Sagsbehandler til FUEL området i Brabrand
Forsvaret
Vil du være med til at sikre Forsvarets energiforsyning – i fred, krise og krig?
Vi søger en erfaren officer, der brænder for logistik, drift og internationalt samarbejde. Som stabsofficer i Joint Drivmidler (JDM) bliver du en nøgleperson i arbejdet med Forsvarets POL-område (Petrol, Oil and Lubricants) – både nationalt og internationalt.
Om os
Joint Drivmidler er en del af Kapacitetsansvarlig Land (KALA) under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Vi er et lille og engageret team bestående af en major, tre civile sagsbehandlere (heraf en souschef) og en studentermedhjælper.
Vi har ansvaret for at sikre, at Forsvaret har de nødvendige brændstoffer og energiløsninger i rette mængde og kvalitet – uanset hvor i verden opgaven ligger. Vores opgaver spænder fra ministerbetjening til håndtering af operative og taktiske forhold.
Vi tilbyder:
- En dynamisk og varieret hverdag med bred kontaktflade.
- Mulighed for kompetenceudvikling – herunder afklaring til Master i Militære Studier (MMS).
- Et uformelt arbejdsmiljø med høj faglighed og fleksibel ledelsestilgang.
- Mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne tillader det.
Om stillingen
Du får en central rolle med at støtte Kapacitets Manageren (KCM) på det operative POL-område. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Koordination med Forsvarskommandoen og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriets område.
- Deltagelse i nationale og internationale møder med NATO, NORDEFCO, civile myndigheder og industrien.
- Udvikling af POL-forvaltning, operative POL-planer og bidrag til strategiske udviklingsinitiativer.
- Behandling af sager vedrørende styrkeindsættelser, beredskabsplaner og logistiske forhold.
- Deltagelse i planlægnings- og arbejdsgrupper på tværs af FMI og samarbejdspartnere.
Stillingen kræver, at du opbygger specialistviden på POL-området. Det sker gennem relevante kurser, tæt dialog med kollegaer, industrien og soldater i felten. Du skal forvente rejseaktivitet i både ind- og udland.
Om dig
Vi forventer, at du:
- Er kaptajn/kaptajnløjtnant og har gennemført VUT-I/L eller VUK BTN- og BDE-kursus.
- Har erfaring fra chefvirke, stabstjeneste eller lignende.
- Er analytisk stærk og arbejder selvstændigt og struktureret – også med nye og komplekse problemstillinger.
- Kan sikkerhedsgodkendes til minimum HEMMELIGT.
Det er en fordel, hvis du:
- Har erfaring fra internationale operationer (INTOPS).
- Har kendskab til DeMars.
- Har et solidt netværk i den operative struktur.
Personligt lægger vi vægt på, at du:
- Har stærke kommunikations- og samarbejdsevner.
- Er nysgerrig, opsøgende og trives med at indgå i dynamiske projektorganisationer.
- Evner at formidle komplekse problemstillinger klart og forståeligt.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen
Arbejdsstedet er Brabrand.
Ansøgning
Hvis du har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Major Henrik Kilt-Lindblad på telefon 93 50 55 43.
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Sandra Bengtson Heede på 72 81 91 72.
Ansøgningsfristen er 15. januar 2026. Samtaler afholdes løbende. Tiltrædelse sker efter aftale.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er Forsvarets materielfaglige myndighed. Vi fungerer som både videnscenter og logistisk myndighed og administrerer ca. en tredjedel af Forsvarets samlede budget. Vores opgave er at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materielkapaciteter – lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til støvler, feltrationer og brændstof.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.forsvaret.dk
Fakta
Application due
15-01-2026
Start date
Start hurtigst muligt
Work hours
37
Position category
Position type
Militære stillinger
Workplace
Østjylland
Workplace
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

