Få opslag som dette inden alle andre

IT-medarbejder til Patologiafdelingen, SUH

Region Sjælland



IT-medarbejder til Patologiafdelingen – vær med til at styrke diagnostik og patientforløb
Har du en IT-faglig baggrund – eller en sundhedsfaglig baggrund med flair for IT og sundhedsfaglige systemer? Brænder du for at arbejde med data, digitale løsninger og innovative projekter, der understøtter diagnostik og patientforløb – især inden for kræftområdet?

Så er du måske vores nye kollega i Patologiafdelingens IT-team på Sjællands Universitetshospital.

Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse snarest muligt eller senest 1. marts 2026.

Bliv en del af et engageret og udviklingsorienteret IT-team
Du bliver en vigtig del af et aktivt IT-team med alsidige opgaver og tæt samarbejde på tværs af faggrupper.
Teamet består i dag af to IT-systemadministratorer samt superbrugere i laboratoriet og sekretariatet.

Patologi er et område i hastig udvikling, hvor digitalisering, IT-integration og nye arbejdsgange har stor betydning for både kvalitet og effektivitet. Du vil spille en central rolle i at sikre driften og udviklingen af vores løsninger.

Dine opgaver
Sammen med teamet får du ansvar for bl.a.:

  • Drift, fejlfinding og support af afdelingens IT-systemer – i tæt dialog med kolleger i Køge, Roskilde og Næstved
  • Udvikling og innovationsopgaver i forbindelse med nye IT-løsninger og apparatur
  • Datatræk, databehandling og præsentation af data til bl.a. ledelsesinformation
  • Samarbejde med Koncern Digitalisering, IT-support og eksterne leverandører
  • Overvågning og vedligeholdelse af digital integration mellem apparatur og systemer

Vi søger en kollega, der…
Fagligt

  • Har interesse og ambitioner inden for IT
  • Kan sætte sig ind i nye systemer og tilegne sig relevant viden
  • Har erfaring med datahåndtering og gerne Excel
  • Kender (eller har mod på at lære) Powershell og Python
  • Evt. erfaring med Microsoft Report Builder og SQL Server Reporting Services
  • Kendskab til Sundhedsplatformen, patologisystemet og dokumenthåndteringssystemet D4 er en fordel, men ikke et krav
  • Erfaring eller kendskab til akkreditering (DANAK) er en fordel, men ikke et krav

Personligt

  • Er proaktiv og trives med nye idéer og udfordringer
  • Bevarer overblikket og kan prioritere i en travl hverdag
  • Er serviceminded og hjælpsom – også når det går stærkt
  • Har gode kommunikationsevner i både skrift og tale
  • Har en projektorienteret tilgang til opgaver og samarbejde
  • Motiveres af at gøre en reel forskel for kolleger og patienter
  • Sætter pris på det tværfaglige samarbejde, såvel som selvstændig løsning af opgaver
  • Kan holde humøret højt selv i travle perioder

Hvad du får hos os

  • Et arbejde hvor dine IT-kompetencer har direkte betydning for patientforløb
  • Et stærkt, tværfagligt samarbejde mellem bioanalytikere, læger, sekretærer og IT
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling i en afdeling med høj innovationskraft
  • Deltagelse i både lokale og nationale udviklings- og digitaliseringsprojekter
  • Medindflydelse på opgaveplanlægning og fleksible arbejdstider (inden for fastlagt ramme)

Om Patologiafdelingen
Patologiafdelingen er en højt specialiseret enhed med afsnit i Køge, Roskilde og Næstved.
Du skal forvente fremmøde i Køge og ind imellem i Næstved samt i en periode (indtil udgangen af 2027) i Roskilde, hvilket indebærer tæt samarbejde på tværs af matrikler.

Vi betjener hele Region Sjælland – herunder alle sygehuse, praksissektoren, privathospitaler og tandlæger. Vores hovedopgaver ligger inden for kræftområdet, men vi arbejder også med kroniske sygdomme, godartede forandringer, udvikling, forskning og uddannelse.

Afdelingen består af ca. 185 ansatte, en stor og moderne apparaturpark og en aktiv forskningsenhed. Der er tilknyttet professorater inden for molekylærbiologi og patologi.

Afdelingen er i gang med en flytteproces mhp. at samle størstedelen af afdelingen på Sjællands Universitetshospital i Køge.

Har stillingen din interesse, skal ansøgning, CV samt relevante bilag sendes online via linket i stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist er d. 2. januar 2026.

Samtaler afholdes i uge 3.

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere om stillingen eller dens indhold, kan du kontakte nedenstående:
IT-systemadministrator, cand.scient., datascience Michael Olsen, tlf. 20 59 57 26, mail [email protected]

IT-systemadministrator, bioanalytiker Lisbeth Frederiksen, tlf.93 56 72 66,
mail [email protected]

Sundhedsadministrativ leder, Sophia Louise Hockerup, tlf. 23 32 73 51, mail [email protected]

Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Udskriv

Søg jobbet

ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Køge

QUICKNR.
047770

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
3. december 2025

ANSØGNINGSFRIST
2. januar 2026

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. marts 2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Hovedkontor: Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2938660//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.