Få opslag som dette inden alle andre

Senior VVS-ingeniør til projekter med høj kompleksitet

ISC Rådgivende Ingeniører A/S



Er du typen, der gør komplekse projekter bygbare? Har du evner og lyst til at være med til at sætte den tekniske retning for projekter og præge løsningerne fra idé til aflevering? Trives du i et miljø, hvor faglighed og samarbejde går hånd i hånd, og har du lyst til at blive en del af en veletableret familieejet virksomhed i vækst?

Så er det dig, vi leder efter til vores installationsafdeling i København eller Aarhus.
Fagligt fællesskab og forskelligartede opgaver
Selve HVAC-afdelingen består af 15 medarbejdere, hvoraf 10 er placeret i København og 5 i Aarhus. Teamet er en stærk kombination af både nyuddannede og kollegaer, der har høj anciennitet, så du vil blive en del af et alsidigt team.

Vi værdsætter et uformelt miljø med korte beslutningsveje, hvor der er plads til både højt fagligt niveau og store grin.

Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med tæt tværfagligt samarbejde på tværs af organisationen – fra byggeri og infrastruktur til industri, olie & gas og vedvarende energi.

Vi leverer rådgivning af høj kvalitet, og du vil arbejde med projekter der er karakteriseret ved høj kompleksitet. For nyligt har vi arbejdet på Nordfløjen på Rigshospitalet, Næstved Svømmehal, Kulgrunden i Middelfart og Fredericia Pantfabrik.

Dine arbejdsopgaver
Som Senior VVS-ingeniør i København eller Aarhus vil du arbejde på installationsprojekter, der ofte har en høj kompleksitet og som kræver tæt samarbejde med interne og eksterne. Dine ansvarsområder er primært:

  • Projektering og design af VVS-installationer (afløb, brugsvand, køl og varme)
  • Fagleder med ansvar for tværfaglig koordinering.
  • Tilsyn.

I kraft af din erfaring forventer vi, at du bidrager til udviklingen af yngre ingeniører i afdelingen, og samtidig har du selv god mulighed for videndeling med andre erfarne ingeniører.

Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du har betydelig erfaring som rådgivende ingeniør med projektering af større VVS-anlæg og evner at se det samlede billede. Du arbejder systematisk og påtager dig naturligt ansvaret for dine opgaver fra start til slut.

Det er vigtigt, at du kan bevare overblikket og er initiativrig i at sikre fremdrift gennem et tæt samarbejde med både kolleger og kunder.

Vi er altid på udkig efter kompetente profiler, og har du kompetencer eller særlige evner, som ikke er beskrevet i opslaget, men som kan styrke vores projekter eller samarbejde, så er vi åbne overfor at indtænke det i stillingen. Måske ligger din styrke inden for områder som kloak og ledninger i jord, sprinkler, CTS/BMS, commissioning eller projektledelse.

Fagligt stærk arbejdsplads med højt til loftet
Vi prioriterer arbejdsmiljø og faglighed – som en naturlig del af vores kultur. Hos os handler faglig udvikling også om at skabe rammer, hvor man trygt kan bidrage. Derfor har vi en hverdag, der især bygger på sparring på tværs af fagligheder, hvor erfaring og nye perspektiver sammen skaber de bedste løsninger.

Derudover tilbyder vi:

  • Centralt beliggende kontor enten i Aarhus eller København.
  • Sundhedsforsikring og sundhedspakke.
  • Flekstidsordning.
  • Firmapensionsordning.
  • Løn efter kvalifikationer.

Kend os på bygbare og gennemtænkte projekter
ISC er en familieejet ingeniørvirksomhed, hvor viden, relationer og rådgivning er kernen i alt, vi gør. Vi værdsætter en hverdag, hvor vi bliver fagligt udfordret og bliver klogere sammen i et stærkt fagligt fællesskab. Vores organisationsstruktur er karakteriseret ved at vi er en fleksibel størrelse, hvor der er plads til dialog på tværs.

Med medarbejdere på kontorer syv steder i landet arbejder vi på tværs af organisationen og de kompetencer, vi har, for at levere bygbare og gennemtænkte projekter. Vores faglige kompetencer gør os til en foretrukken rådgiver indenfor sektorer som vedvarende energi, olie & gas, byggeri & anlæg, industri samt infrastruktur.

Du vil derfor blive en del af en veletableret organisation, der har eksisteret siden 1967 - hvor holdånd i hverdagen og en professionel indstilling er afgørende for, at vi kan levere den kvalitet, vi er stolte af.

Lyder det som en stilling for dig?
Send os din ansøgning allerede i dag.

Vi behandler din ansøgning med omhu og giver dig en tilbagemelding så snart vi har vurderet alle kandidater.

Vi ser frem til at læse din ansøgning og lære dig og dine kompetencer bedre at kende.

Din person og erfaring er unik, og vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen.

Afdeling: ISC Rådgivende Ingeniører A/S

Ansøgningsfrist: 03 January 2026

Placering: Aarhus / Dalgas Avenue 42, 8000, Aarhus

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos ISC Rådgivende Ingeniører A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


ISC Rådgivende Ingeniører A/S

Hovedkontor: Øster Allé 31, 2100 København Ø

ISC er en førende ingeniørvirksomhed der rådgiver inden for adskillige ingeniørdiscipliner. Vi er specialiseret inden for områderne vindenergi, olie og gas, byggeri, industri og infrastruktur. Men uanset om det handler om en ny og banebrydende bro, en offshore substation, eller en moderne undervisningsinstitution, er grundighed og pålidelighed hjørnesten hos os.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2938592//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.