Få opslag som dette inden alle andre

Funktionsleder søges til Vurderinger og Analyser i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (Aarhus, Aalborg, Odense eller København)

Region Midtjylland



Brænder du for bedre prioritering og brug af ressourcerne i sundhedsvæsnet? Vil du bidrage med gode analyser, som sundhedsvæsenet kan bruge til at forbedre kvalitet og lighed i behandlingen af patienterne på tværs landet? Og har du lyst til at indgå i en ledergruppe, hvor vi har fokus på strategisk prioritering af ressourcerne i sundhedsvæsenet og den samlede kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet? Så søg stillingen som funktionsleder for Vurderinger og Analyser.
Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK) er til for at bidrage til høj og ensartet kvalitet i hele sundhedsvæsenet og mest mulig sundhed for de tilgængelige ressourcer. Vi brænder for at gøre en forskel for patienterne sammen med hele sundhedsvæsenet.

Den 1. september 2025 blev SundK omorganiseret for effektivt at skabe og udnytte synergier mellem kerneopgaverne i instituttet. På tværs af organisationens enheder har vi derfor fire faglige funktioner - Vurderinger og Analyser er én af dem.

Om stillingen som funktionsleder for Vurdering og Analyser
SundK udarbejder vurderinger af behandlingsformer og analyser af sundhedsvæsenet, der skal bidrage bedre ressourceudnyttelse, kvalitet og prioritering. Det sker sammen med faglige miljøer i hele Danmark og udgør grundlaget for Rådets arbejde i SundK med anbefalinger og rådgivning af sundhedsvæsenet.

Stillingen som funktionsleder er uden personaleledelse, men med en betydelig grad af faglig ledelse og driftsledelse. Ledelsesopgaven er derfor både fagligt retningsgivende for vores vurderinger og analyser samt drivende på de konkrete produkter. De primære ansvarsområder er:

  • Sikre den samlede porteføljeledelse for vurderinger og analyser, herunder interne og eksterne arbejdsgange, sammen med direktionen, rådet og bestyrelsen
  • Sikre fremdrift i opgaveløsningen af de igangsatte opgaver (produktion)
  • Sikre den faglige kvalitet i produkterne, herunder valg af metoder, produkt og udformning/fremstilling med fokus på anvendelighed. Dette sker i samarbejde med faglighederne i SundK og vores mange samarbejdspartnere.

Funktionslederen vil i det daglige have tæt samarbejde med den øvrige ledelse i forbindelse med udvikling og prioritering af opgaver på tværs af organisationen.
Som funktionsleder refererer du til en vicedirektør og indgår sammen med de øvrige funktionsledere og enhedsledere i den samlede ledelsesgruppe.

De primære opgaver i funktionen
Som funktionsleder for Vurderinger og Analyser får du det tværgående ansvar for gennemførelsen af bl.a. følgende opgaver:

  • Vurderinger af nye behandlinger, herunder sundhedsteknologi.
  • Større analyser, der bidrager til kvalitetsudvikling, prioritering og bedre ressourceudnyttelse. Analyserne kan både være tværfaglige og tværsektorielle
  • Analyser af ulighed i sundhed
  • EU’s Health Technology Assessment arbejde (HTA-forordningen) samt internationalt samarbejde om og anvendelse af HTA
  • Mindre interne analyser
  • Sundhedsøkonomiske analyser på udvalgte anbefalinger fra kliniske retningslinjer

Udover de konkrete opgaver forventes du at bidrage til den samlede udvikling af SundK med fokus på sundhedsvæsenets behov for viden inden for kvalitetsudvikling og prioritering.
Det gælder særligt:

  • Sikre dialog med eksterne samarbejdspartnere
  • Samarbejde med øvrige funktionsområder mhp. at sikre mulige synergier og effektiv opgaveløsning fx med kliniske retningslinjer, kvalitetsdatabaserne og UTH.
  • Samarbejde om opgaveløsningen på tværs af SundK’s Kvalitetsenheder, især omkring valg og prioritering af emnerne for vurdering og analyse, så instituttets arbejder bidrager med viden, hvor behovet er størst
  • Samarbejde med enhed for data og enhed for digitalisering omkring visning af datagrundlaget for analyser, så SundK også med analyserne understøtter en løbende brug af data til at informere og understøtte beslutninger.
  • Samarbejde med retningslinjefunktionen om sundhedsøkonomiske analyser

Om dig
Vi lægger særlig vægt på fire centrale egenskaber og kompetencer hos dig

Samarbejde
Det er en forudsætning for funktionens succes, at lederen er dygtig til at samarbejde. Det gælder både internt i SundK og med vores eksterne samarbejdspartnere. Du er derfor et menneske, der trives med samarbejde og med at løse opgaver i fællesskab.

Interesse for at udvikle faglighed og mennesker
SundK har mange mennesker med en stærk faglighed, der løser opgaverne og bidrager til vores vurderinger og analyser på tværs af sygdomsområder. Du skal interessere dig for at udvikle disse fagligheder med fokus på vurderinger og analyser, især den faglige udvikling af vores metoder og produkter. Du ønsker at indgår aktivt i udviklingen af vores mange dygtige mennesker sammen med den samlede ledelse.

Struktur og gennemsigtighed
Du er god til at skabe struktur og gennemsigtighed i opgaverne. Vi skal ikke drukne i processkridt, men vi skal have stabile og velkendte arbejdsgange, så vi kan holde fokus på opgaveløsningen.

Indgående erfaring inden for sundhedsøkonomi og analyse – men ikke nødvendigvis eksperten
Du skal være funktionsleder for vurderinger af behandlingsformer og analyser af sundhedsvæsnet. Derfor har du indgående erfaring inden for minimum ét af disse områder. Du er ikke nødvendigvis den, der selv besidder den dybeste ekspertindsigt på alle områder - men du skal kunne lede, dem der har denne indsigt og bidrage til, at de mange dybe fagligheder har rammer og retning for at løse opgaverne i SundK.

Derudover forventer vi, at du

  • Har erfaring med og indsigt i sundhedsvæsenet, herunder dets organisering og finansiering
  • Kan motivere og engagere medarbejdere og har blik for samspil mellem forskellige fagligheder
  • Har en relevant akademisk baggrund, sandsynligvis inden for sundheds- eller samfundsvidenskab, gerne økonomi eller sundhedsøkonomi
  • Har erfaring med ledelse eller projektledelse, herunder planlægning, prioritering og koordinering
  • Kan skabe tillidsfulde relationer, både til medarbejdere, lederkollegaer og samarbejdspartnere
  • Kommunikerer aktivt, klart og præcist i skrift og tale

Vi tilbyder
Du bliver en del af en spændende og tværfaglig arbejdsplads med høj faglighed og ambitioner for et stærkt sundhedsvæsen. Du arbejder med sundhedsvæsenet i hele Danmark på tværs af faglighed og sektorer.
Vi vægter et godt arbejdsmiljø og en uformel og åben dialog, ligesom samarbejdsformen er præget af tillid og hjælpsomhed. Stillingen giver dig store muligheder for at sætte dit eget præg på opgaveløsningen og bidrage til den videre udvikling af funktionen Vurderinger og Analyser i SundK og hvordan funktionen skal bidrage til prioritering og bedre ressourceudnyttelse i det samlede sundhedsvæsen. Endelig bliver du omgivet af yderst engagerede og dedikerede kolleger med stor lyst til at dele viden.

Løn og ansættelse
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller senest 1. marts 2026 og er på 37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Arbejdssted er på et af vores kontorer i enten Odense (Forskerparken), Aarhus N (Hedeager), Aalborg (NOVI Science Park) eller København (Rigshospitalet). Du skal regne med nogen rejseaktivitet i forbindelse med møder og kontakt til kolleger.

Ansøgning og samtaler
Send os din ansøgning, dit CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter via vores online system senest 14. december 2025.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i København den 17. december 2025. Ved behov kan der også være samtaler i januar.
Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. marts 2026.
Hvis du har lyst til at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Marie Rønde tlf. 4128 0918.

Om Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut
Instituttet er oprettet den 1. januar 2025 og arbejder sammen med sundhedsvæsenet for, at patienter får udredning og behandling af høj og ensartet kvalitet i hele patientforløbet, og at alle får mest mulig sundhed for vores ressourcer.
I fællesskab udvikler vi kvaliteten i sundhedsvæsenet, primært gennem fire faglige indsatsområder:

  • Kliniske retningslinjer fungerer som beslutningsstøtte for sundhedspersonale og har til formål at understøtte evidensbaseret praksis
  • Vurderinger af behandlingsformer og sundhedsteknologi samt analyser sigter mod at optimere ressourceudnyttelsen ved at frigøre arbejdskraft og fjerne behandling, der ikke giver tilstrækkelig værdi
  • Kliniske kvalitetsdatabaser anvendes til at monitorere og understøtte kvalitetsudvikling på tværs af landet med henblik på at identificere forbedringsområder og fremme høj og ensartet kvalitet
  • Håndtering af utilsigtede hændelser for at skabe læring i sundhedsvæsenet. SundK har i maj 2025 overtaget driften af Dansk Patientsikkerhedsdatabase og analyserer de samlede indrapporteringer fra sundhedspersonale, patienter og pårørende på tværs af regioner, kommuner, almen praksis og apoteker m.m. til viden og læring til sundhedsvæsenet

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: SundK - Aarhus

Ansøgningsfrist: 14 December 2025

Placering: Hedeager, 3, 8200, Aarhus, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Hovedkontor: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2939204//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.