Nervøsitet før jobsamtalen

Du har sikkert oplevet det i forbindelse med jobsamtaler; nervøsiteten stiger, du er spændt, sat op og klar til at præstere. Her giver cand.psych. Lykke Pedersen en række gode råd om, hvordan du kan bruge din nervøsitet positivt.

2020-05-29 12:34:00
Move On

Det er for de fleste studerende en rigtig dejlig tid, når afslutningen på studierne øjnes for enden af tunnelen. Inden længe skal man til at høste frugterne af de mange års studier; arbejdsmarkedet kalder! Forestillingerne om det første job er mange, og man får en enorm humørindsprøjtning den dag, den første invitation til jobsamtale dumper ind ad brevsprækken.

Så begynder forberedelserne til jobsamtalen, og man får nedfældet informationer om og spørgsmål til sin forhåbentligt kommende arbejdsgiver. Man er spændt og naturligt nok også nervøs.

Der er mange, der formår at styre balancen mellem nervøsitet og spænding. Men der er også mange, der oplever et sådant adrenalinchok, at nervøsiteten fuldstændig overtager styringen og er til så stor gene, at den sætter sine tydelige spor ved selve jobsamtalen.

”God” nervøsitet
Overordnet findes der to former for nervøsitet: Den gode og den dårlige. Den gode form for nervøsitet er den tilstand, hvor du er spændt og ”sat op” til at yde og præstere – og det er bestemt ikke noget dårligt tegn. Sommerfuglene i maven er kroppens signal om, at du er parat til at løse den forestående opgave. Den gode nervøsitet er faktisk tegn på, at du tager opgaven alvorligt, og det er ubetinget et godt tegn, for du SKAL være sat op, når du går til jobsamtaler. Ellers virker du ikke interesseret nok i jobbet – og det vil intervieweren hurtigt finde ud af. Det bliver aldrig rutine at gå til jobsamtaler uanset hvor mange, du bliver inviteret til gennem din karriere, så hvis du virkelig er interesseret i et job, vil du mærke nervøsiteten stige selv ved jobsamtale nummer 100.

”Dårlig” nervøsitet
Nogle mennesker oplever også nervøsitet som utroligt hæmmende. Adrenalinen, som normalt er med til at forhøje præstationsniveauet, får i disse tilfælde systemet til at kollapse. Nervøsiteten har fået overtaget, og du har svært ved at mane til indre ro og besindighed. Forestil dig en enorm supertanker, der blot har lagt kursen og ikke er til at vende. Resultatet er, at tankerne flimrer, og du bliver forvirret og mister overblikket. Du har sværere ved at formulere dig og glemmer måske, hvad du gerne vil sige. Dit hjerte begynder at banke, kroppen spænder over det hele, og sveden pibler på panden, i håndfladerne og ned ad ryggen. I værste fald gør du et ynkeligt indtryk ved jobsamtalen.

Hvorfor opstår ”dårlig” nervøsitet?
”Dårlig” nervøsitet kan skyldes flere ting. Måske har du været til en samtale tidligere, der gik dårligt, og så fokuserer du på den i stedet for at viske tavlen ren og tage nærværende samtale som en ny opgave. Undersøgelser viser, at der skal ti gode oplevelser til at udviske én dårlig.

Du kan også opleve ”dårlig” nervøsitet, hvis du er underlagt et stort forventningspres – enten fra dig selv eller dine omgivelser. Søger du en stilling hos en eftertragtet virksomhed, hvor der virkelig er prestige i at arbejde, kan du nemt opleve at blive nervøs. Måske har din familie høje forventninger til din karriere, og så er du bange for at skuffe dem, hvis du ikke får jobbet.

Dertil kommer, at du muligvis oplever et større pres, hvis du kun er blevet kaldt til den ene jobsamtale ud af måske ti ansøgninger. Billedet vil uden tvivl være helt anderledes, hvis du er indkaldt til ti jobsamtaler; så vil du sikkert ikke være så nervøs for, at denne jobsamtale glipper – for så er der jo ni andre ”skud i bøssen”. Men sådan ser billedet desværre ikke ud for de fleste. Det er derfor mere vigtigt, at du fokuserer på at komme nervøsiteten til livs.

Det kan du gøre
Mange mennesker lider under en illusion om, at alle andre kan se, når man er nervøs. Flere nye forskningsresultater viser dog, at man stort set aldrig kan se på et menneske, hvor nervøs vedkommende er indeni. Hvis du har tendens til at blive meget nervøs, så hav in mente, at det faktisk ikke er sikkert, at intervieweren kan se det på dig. Desuden er den professionelle interviewer udmærket klar over, at mennesker bliver nervøse ved samtaler og tager det derfor ikke som noget negativt, så længe der ikke er tale om ekstremer. Her er nogle råd til, hvad du kan gøre for at komme ”dårlig” nervøsitet til livs:

1. Vær godt forberedt
Opfordringen er klassisk. Det er altid godt at være velforberedt – både med hensyn til viden og spørgsmål om virksomheden. Men det er også vigtigt, at du er godt forberedt på at præsentere dig selv. Du kan forberede en 20 minutters ”salgstale”, som du holder for dine forældre eller venner. Kort sagt: Overvej nøje, hvad du har på hjerte. Det er nu, du har muligheden for at sælge dig selv, så grib chancen.

2. Forbered din indledning grundigt
En god start giver oftest en god samtale. Det er derfor vigtigt, at du øver dig på at komme godt i gang med at tale med intervieweren. Tal om noget dagligdags, eller hvis du har læst en avisartikel om virksomheden for nylig, så kommentér den. Således får du også aktiveret intervieweren og får banet vejen for tovejs- frem for envejskommunikation. Det er f.eks. også helt legalt at sige, at du er nervøs, for på den måde får du måske løst op for noget af nervøsiteten; det er i hvert fald ikke nogen god idé at forsøge at skjule, at du er nervøs – hverken indledningsvist eller gennem samtalen.

3. Tænk progressivt
Se mulighederne for at give intervieweren en god oplevelse, så vedkommende husker dig som noget særligt. Se også jobsamtalen som en enestående chance, hvor du med en times god performance kan sikre dig dit drømmejob. Du skal tænke i muligheder og ikke begrænsninger.

Du kan samtidig arbejde med at udvide din tryghedszone, så du ved, i hvilke situationer du har det godt, og hvornår du bliver utryg og nervøs. Denne tryghedszone kan du så udbygge ved næste samtale, for du kan være sikker på, at din tryghedszone bliver større og større for hver gang, du går til samtale.

4. Vær positiv
Du skal tro på dig selv og på, at det hele forløber positivt, så får du selvtillid. Nervøsitet er oftest selvværdsbetinget, så du bør træde ind til jobsamtalen med den forestilling, at du har noget værdifuldt, som virksomheden kan have gavn af.

Husk også på, at det sjældent ender med en katastrofe. Forestil dig det værste, der kan ske, og tænk over hvordan du kan redde situationen. Men du skal primært koncentrere dig om at fokusere på de gode ting; saml på de gode oplevelser (gerne fra eksamen eller fra en oplevelse, du havde som kioskpasser på tanken, hvor du hjalp en kunde og klarede situationen godt) og prøv for så vidt muligt at glemme de dårlige.

5. Acceptér nervøsitet
Har du tendens til at blive meget nervøs, når du skal til jobsamtale, er dit første skridt faktisk at acceptere, at nervøsitet er en del af dig, når du skal præstere. Det er i de fleste tilfælde noget naturligt og gavnligt. Får du svedige hænder, så tag et lommetørklæde med i tasken. Ryster du på hænderne, så hold fast i stolekanten, så du får fornemmelsen af fast grund og tryghed. Er din vejrtrækning hurtig, så tag et par dybe indåndinger helt ned i maven. Lad være med at dulme nervøsiteten med alkohol eller medicin. Det gør det kun værre.

Nervøsitet er en form for fobi. Den eneste måde at bekæmpe det på er ved at gøre det. Held og lykke med samtalerne!

33.986 læsere
Opdateret d. 29.05.2020

Læs også...


Jobsamtale: Sådan!
Hvilke spørgsmål kan du blive stillet til en jobsamtale? Vi har spurgt personaleansvarlige i små og store, offentlige og private virksomheder, så du kan få en idé om, hvilken type spørgsmål du med fordel kan forberede dig på.
Move On Career
Pikante spørgsmål til jobsamtalen
Til jobsamtalen kan du blive udsat for en række spørgsmål, som er ulovlige at stille - eller hvor det er ulovligt, at virksomheden lægger vægt på dit svar. Her er en oversigt over nogle af de spørgsmål, du ikke er forpligtet til at svare på.
Move On Career
Guide til jobsamtalen
”Vær så godt forberedt, at du kan tale i timevis – og vær så nysgerrig, at du ikke gør det,” lyder det overordnede råd fra karrierekonsulent ved DJØF, Thomas Graversen
Thomas Graversen, DJØF (interview)
Markant stigning i antallet af stressramte
Hos Ingeniørforeningen Danmark (IDA), har man oplevet en markant stigning af stresstilfælde blandt forbundets medlemmer. Årsagen er paradoksalt nok, at fleksible arbejdstider og hjemmearbejdspladser giver medarbejderne stress, fordi de arbejder langt mere og hårdere end nødvendigt.
Dana Sandstrøm
Tips til online jobsamtale
Det traditionelle face-to-face møde er stadig den mest benyttede metode til jobsamtaler - men det er ikke altid en mulighed. Det har vi især set i forbindelse med udbredelsen af coronavirus, som har tvunget mange til at skifte til digitale jobsamtaler. Læs her, hvad du kan forvente og bør være opmærksom på.
Tomasz Otap, Move On Career
Jobsøgernes tips til videojobsamtalen
Har du været til en jobsamtale via video? Det har mange af vores brugere. Her giver de gode råd fra jobsøgende til jobsøgende om, hvordan du giver det bedste indtryk via skærmen.
Jobsøgende og brugere af jobbanknetværket
HR-cheferne om jobsamtalen
Hvordan forbereder du dig bedst til en jobsamtale? HR-chefer fra nogle af Danmarks største virksomheder giver et bud.
Move On Career
Omfavn din stress
At “stress er en folkesygdom” er ofte hørt - men ikke desto mindre forkert. Vi har alle stresshormoner i blodet hver dag, og det er ikke en sygdom, men en biologisk mekanisme, som hjælper dig igennem mødet med dine daglige krav og udfordringer. Ved at lære dit stresssystem at kende, kan du bruge positivt stress aktivt og undgå negativt stress.
Mikkel M. M. Johansen
Tests til jobsamtalen
Er du nervøs for testen til jobsamtalen? Få råd til hvordan du skal tackle en test før, under og efter samtalen.
Move On Career
10 tips til jobsamtalen
Jobsamtalen er ikke en eksamen, men det betyder ikke, at man skal komme uforberedt. Det er til jobsamtalen, at du skal vise dig fra din bedste side. Brug vores 10-trins guide til virkelig at skinne.
Move On Career
HPT