Få opslag som dette inden alle andre

Projektleder til DIF og Team Danmarks trænerprojekt

DIF - Danmarks Idrætsforbund



Projektleder til DIF og Team Danmarks trænerprojekt

Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark søger projektleder, som kan bidrage til at skabe rammerne for et anerkendt og attraktivt trænerhverv.
DIF og Team Danmark har en ambition om at udvikle en ny dansk model for trænergerningen, hvor flere professionelle, veluddannede og fuldtidsansatte trænere arbejder side om side med frivillige trænere. Det handler ikke om at erstatte frivilligheden – men om at styrke den. Frivillige har brug for opbakning, sparring og koordinering, og her spiller den professionelle træner en nøglerolle.

Dansk idræt har behov for at tiltrække flere kompetente trænere, forbedre træneruddannelser og skabe flere attraktive trænerjobs for at fremme kvaliteten og udviklingen af idrætten i Danmark- især for børn og unge.

Til den opgave søger vi nu en projektleder, der får en central rolle i at udvikle en ny model for trænerhvervet. Det skal ske med inspiration fra en række igangsatte pilotprojekter, erfaringer fra udlandet og i samspil med kommuner, skoler og klubber.

Dine væsentligste arbejdsopgaver bliver:
Vi er allerede godt i gang med flere pilotprojekter, og som projektleder får du en central rolle i at drive og videreudvikle de fælles pilotprojekter mellem DIF og Team Danmark. Opgaverne spænder bredt – fra strategisk udvikling til praktisk gennemførelse.

  • Projektledelse af de fælles pilotprojekter, herunder planlægning, fremdrift, økonomi og opfølgning.
  • Facilitering af samarbejde og møder i arbejdsgruppen og med de involverede partnere (kommuner, skoler, forbund og klubber).
  • Bidrage til at sætte retning for trænerområdet – med fokus på at gøre trænerhvervet mere attraktivt, bæredygtigt og anerkendt.
  • Vidensopsamling og formidling på tværs af projekterne, så erfaringer bliver delt og kan danne grundlag for skalering og fremtidige indsatser.
  • Koordinering og kommunikation mellem DIF, Team Danmark og de lokale aktører.
  • Udarbejdelse af status og beslutningsoplæg til ledelse og styregruppe.

Ingen kan alt, men vi forventer, at du har flere af følgende kvalifikationer og erfaringer:
Vi leder efter en projektleder med forståelse for idrættens virkelighed og evnen til at omsætte idéer til konkrete resultater.
Du formår at navigere i et politisk landskab, kender til politiske arbejdsgange på lokalt og nationalt niveau og er vant til at samarbejde med en bred vifte af interessenter. Du har viden om sport og de præmisser, der gør sig gældende.

Du har sandsynligvis:

  • Erfaring med projektledelse og partnerskaber på tværs af organisationer.
  • Kendskab til idrættens struktur og aktører – gerne med erfaring fra klub, forbund eller lignende.
  • En relevant uddannelse på kandidatniveau (fx idræt, pædagogik, ledelse, samfundsvidenskab eller lignende).
  • Gerne selv baggrund som træner eller indgående forståelse for trænerrollen.
  • Er administrativ stærk, struktureret og kan bevare overblikket i komplekse processer.

Dit primære arbejdssted bliver Idrættens Hus i Brøndby, men du skal forvente en del møde- og rejseaktivitet rundt i landet. Stillingen kan indebære lejlighedsvis aften- og weekendarbejde.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Kan skabe og vedligeholde relationer til samarbejdspartnere.
  • Arbejder struktureret og selvstændigt og kan skabe konkrete resultater i komplekse projekter.
  • Har erfaring fra egen sports-/trænerkarriere.
  • Har personlig gennemslagskraft og gode samarbejdsevner.
  • Stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner.

Vi har en uformel tone og god stemning i det daglige arbejde, så er du udadvendt, har humor og en positiv tilgang til opgaver og samarbejde, vil du passe godt ind.

Kontaktinfo og ansøgningsfrist
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lars Balle Christensen på mobil 25 14 56 40 eller mail [email protected].

Ansøgning sendes til [email protected] senest d. 5. januar kl. 12.00. Ansøgning og relevante bilag bedes sendt i en samlet PDF. Se også her.

Vi afholder samtaler tirsdag d. 13. januar og evt. 2. runde samtaler fredag d. 16. januar. 2. runde kan indeholde fremlæggelse af en hjemmeopgave.

Samtalerne finder sted i Idrættens Hus i Brøndby.

Løn og tiltrædelse
Vi er klar til at byde dig velkommen d. 1. marts 2026. Stillingen er på fuld tid og tidsbegrænset frem til og med 2028 med mulighed for forlængelse. Løn er efter kvalifikationer. Arbejdssted er hos Team Danmark i Idrættens Hus i Brøndby, og projektet er drevet af en fælles styregruppe (DIF og Team Danmark).

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 5. januar 2026

Lokation: Idrættens Hus, Brøndby

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DIF - Danmarks Idrætsforbund



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DIF - Danmarks Idrætsforbund

Hovedkontor: Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby

DIF er Danmarks største idrætsorganisation, og vi arbejder for at fremme idræt og idrættens rammer og vilkår. Du kender os måske bedst for de fantastiske idrætstilbud, som vores 63 specialforbund, 8.400 foreninger og knap 400.000 frivillige hver uge skaber for vores lidt over to millioner medlemmer. Vi er Danmarks olympiske komité, der sender atleter til OL, og vi er organisationen, der går forrest i kampen mod matchfixing og doping. Måske kender du os også os for vores sociale indsatser som DIF Get2Sport, Startblokken og DIF Soldaterprojekt. Det er også os, der står for såvel DIF Skole OL som DIF DM-ugen - og sammen med DGI og DAF arrangerer vi tillige Royal Run.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2939168//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.