Få opslag som dette inden alle andre

Fast stilling som underviser i klassisk hørelære til Odense Musikskole

Odense Kommune



Odense Musikskole søger en engageret og fagligt stærk lærer, der kan undervise i klassisk hørelære på både begynder- og øvet niveau. På Odense Musikskole mener vi, at faget er vigtigt for elevernes musikalitet, sociale netværk og generelle musikforståelse uanset alder og niveau. Hørelære skaber forbindelse mellem det hørte, det læste og det udførte.

Om jobbet
Undervisningen foregår om onsdagen i musikskolens egne nyrenoverede lokaler på Østre Plads i Danmarksgade 10, 5000 Odense C.

Vi ønsker at udvikle faget på længere sigt, og derfor skal du blandt andet forvente, at hørelæreundervisningen på MGK foregår i tæt samarbejde med lærerne i musikteori og Musikkundskab.

Arbejdstiden ligger fra ca. kl. 12.00–19.00, og undervisningen begynder ca. kl. 15.30. Der er tale om undervisning på 4 forskellige hold i klassisk hørelære. Et af holdene består af musikskoleelever, et består af musikskolens MUSIK+-elever (talenthold), og to af holdene består af elever fra klassisk linje på MGK Fyn. Du kan vælge at søge alle 4 hold, men vi er også åbne for at dele stillingen op, hvis du kun ønsker at søge 2 af holdene.

Der er tale om en fast stilling med en ansættelsesgrad på 7,4/37 (4 hold) eller 3,7/37 (2 hold). Husk at notere i din ansøgning, hvor mange - og hvilke hold du søger.

Udover undervisningen skal du deltage i et antal møder efter nærmere aftale. Der er mødepligt til 3 teammøder med dine MGK-kollegaer (hvis du ansættes på MGK). Resten af mødegangene aftales med ledelsen. Møderne du skal deltage i afholdes primært den første fredag i hver måned.

Om dig
Vi forventer, at du har:

  • Stærke musikfaglige kompetencer inden for dit fag
  • Uddannelse fra musikkonservatorium eller lignende
  • Gerne erfaring fra tidligere musikskole- eller MGK-undervisning
  • Mod på et selvstændigt job med mange samarbejdspartnere

Vi tilbyder

  • En god arbejdsplads med socialt og fagligt godt miljø og ca. 70 musikskole- og MGK-kollegaer
  • Mulighed for faglig udvikling
  • Fast tilknytning til MGK Fyn i et team med 7-8 MGK-lærere på klassisk linje

Om Odense Musikskole
Odense Musikskole tilhører organisatorisk Børn- og Ungeforvaltningen og indgår i tæt samarbejde med folkeskolerne i Odense Kommune. Odense Musikskole har ni partnerskabsskoler, hvor vi er til stede med undervisning både i skoletiden og i fritiden.

Læs mere om musikskolen på vores hjemmeside.

Om MGK
MGK (Musikalsk Grundkursus) er et 3-årigt gratis overbygningskursus på en musikskole. Formålet med MGK er at uddanne musikudøvere, som kan deltage i og stimulere det regionale musikliv, og at forberede elever til optagelse på en videregående musikuddannelse.

Om MGK Fyn
MGK Fyn indgår som et væsentligt element i den fynske talentudvikling. Vi har ca. 42 elever mellem 14-25 år. Undervisningen foregår primært på Odense Musikskole, hvor eleverne har egen ”lejlighed” og adgang til øve-faciliteter.

På MGK Fyn er de ca. 42 elever fordelt på 3 linjer: Rytmisk, klassisk og produktion. Som underviser i klassisk hørelære vil du være tilknyttet klassisk linje.

Linjen tæller i øjeblikket 14 elever (med hovedfagene fagot, guitar, kirkeorgel, klarinet, klaver, sang, slagtøj og violin) fordelt på 3 årgange, og en gruppe af 7-8 lærere står for undervisningen og planlægning af årets aktiviteter. Samtidig arbejder vi tæt sammen med produktionslinjen og rytmisk linje.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2026.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte musikskoleleder Maibrit Baagøe Schmidt på tlf. 30 62 79 49 eller mail [email protected].

Det praktiske
Ansøgningsfrist er søndag 4. januar 2026. Vi forventer at afholde samtaler fredag 9. januar 2026.

Søg stillingen via Odense Kommunes hjemmeside.

SØG STILLING

Jobområde:
Undervisning - Almen- og specialområdet

Ansøgningsfrist:
4. januar 2026

Arbejdstid:
Deltid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
1. marts 2026

Kontaktperson i annoncen:
Maibrit Baagøe Schmidt

Tlf. nr. i annoncen:
30 62 79 49

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Odense Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Odense Kommune

Hovedkontor: Flakhaven 2, 5000 Odense

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2939103//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.