Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske søges til Kvindesygdomme og Fødsler – verdens bedste speciale! Vil du være en del af et team, hvor faglighed, trivsel og tryghed går hån

Region Midtjylland



Kvindesygdomme og Barslende, Patienthotellet, Regionshospitalet Viborg søger en sygeplejerske til et barselsvikariat pr. 1 februar 2026 eller efter aftale. Vikariatet er med skiftende vagter – både aften-, natte- og weekendvagter.
Hvorfor vælge os?
Vi er ikke bare en afdeling – vi er et fællesskab. Hos os får du:

  • Et godt arbejdsmiljø: Vi vægter fleksibilitet, nærhed og humor højt. Her er plads til at være dig, og vi hjælper hinanden.
  • Tryg introduktion: Som ny sygeplejerske får du en grundig oplæring med teori og praksis over nogle uger, hvor du primært er sammen med vores specialeansvarlige sygeplejerske – og du er aldrig alene. Vi arbejder altid i makkerpar, så alle har en sparringspartner.
  • Verdens bedste speciale: Obstetrik og gynækologi er spændende, varieret og meningsfuldt. Du kommer tæt på familiedannelse, barselspleje, amning og gynækologiske patientforløb – fra det helt ukomplicerede til de mere komplekse.
  • Fleksibilitet i vagtplan: Vi prioriterer, at arbejdsliv og familieliv hænger sammen. Du har ønskeplan og stor indflydelse på dine vagter – næsten som at tilrettelægge din egen vagtplan.

Arbejder du 8-timers vagter, har du ca. 3 weekender på 8 uger.
Arbejder du 12-timers vagter, har du ca. 2 weekender på 8 uger.
Du vil have ca. 12 - 15 aften- og/eller nattevagter på en 8 ugers periode.

Dit job hos os
Som sygeplejerske hos Kvindesygdomme og Fødsler bliver du en del af et dynamisk afsnit med et bredt patientklientel:

  • Obstetrik: Du møder både ukomplicerede barselsforløb og familier med komplikationer som kejsersnit, blødning eller infektion. Vi har et højt fagligt niveau omkring amning og ernæring af det nyfødte barn og prioriterer familiedannelsen.
  • Gynækologi: Du arbejder med patienter fra tidlige graviditetskomplikationer til cancerforløb og dagkirurgiske operationer. Her er relationel sygepleje i centrum.
  • Patienthotel: Vi modtager også patienter fra andre specialer, fx gastric bypass/sleeve, infektionspatienter og pårørende til svært syge patienter – hvilket giver dig en bred erfaring og et spændende tværfagligt samarbejde.

Vi søger dig, der:

  • Ser værdien i relations-dannelsen (FoC) - både i forhold til patientforløb og kolleger
  • Har interesse for obstetrik og gynækologi
  • Brænder for dit fag og har en positiv tilgang
  • Vil bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Er klar til at læring og udvikling – uanset om du er nyuddannet eller erfaren
  • Trives i uforudsigeligheden

Er du klar til at blive en del af verdens bedste speciale?

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Kvindesygdomme og Fødsler.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske Lise Eiskjær på tlf. 7844 5708.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 2. januar 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 3, 2026.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Patienthotellet

Ansøgningsfrist: 02 January 2026

Placering: Heibergs Alle, 8800, Viborg, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Hovedkontor: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2939195//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.