Få opslag som dette inden alle andre

Yngre læge til Retspsykiatrien – en unik mulighed for faglig udvikling

Region Sjælland



Vil du opbygge solide kompetencer inden for retspsykiatri i et trygt og læringsorienteret miljø?
Hos de Regionale Afdelinger for Retspsykiatri (RAR) i Slagelse får du som yngre læge en sjælden mulighed for at fordybe dig i et komplekst og spændende speciale. Vi tilbyder et tæt superviseret læringsmiljø, hvor du får ansvar for egne behandlingsforløb og samtidig adgang til sparring fra erfarne speciallæger.

Om afdelingen
RAR består af fem lukkede sengeafsnit med i alt 62 sengepladser. Her modtager vi patienter med psykiatriske foranstaltninger, behandlings- og anbringelsesdomme samt personer i varetægtssurrogat eller under mentalobservation.
Afdelingen er en del af Retspsykiatrien i Region Sjælland, som også omfatter Retspsykiatrisk Ambulatorium med ca. 150 ambulante patienter og Sikringsafdelingen med 35 pladser. Vi er den eneste afdeling i Danmark, der rummer alle tre sikkerhedsniveauer samlet ét sted – det giver en unik faglig bredde. Vi er 7 overlæger/speciallæger i psykiatri og 5 yngre læger i afdelingen, herunder er den ene ansat i RAR.

Relationsarbejde er det bærende element i behandlingen – vi arbejder målrettet med at skabe langvarige, tillidsfulde relationer, forebygge tvang og reducere risikoen for ny kriminalitet. Sikkerhed er fundamentet for dette arbejde.

Som reservelæge bliver du en vigtig del af teamet og kommer til at:

  • Deltage i stuegang og varetage behandlingsforløb under supervision
  • Udarbejde erklæringer til myndigheder
  • Få indblik i den daglige drift på en retspsykiatrisk afdeling
  • Du vil primært være tilknyttet to afsnit, men indgå i dækning på tværs ved behov. Alle afsnit har tilknyttet en overlæge/speciallæge i psykiatri, og du får let adgang til supervision.

Vi sikrer, at du er godt klædt på til opgaven med et fem-dages introduktionsprogram. Derudover prioriterer vi løbende kompetenceudvikling og giver plads til faglig fordybelse.

Arbejdsmiljø og kultur

Vores yngre læge beskriver arbejdsmiljøet som trygt og roligt med et tæt tværfagligt samarbejde og overskuelig arbejdsbelastning. Du får egne patientforløb under supervision og opbakning til at følge dine faglige interesser.

Hvorfor vælge os?
Retspsykiatrien er et område med høj kompleksitet og stor betydning. Hos os får du:

  • Et stærkt læringsmiljø med tæt supervision
  • Mulighed for faglig udvikling og efteruddannelse
  • Erfaring med et speciale, der kombinerer psykiatri og jura
  • En arbejdsplads, hvor sikkerhed og relationer går hånd i hånd

Kvalifikationer:

  • Uddannet læge med autorisation.
  • Erfaring fra det psykiatriske område er naturligvis en fordel, men ikke et krav.
  • Ansøgere skal have interesse for og evne til at indgå i det tværfaglige samarbejde såvel internt som i forhold til eksterne samarbejdspartnere.

Rammer for stillingen

  • Ansættelse: 1. februar 2026 - 31. januar 2027, fuld tid, hverdage i dagtid – eller efter aftale.
  • Stillingen er vagtfri.
  • Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
  • Ansøgningsfrist: 31. december 2025
  • Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 2 i 2026.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingerne eller vil lave aftale om et uforpligtende besøg, er du velkommen til at kontakte Ledende overlæge Lene Nørregård Hansen, mobil 21 47 57 90

Det indgår som en fast procedure i forbindelse med besættelse af stillinger inden for Psykiatrien Region Sjælland, at der indhentes referencer. Du bedes derfor oplyse referencer til hvem, der kan rettes henvendelse til efter aftale.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Lene Nørregård Hansen

Email
[email protected]

Stilling
Ledende overlæge

ARBEJDSSTED
Psykiatrien Slagelse

QUICKNR.
047728

SPECIALE
Psykiatri

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
2. december 2025

ANSØGNINGSFRIST
31. december 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. marts 2026

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Hovedkontor: Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2938666//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.