Få opslag som dette inden alle andre

Efterretningsspecialist ved Air Control Wing i Karup

Forsvaret



Har du ordenssans, flair for struktur og lyst til at lede andre mennekser? Har du erfaring eller interesse for efterretningstjeneste, så er du måske vores nye oversergent i Efterretningssektionen.
Vi søger nemlig en oversergent til vores informationsstyrringselement, som vil tage ansvaret for ledelse og opbygningen af et nyt team i sektionen.

Om os
Efterretningssektionen i ACW bidrager med viden inden for modstanderens fly og deres handlemåder.
Sektionens arbejde er med til at kvalificere de operative beslutninger i ACW og skaber forståelse, indsigt samt baggrundsviden i det daglige virke i operationsrummet.

Vi er hjemmehørende på Flyvestation Karup men har også en mindre satellit på Bornholm.
Vi vægter frihed og medbestemmelse i sektionen og tilstræber en god work-life balance.

Da efterretningsvirket er en grundsten i at sikre det danske luftrum, tager vi vores ansvar seriøst og vi vægter følgende værdier ekstra højt:
Professionalisme, proaktivitet, effektskabelse samt troværdighed.

Værdierne sætter rammen om vores virker og bruges som målestok for det arbejde der udføres.

Om stillingen
Stillingen som efterretningsspecialist ved ACW efterretningssektion byder på en stor grad af indflydelse på din arbejdsdag.
Du vil få ansvaret for at videreføre et såkaldt Information Management element, herunder lede 1 – 2 medarbejder samt udfærdige diverse processer til gavn for hele sektionen.
Ydermere vil du som efterretningsspecialist kommer til, at indgå i løsning af opgaver relateret til operationer ved ACW operationsrum. Du vil skulle gennemføre undervisning ved ACW indenfor dit arbejdsområde samt bidrage til analysevirksomhed, til brug ved sektionen og støtte til ACW virke.

Jobbet kræver stor indsigt i flymilitær operationer, og besidder du ikke dette skal du forudse at blive uddannet på området. Uanset din baggrund skal du gennemgå et uddannelsesforløb hovedsageligt i Danmark men også i mindre omfang i udlandet.

Da der er tale om et spændende og dynamisk miljø inden for et tjenestefelt i konstant udvikling, vil der ikke være tale om en afsluttet uddannelse. I tjenestefeltet vil du konstant blive udfordret på viden og kunnen. Det vil derfor være en fordel at kunne holde mange bolde i luften samt være omstillingsparat.

Det forventes desuden at du vil deltage aktivt i ledelsen og planlægningen af driften i sektionen, efter aftale med chefen for sektionen.
Du skal forvente at udøve ledelse overfor undergiven personel i forbindelse med dit virke.

Arbejdet fordrer til tider rejseaktivitet og du skal også påregne at gennemføre tjeneste på forskudte tider.

Om dig
Det falder dig naturligt at have styr på dokumenter og aftaler, og du trives i samarbejdet med andre mennesker. Du kan lide at fordybe dig og se sammenhænge i informationer.
Du har gerne erfaring fra efterretningsarbejde eller sekundært kendskab til feltet, evt. fra internationale operationer.
Du kan arbejde alene og sammen med andre, samt motivere og lede en mindre gruppe medarbejdere frem mod et defineret mål.

Du skal kunne arbejde punktlig og kunne optræde ansvarsfuld og serviceminded, samt går forrest i opgaveløsningen.

Du er oversergent eller alternativt erfaren sergent, der er vurderet egnet til udnævnelse.

Du skal være fortrolig med Microsoft Office pakken.

Erfaring fra internationale operationer er ønskeligt, men ikke et krav.

Du skal beherske dansk og engelsk i skrift og tale. Engelsk på niveau 3-3-3-3.

Derudover kræver stillingen sikkerhedsgodkendelse til HEMMELIGT, og du skal helbredsmæssigt kunne godkendes til udsendelse i internationale operationer.

Ansættelsesvilkår:
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.

Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Dit faste arbejdssted vil være ved Air Control Wing på Flyvestation Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kaptajn Jacob Bjerregaard [email protected] eller på telefon +45 7284 5231 eller mobil +45 2491 0632.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Nur Arabaci ved Personelkommandoen på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 30. januar 2026, og samtaler forventes afholdt i uge 06 eller 07 2026.

Stillingen er til besættelse 1. april 2026 eller hurtigst muligt. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Om Air Control Wing
Luftrummet over Danmark overvåges døgnet rundt - året rundt, og intet luftfartøj nærmer sig Danmark, uden at Air Control Wing opdager det. Air Control Wing er luftens grænsevagter, og vi er de første til at opdage og reagere på luftfartøjer, som kommer tæt på dansk luftrum, og som kræver indsættelse af afvisningsberedskabet.

Myndigheden er en skarp operativ enhed, der står for overvågningen og kontrollen med luftrummet. Den operative opgaveløsning er støttet af en dedikeret og stærk supportenhed og logistikenhed, hvor specialiserede teams løser opgaver med alt lige fra sikkerhed og militær træning til vedligeholdelse og optimering.

Du bliver en del af en mangfoldig familie bestående af passionerede kollegaer, der hver dag bidrager med engagement og et højt fagligt niveau. Vi har et stærkt kollegafællesskab, og vi tror på, at den enkelte kan gøre en stor forskel, men at vi ved fælles styrke kan nå endnu mere.

Fakta

Application due
30-01-2026

Start date
01-04-2026

Work hours
Position category
Position type
Militære stillinger

Workplace
Vestjylland, Østjylland

Workplace

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Hovedkontor: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2938682//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.