Graphic Designer - Pressalit
Pressalit
Graphic Designer
Kan du kombinere kreativ visuel design med struktureret projektkoordinering? Leder du et efter et job, hvor du får mulighed for at både at udvikle grafisk materiale, drive projekter og optimere digitale workflows? Så er du måske vores nye kollega!
”Du får her en bred og betydningsfuld rolle, hvor du både er med til at forme vores visuelle identitet og udvikle de værktøjer, der understøtter vores lokale og globale marketingsindsats”, siger Marketing Manager, Marianne Bjerre.
Om rollen
I denne rolle får du ansvaret for at udvikle grafisk materiale til både digitale og trykte medier, samtidig med, at du driver projekter fra konceptudvikling til færdig levering. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af organisationen for at sikre en stærk, ensartet og professionel visuel kommunikation. Derudover får du en nøglerolle i udvikling og optimering af digitale værktøjer og workflows, hvor du blandt andet bliver superbruger og systemejer på centrale platforme.
Dine primære opgaver bliver:
- Udvikling af grafiske materialer, f.eks. brochurer, online, print, prislister, bannere, GIFs m.m, samt produktion af monteringsvideoer.
- Sikring af konsistent brug af virksomhedens CVI på tværs af alle markeder og materialer.
- Koordinering af projekter end-to-end fra idé og udvikling til endelig produktion.
- Vedligeholdelse af struktureret arkiv og sikring af korrekt dokumentation.
- HubSpot-support til kolleger inkl. opsætning af flows, triggers og korrekt distribution af materialer.
- Udvikling af digitale værktøjer og optimering af workflows.
Jobbet er en fuldtidsstilling, og baseret på vores hovedkontor i Ry.
Hvem er du?
- Du har en relevant uddannelse inden for grafisk design og produktion.
- Du arbejder hjemmevant i alle Adobes grafiske programmer, både til print og digitalt.
- Du har erfaring med projektkoordinering og kan drive processer fra A til Z.
- Du har erfaring med digitale marketingplatforme, herunder HubSpot.
- Du har teknisk forståelse for digitale systemer og værktøjer inkl. DAM.
- Du finder faglig stolthed i at lave visuelle og æstetiske løsninger – inkludér gerne eksempler, link til portfolio eller lignende i dit ansøgningsmateriale.
Du er kreativ og analytisk, arbejder struktureret og detaljeorienteret, og sikrer en ære i at levere materiale af høj kvalitet. Du er proaktiv og initiativrig, kommunikerer klart og samarbejder naturligt med forskellige kolleger, samtidig med at du prioriterer opgaver effektivt og leverer til tiden.
Vi tilbyder
Hos os får du en central rolle i en danskejet designvirksomhed med egen produktion i Danmark – et miljø, hvor kvalitet, faglighed og samarbejde går hånd i hånd. Vi sørger for gode rammer i hverdagen med en attraktiv kantineordning, sundhedsforsikring og fleksible arbejdstider, så du kan skabe en god balance mellem arbejde og privatliv. Du får desuden mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag samt adgang til en aktiv personaleforening, der skaber stærkt sammenhold og gode oplevelser på tværs af organisationen.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Marketing Manager, Marianne Bjerre på (+45) 31 43 43 99, hvis du har spørgsmål til jobbet.
Vi vurderer alle kandidater, og indkalder til samtaler, løbende.
Bemærk, at vi kun har brug for dit CV, når du søger jobbet.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Lokation:
Ry
Stillingstype:
Fuldtid
Ansættelsesdato:
Snarest muligt
Kontakter:
Marianne Bjerre
Marketing Manager
31434399
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

