Få opslag som dette inden alle andre

Engageret jurist til Rektorsekretariatets juridiske afdeling

Københavns Universitet (KU)



I Rektorsekretariatets juridiske afdeling på Københavns Universitet, søger vi en jurist, der dels indgår som central person i universitetets whistleblowerenhed, dels bidrager aktivt til opgaveløsningen på det generelle juridiske område.

Et ambitiøst universitet
Københavns Universitet er Danmarks største universitet med en omsætning på ca. 10 mia. kr.,
10.000 ansatte og 40.000 studerende. Universitetet er blandt Europas førende med internationalt samarbejde over hele verden, og er – blandt andet i kraft af et omfattende samarbejde med danske private og offentlige fonde – i stand til at markere sig i den internationale elite af forskningsinstitutioner.

Rektorsekretariatet på KU leverer strategisk sparring og daglig administrativ understøttelse til Københavns Universitets ledelse, herunder rektor, prorektorer og universitetsdirektør, som
udgør universitetets rektorat. Rektorsekretariatet er ligeledes sekretariat for KU’s bestyrelse med særlige opgaver for bestyrelsesformanden.

I den kommende tid har vi fokus på overgangen til en ny administrativ organisation på tværs af KU, som træder i kraft den 1. marts 2025.
Den nye organisering indebærer, at Rektorsekretariatets juridiske afdeling får ansvaret for de generelle juridiske opgaver på tværs af KU.

Hverdagen i Rektorsekretariatet er præget af samarbejde, teamånd og godt humør i helt ekstraordinære rammer tæt ved Nørreport.

Opgaverne i den juridiske afdeling er kendetegnet ved både stor ledelsesmæssig opmærksomhed, offentlig bevågenhed og høj kompleksitet.

KU’s whistleblowerenhed er ansvarlig for håndtering og videregående intern undersøgelse af indberetninger, der overgives fra advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten efter den
indledende screening. Whistleblowerenheden afslutter sagerne med feedback til indberetter.

Du kan læse mere om KU’s whistleblowerordning i dette link: Whistleblowerordning – Københavns Universitet (ku.dk).

Ved siden af whistleblowerenheden behandler rektoratets juridiske afdeling en god blanding af spændende, juridiske opgaver. Afdelingen arbejder både tæt på topledelsen med administrativ
understøttelse af KU’s rektorat og bestyrelse og håndterer herudover juridisk rådgivning og sagsbehandling af især følgende sagstyper på tværs af KU: legalitetstjek, aktindsigtssager,
erstatnings- og forsikringssager, retssager, tilsyns- og ombudsmandssager, klagesager, ophavsretlige sager og juridisk rådgivning af studenterambassadøren.

Rektorsekretariatets juridiske afdeling bistår desuden med administration af en række fonde, legater og foreninger, herunder KU’s Almene Fond og Sonning-Fonden, og varetager i den
forbindelse også udarbejdelse og/eller opdatering af forretningsordener og vedtægter.

Om dig
• Du er fagligt velfunderet, og motiveres af at finde løsninger på komplekse,
juridiske problemstillinger i en politisk styret organisation.
• Du leverer juridisk høj kvalitet i såvel konkrete sager med korte deadlines som i
længerevarende opgaver på tværs af KU.
• Du er serviceminded og resultatorienteret, og din opgaveløsning skaber merværdi for dem,
du rådgiver.
• Du arbejder selvstændigt og er samtidig en aktiv del af et fagligt stærkt team, hvor vi er
opmærksomme på at spille hinanden bedre.
• Du er i stand til at eksekvere beslutninger og afslutte opgaver.
• Du er en dygtig formidler i både skrift og tale på dansk og engelsk.

Vi tilbyder
• En spændende og udfordrende stilling med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
• En hverdag med en opadgående læringskurve og kompetenceudvikling i team’et.
• Frie rammer til at sætte dit præg på proces, udvikling og implementering.
• Fleksible arbejdsvilkår og frihed i tilrettelæggelsen af egen arbejdstid.

Om os
Rektorsekretariatet ledes af en vicedirektør og består i dag af ca. 30 medarbejdere i enhederne ”Jura og Forkontor” og ”Policy og Fora”. Pr. 1. marts 2025 implementeres
administrationsreformen på KU, som blandt andet indebærer, at Rektorsekretariatetudvides med yderligere to sektioner og at den juridiske afdeling får koncernstatus.

I Rektorsekretariatets juridiske afdeling lægger vi vægt på medarbejdertrivsel og et arbejdsliv i balance, som giver den enkelte medarbejder mulighed for at få opfyldt ambitioner og ønsker både på og uden for arbejdspladsen.
På tværs af hele Rektorsekretariatet, inklusiv diverse ledelseslag, hersker en behagelig omgangstone og positiv stemning, der gør Rektorsekretariatet til en inkluderende og attraktiv arbejdsplads.

Du kan læse mere om Rektorsekretariatet
på https://https://om.ku.dk/organisation/administration/rektorsekretariatet/

Ansøgning m.v.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til AC-overenskomsten. Indplacering kan ske som, special- eller chefkonsulent, afhængig af ansøgers kompetencer og erfaring.
Ansættelse er fuldtid, gerne pr. 1. december 2024 eller snarest derefter.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Lise Wied Kirkegaard, mob. 9356 5192.

Vi opfodrer dig til at sende din motiverede ansøgning med CV og eksamenspapirer via
Københavns Universitets jobportal https://jobportal.ku.dk så hurtigt som muligt, og senest 30. september 2024. Ansættelsessamtaler finder sted umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

KU er i færd med at designe en ny fælles administrativ organisering på KU, som forventes at medføre ændringer inden for det næste år til halvandet. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på KU. Reformen vil indebære besparelser på administration.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Info
Ansøgningsfrist: 30-09-2024

Ansættelsesdato: 01-12-2024

Afdeling/Sted: Rektorsekretariatet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet (KU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Universitet (KU)

Nørregade 10, 1165 København K

Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2642175//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.