Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til Dialyseafsnittet, Medicinsk Diagnostisk Center, Regionshospitalet Viborg.

Region Midtjylland



Vi sender kollegaer på barsel, og søger derfor en kollega til Dialysen.
Hos os møder du et passioneret og specialiseret tværfagligt team, der brænder for nefrologi, komplekse patientforløb og teknisk sygepleje. Vi løfter i flok, nørder fagligheden og driver hinanden frem med nysgerrighed, engagement og lysten til hele tiden at blive klogere sammen. Interesseret? Så se her:

Vi søger 1 sygeplejerske til fast stilling på Dialysen. Stillingen er på 37 timer med start d. 01.02.26, eller efter aftale.

Vores patienter
Vores patientgruppe er voksne patienter med dialysekrævende nyresvigt. Patienterne har ofte komplekse og kroniske forløb, og er præget af svær komorbiditet.
I afsnittet har vi 20 center-hæmodialysepladser, og vi har 9 hjemme-hæmodialyse patienter, som vi også assisterer.

Gode kollegaer og tværfaglig sparring
I Dialysen arbejder alle selvstændigt, men ingen er alene – vi tilbyder hjælp, tør stille spørgsmål og fejrer hinandens succeser.
Vi er et team som møder hinanden med respekt, ærlighed og omsorg. Vi tror på, at et stærkt fællesskab skaber et trygt og godt arbejdsmiljø og høj kvalitet i vores fælles opgaveløsning.

Som sygeplejerske på Dialysen bliver du en del af gruppen på 26 sygeplejersker. Herudover er der tilknyttet 4 sygeplejersker til Klinik for Nyresygdomme, et team på 3 sekretærer, og speciallæger i nefrologi.
Dialyse og Klinik for Nyresygdomme er fysisk placeret sammen, hvilket giver en unik synergi i samarbejdet omkring vores fælles patientgruppe.

Vi er en personalegruppe bestående af både nyere uddannede og erfarne sygeplejersker, og vi er bredt repræsenteret i forhold til alder, personligheder og erfaring. Vi skaber plads til forskellighed, giver plads til grin og humor, og har et fælles ansvar for både patienter og arbejdsmiljøet i afsnittet.

Fokus på sygeplejen
Vi har hele tiden fokus på at udvikle sygeplejen i afsnittet. Dette betyder, at vi prioriterer supervision til nyere ansatte, refleksionsgruppe samt arbejder struktureret med Fundamentals of Care som strategi og forståelse for vores sygepleje i afsnittet.

Grundig introduktion og faglig udvikling
Mentorordning, 8 ugers sidemandsoplæring, vejledning og plads til spørgsmål sikrer, at nye kollegaer får en tryg start.

Vi hjælper dig med at komme godt ind i specialet med en grundig oplæring. Du vil få tilknyttet 2 mentorer, som sammen med dig tilrettelægger dit oplæringsforløb. Vi planlægger med 8 ugers sidemandsoplæring. Dette betyder, at du i den periode ikke indgår i normeringen, men har mulighed for at fordybe dig i den specialespecifikke sygepleje og dine fremtidige arbejdsopgaver.

Vi arbejder i et speciale, hvor der er plads til at vokse og udvikle sig: Fra mentorordning for nye kollegaer til faglige arbejdsgrupper, ansvarsområder og temadage. For os er det vigtigt, at du føler, at du udvikler dig fagligt. Efter dit oplæringsforløb vil vi derfor fortsat have fokus på, at du bliver ved, med at trives og udvikle dig i dine arbejdsopgaver.

Vi prioriterer tid til faglig udvikling og sparring, og opmuntrer den enkelte til at tage ansvar, stille spørgsmål og søge ny viden.

Alle har mulighed for at udvikle deres kompetencer, fx gennem regionale nefrologi kurser, årskurser, undervisningseftermiddage, og du har mulighed for at udfolde og styrke din faglighed i takt med dine interesser.

Er det dig, vi søger?
Vi ønsker og søger en kollega, der:

  • har fokus på sin sygeplejefaglige identitet og lyst til at udvikle denne
  • gerne erfaring med hæmodialyse eller nefrologi, men ikke et krav
  • værdsætter arbejdet med kronisk syge patienter, hvor relation og kontinuitet er i fokus
  • har en positiv og anerkendende tilgang til sine medmennesker
  • vægter og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • har lyst til at kombinere teknik og sygepleje
  • bidrager aktivt til den daglige opgaveløsning og udfordringer
  • er mødestabil, har et godt humør og trives i en hverdag, hvor opgaver og udfordringer varierer

Fleksibel arbejdstilrettelæggelse med plads til familie og fritid
Arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen – hele livet. Derfor tilbyder vi fleksibel arbejdstidsplanlægning, hvor ønskeplaner og ingen faste rul giver plads til individuelle behov og ansvar.

Vores arbejdsplanlægning tager udgangspunkt i dine ønsker fra "MinPlan". Vi oplever, at dette bidrager til størst mulig fleksibilitet for den enkelte. Du vil derfor have mulighed for selv at lægge dine vagtønsker ind, så det passer bedst muligt med dine prioriteter.

Vi arbejder i dagvagter fra kl. 07.00-14.30 og aftenvagter fra kl. 14.00-21.30 på hverdage. I weekenden er arbejdstiden dagvagt fra kl. 07.00-14.30.
Du skal forvente at arbejde 6-8 aftenvagter og 2 weekender på 6 uger.

Efter et års ansættelse forventes du at tage del i tilkaldevagter, som er placeret i weekender indtil kl 21.30.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Diagnostisk Center.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Mette Kirkegaard på tlf. 78447721 .

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 18. december 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 19. december 2025.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Klinik for dialyse og nyresygdomme

Ansøgningsfrist: 18 December 2025

Placering: Heibergs Alle, 8800, Viborg, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Hovedkontor: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2939193//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.