalitet i den sidste del af livet, herunder planlægning og koordinering af palliative forløb
  • Bidrage til kapacitetsopbygning og kompetenceudvikling i organisationen
  • Understøtte kommunens rolle i den nationale indsats for palliation

Stillingen er organisatorisk forankret i teamet Modtagelse, Patientsikkerhed og Systemadministration under Ældre og Rehabilitering. Placeringen sikrer tæt kobling til kommunens strategiske og datadrevne udviklingsarbejde – og giver mulighed for at agere praksisnært på tværs af enheder og faggrupper i hele Social og Sundhed.

Du får base på Rådhuset i Assens, men med fleksibel tilstedeværelse i praksis – både i helhedsplejen, på plejecentre og i socialområdet. Der må påregnes kørsel i egen bil i forbindelse med opgaveløsningen, og der ydes naturligvis befordringsgodtgørelse efter gældende regler.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet sygeplejerske med minimum 5 års klinisk erfaring
  • Har erfaring inden for palliation, fx fra kommunal sygepleje, palliativt team, hospice eller onkologi
  • Har stærke samarbejdsevner og trives i en koordinerende rolle
  • Arbejder selvstændigt og struktureret – og kan skabe overblik i komplekse forløb
  • Er dygtig til at arbejde tværfagligt og professionelt, også på tværs af sektorer
  • Har gode kommunikative og pædagogiske kompetencer, og tør være nysgerrig og opsøgende – du formidler klart og respektfuldt til forskellige faggrupper og kompetenceniveauer, og du har modet til at tage initiativ og skabe kontakt, også dér hvor samarbejdet skal bygges op fra bunden
  • Har gerne erfaring med udviklingsarbejde og kvalitetsforbedring og bidrager aktivt til faglig og organisatorisk udvikling
  • Er en del af flokken – når du er ude i praksis, trækker du i uniformen og er synlig i hverdagen, hvor du understøtter og samarbejder med kolleger i borgerens forløb

Vi tilbyder

  • En meningsfuld stilling med stor indflydelse på praksisnær udvikling af palliation i Assens Kommune
  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på samarbejde og læring
  • En stæk faglig og ambitiøs stab som kollegaer, der også samarbejder tæt med praksis
  • Mulighed for kompetenceudvikling
  • En fleksibel hverdag med base på Rådhuset og tæt kontakt til praksis

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest ved ansættelse.

I Assens Kommune har vi røgfri arbejdstid

Vil du vide mere?

Hvis du ønsker at vide mere om stillingen eller har lyst til at se arbejdspladsen, du velkommen til at kontakte teamleder for modtagelse patientsikkerhed og systemadministration, Junie Benzon på tlf. 23 62 19 22.

Ansøgningsfristen er søndag den 4. januar 2026 og vi forventer at holde samtaler den 12. januar 2026.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Flyt til Vestfyn

Overvejer du at flytte til Vestfyn? Så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 4. januar 2026

Afdeling: Rådhus Allé 5 5610 Assens

Lokation: Rådhuset

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Assens Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Assens Kommune

Hovedkontor: Rådhus Allé 5, 5610 Assens

Vi har fokus på udvikling, skaber rammer & muligheder for en god livskvalitet for borgere & tilflyttere samt understøtter, at alle i kommunen får en uddannelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2938370//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.