Studentermedhjælper til ledelsessupport – Group IT
Bunker Holding A/S
Er du struktureret, detaljeorienteret og trives med at arbejde i krydsfeltet mellem IT, ledelse og forretning? Bliv en central del af vores team i Middelfart og tag det næste skridt i din karriere.
Vi søger en engageret og initiativrig studentermedhjælper til at supportere ledelsesteamet i Group IT. Group IT er fordelt på to lokationer i Middelfart, hvor der vil være behov for at være på skift. Her får du mulighed for at omsætte dine kompetencer inden for kommunikation, koordinering og administration i en global organisation med mange udviklingsmuligheder.
Bliv en del af et engageret team
Du kommer til at arbejde tæt med ledergruppen og understøtte hverdagen for ledelsesteamet. Vi arbejder tæt sammen på tværs af afdelinger og sikrer, at information flyder effektivt mellem ledelse, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere.
Dine opgaver vil blandt andet inkludere:
- Kalender- og mødestyring: planlægning, booking og indkaldelser
- Forberedelse af møder: dagsordener, referater, præsentationer og rapporter
- Koordination og kommunikation mellem ledelse, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere
- Event- og mødeadministration: interne workshops, teamaktiviteter og eksterne møder
- Ad hoc-opgaver: praktiske opgaver såsom opretholdelse af orden og tilgængelige ressourcer i kontorer og mødelokaler, research, mindre projekter og støtte til ledelsens initiativer
En initiativrig, struktureret og detaljeorienteret kollega
Vi søger en kollega, der ønsker at understøtte vores administrative processer og samtidig udvikle sine kompetencer. Vi forventer ikke, at du på forhånd har erfaring, men nysgerrighed og vilje til at lære er essentielt. Du kommer til at samarbejde tæt med ledelsen og skal være i stand til at tilpasse dig skiftende prioriteter, samt udvise stor diskretion i arbejdet med fortrolige oplysninger.
Derudover forventer vi, at du:
- Er under uddannelse
- Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på dansk og engelsk
- Er en dygtig administrator og evner især PowerPoint og Outlook
- Er struktureret, detaljeorienteret og kan håndtere flere opgaver samtidig
- Er proaktiv og sikrer kontinuerlig fremgang i opgaverne
Bliv en del af vores organisation
Vi tilbyder et spændende studiejob, 15-20 timer om ugen, i en international koncern, hvor du får mulighed for både personlig og faglig udvikling. Hos os får du fleksible rammer, så du kan balancere studie og arbejde, men med forbehold for tilgængelighed for organisationens behov. Du får adgang til både sociale og faglige arrangementer, hvor du kan udvide dit netværk og udvikle dine kompetencer.
Lyder det interessant?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte PA til CIO, Gry Askholm Christiansen på +45 2849 8683. Vi vurderer ansøgninger løbende, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt via nedenstående formular.
Vi opfordrer til en mangfoldig kultur og inviterer alle kvalificerede ansøgere til at søge – uanset alder, køn, religion, seksuel orientering, handicap, oprindelsesland eller etnicitet.
Vi afholder samtaler løbende og ser frem til at modtage din ansøgning snarest muligt.
Afdeling: Strandvejen 5 5500 Middelfart
Lokation: Europe
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
